Hej Mindhelper

Jeg er en pige på 17, som har det svært for tiden. Jeg er forholdsvis god til at opretholde fascaden overfor folk. Nogle gange knækker jeg sammen, også kan der ske dumme ting. Jeg prøver at fortælle mine forældre det men de tror ikke på mig. Jeg skal være ”perfekt” i deres øjne. Høje karakter, planlagt fremtid osv. Det er svært at hele tiden skulle leve op til de krav. Jeg har en kæreste som er rigtig god ved mig. Jeg er nok bare ikke ligeså meget til stede som jeg kunne være overfor ham og det fortjener han ikke.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre og håber i kan hjælpe mig.

(17 år)


Kære pige på 17 år

Det lyder som om, at du går igennem en rigtig svær periode lige nu. Derfor er jeg også meget glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er ikke noget, du skal gå igennem alene.

At være perfekt

Du skriver, at du skal være perfekt i dine forældres øjne. Men at du nogen gange knækker sammen. Det lyder rigtig hårdt. For at skulle være perfekt, er en umulig opgave – det er der ingen mennesker som er. Og når man prøver, at gøre alting rigtigt hele tiden, så kan det ligge et mega stort pres på ens skuldre. Derfor tænker jeg også, at det giver god mening, at du kan knække sammen nogen gange. For det er tungt, at gå og føle, at man skal være perfekt.

Du kan prøve at kigge på vores artikel om perfektionisme. Her kan du læse lidt om, hvad perfektionismen kan komme af, og hvad der kan ske, hvis man føler, at man skal gøre alting perfekt.

Det går op og ned

Når man har det svært, kan det være svært at finde overskuddet til, at være til stede i sit forhold. Og så kan den dårlige samvittighed godt poppe op. Men du skal vide, at alle oplever, at have svære perioder en gang imellem. Så derfor er det også naturligt, at der er nogle perioder hvor det er den ene der er mest til stede i forholdet. Og så er der andre perioder hvor det vender, og så er det den anden. På den måde kan man skiftes lidt til at være der for hinanden – og det er helt okay, at det ikke er helt lige hele tiden.

At holde facaden

Du skriver også, at du er god til at opretholde en facade. Det er man tit, hvis man prøver at gøre alting perfekt. For så skal det måske helst se ud som om, at man har styr på det hele. Og at man klarer tingene godt. På den måde, kan det sommetider føles som om, at facaden kan beskytte en, så dem omkring en ikke opdager, at man måske ikke gør alting helt perfekt, hele tiden. For på den måde, kan man føle sig lidt tryg i, at de ikke kan kritisere en, eller kigge skævt til en, så længe man opretholder facaden. Giver det mening?

Men det kan også være hammer-hårdt at skulle gå og sætte en facade op. For når man gør det, så kan dem omkring en heller ikke se, hvis man har brug for hjælp. Og så kan man komme til at gå og klare tingene alene. Det kan være rigtig hårdt, for det er vi mennesker slet ikke lavet til, at skulle kunne. Vi har nemlig brug for støtte, når vi går igennem svære ting. Derfor tænker jeg også, at det er en rigtig god ide, hvis du taler med nogen om, hvordan du har det.

Tal med kæresten

Du kan for eksempel prøve at tale med din kæreste, hvis ikke du allerede gør det. For tit er ens kæreste, en af dem, som er aller tættest på en. Og så kan det være rigtig rart at tale med ham. Du kan både fortælle ham om, hvordan du har det. Og om de tanker du går rundt med om, at du ikke er lige så meget til stede i forholdet. For det kan måske være med til, at punktere nogle af de bekymringer man går rundt med. Og det kan også være rart, at få sagt tingene højt, så man ikke går rundt med dem alene.

Snak med dine forældre

Du skriver, at du har prøvet at tale med dine forældre om, hvordan du har det, men at de ikke troede på dig. Det lyder ikke særlig rart. For når man åbner op, og fortæller om noget, som er svært, så kan det føles ret sårbart. Og så kan det gøre ret ondt, hvis der er nogen, som ikke tror på en. Men jeg tænker alligevel på, om det måske kunne være en ide, at prøve at tale med dine forældre igen, om at de sætter høje krav til dig? For selvom jeg sagtens kan forstå, hvis du ikke har så meget lyst til det, så skal forældre nogle gange, have tingene flere gange, før de helt forstår, hvor man kommer fra. 

Du kan prøve at kigge på denne her artikel, hvis du beslutter dig for at prøve at tale med dine forældre. Den handler om, hvordan man kan tage hul på samtalen. Hvis du synes det er for svært, at tage snakken face to face, kan det nogle gange hjælpe, at skrive et brev. For så er man sikker på, at man får sagt det, man gerne vil. Og så kan det sommetider være lidt lettere. Så det kan du måske overveje at gøre.

Headspace

Du er også altid meget velkommen, til at tage fat i Headspace. Headspace er nemlig et super godt sted, hvis man går og bøvler med nogle svære ting. Hos Headspace kan man komme og få samtaler, med nogle af de dygtige og flinke frivillige. De er vant til at tale med unge, om alle mulige forskellige ting. Og de gør deres bedste for, at det skal forgå på en måde, som føles rar for dig. Du kan også altid skrive til deres chat, hvis du gerne vil høre lidt mere om det.

Det er hårdt at føle, at man skal være perfekt. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, som er hjælpsomt for dig at læse. Og så krydser jeg fingre for, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det, så du ikke skal blive ved med, at gå og opretholde en facade.

De bedste hilsner fra en Mindhelper