Hej Mindhelper

Jeg har følt mig ret trist i over 2 måneder men jeg er ikke sikker på hvorfor. jeg vil gerne snakke med en psykolog men jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det til mine forældre eller om jeg overhovedet skal det. Jeg sagde det engang til min mor, så lavede hun en aftale med skolens sundhedsplejerske. Men de sagde begge to bare at det er helt normalt at føle sådan uden at hjælpe mig med at fjerne det. Ovenikøbet tror jeg at jeg har angst og eller social angst men jeg ved ikke om nogle af symptomerne er noget af det samme som symptomerne på min Autisme. Jeg har også flere gange overvejet at sætte mig ud i bilen og sove og håbe at jeg ikke vågner igen (selvmord). Men jeg ved ikke om det bare er noget jeg bilder mig selv ind. Jeg vil ikke leve længere, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, mit liv virker totalt håbløst, hjælp mig.

Hilsen F

(13 år)


Hej F

Det lyder til, at du tumler med nogle rigtig svære tanker og følelser. Det kan være rigtig hårdt, at gå og have det sådan. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind til os og delt dine tanker. For dem skal du bestemt ikke gå med helt alene. 

Det er normalt at være trist uden at vide, hvorfor man har det sådan 

Du skriver, at du har følt dig trist i over to måneder, men at du ikke rigtig ved, hvorfor du har det sådan. Der kan være rigtig mange forskellige grunde til, at man føler sig trist. Og tit er der måske ikke kun en grund til, at man har det svært. Det kan være en blanding af rigtig mange forskellige ting. Derfor er det også helt normalt, at du ikke lige kan sætte fingeren på, hvorfor du har det sådan.

Du skriver også, at du går med tanker om selvmord. Og det kan være rigtig hårdt og skæmmende. Men du skal vide, at du langt fra er alene om at kæmpe med selvmordstanker. For når de triste og tunge tanker fylder rigtig meget, kan det også komme til at føles som om, at alt er helt håbløst. Det kan være, at man måske har svært ved at se sig ud af det hele. Og så kan selvmord dukke op som en vej ud. Men det er ikke løsningen, for heldigvis er der rigtig mange muligheder for at få det godt igen. Og med den rigtige hjælp, får langt de fleste af med selvmordstankerne igen. En som også har kæmpet med selvmordstanker er Clara. I dag har Clara det godt og er blevet helt fri for selvmordstankerne og har fået glæden tilbage. Måske det kan være rart og give lidt håb i din situation, at læse om en, som er kommet ud på den anden side af alle de svære følelser. Hvis du har lyst kan du læse Claras historie her. 

Social angst og autisme

Du skriver også, at du måske tror, at du har social angst, men at du også er lidt i tvivl, om symptomerne er det samme som på din autisme. Der kan være mange forskellige symptomer på både social angst og autisme. Når man kæmper med social angst kan det eksempelvis være tanker om, hvad andre tænker om en, der fylder. Eller man kan blive helt overvældet af nervøsitet og ubehagelige følelser, når man skal være sammen med andre mennesker. Nogle mennesker med autisme oplever også, at det kan være rigtig svært at være sammen med andre mennesker og aflæse dem. Og når man har svært ved det, kan man også godt komme til at blive nervøs og utryg. Derfor kan social angst og autisme også godt hænge sammen og minde om hinanden. Men der skal nogle fagprofessionelle til at vurdere, om det er social angst, som du kæmper med. 

I vores artikel om social angst, kan du også læse lidt mere om de typiske tegn på social angst, og hvad man kan gøre, hvis man har det sådan. Så måske der er noget i den, som kan hjælpe dig lidt på vej? 

Snak med dine forældre igen

Jeg vil lige starte med at rose dig. Det er simpelthen så godt, at du rækker ud, når du har det svært. For det er noget af det allervigtigste, som man kan gøre. Derfor er det også hammersejt, at du har fortalt din mor, hvordan du har det. Det lyder samtidig rigtig øv, at hverken din mor eller sundhedsplejersken hjalp dig med at få noget hjælp. 

Men jeg tænker alligevel, at det kunne være en rigtig god ide, at du prøvede at snakke med dine forældre igen. De er måske nogle af de voksne, som er tættest på dig. Og derfor måske også nogle af dem, som har de bedste muligheder for, at hjælpe dig med at få noget hjælp. 

Hvis du synes, at det er lidt svært at få fortalt dine forældre, hvordan du har det, kan du vise dem det brev, som du har sendt ind til os. Heri beskriver du nemlig rigtig fint, hvordan du går og har det. Og så kan det være, at I kan få snakken i gang på den måde. I vores guide til at snakke med forældre om svære ting, kan du også finde flere gode råd til, hvordan man får taget hul på den svære snak. 

Snak med en anden voksen

Hvis det ikke dur at snakke med dine forældre, kan du også snakke med en anden voksen, som du er tryg ved. Det kan være en moster, en vens mor eller en helt tredje. Det vigtige er nemlig ikke, hvem du snakker med. Det vigtige er, at du ikke går med alle de svære tanker og følelser helt alene. 

Livslinien 

Jeg kommer til at tænke på, om du kender Livslinien? Den kan du tage fat i og få en snak om selvmordstankerne. Der sidder nemlig en masse søde og dygtige rådgivere klar til at hjælpe og lytte. Hos Livslinien er de vant til at snakke med folk, som kæmper med selvmordstanker. Derfor ved de også godt, at det kan være lidt svært at snakke om. Men de sørger altid for, at det foregår på en måde som er rar for dig. Det er helt gratis, og du kan også sagtens være anonym. Så dem kan jeg virkelig anbefale dig at tage fat i. Og hellere en gang for meget end en gang for lidt. For de vil altid gerne hjælpe og lytte hos Livslinien. 

Tag et smut til lægen 

Jeg tænker også, at det kunne være en rigtig god ide, at du tog til lægen og fik snakket om, hvordan du har det. Læger ved nemlig en hel masse om, hvordan kroppen fungerer både udenpå og indeni. Derfor er de også rigtig gode til at hjælpe, når man har det svært. Du skriver også, at du godt kunne tænke dig, at komme til psykolog. Og hvis lægen vurderer, at det ville være den rigtige hjælp for dig, så kan lægen hjælpe dig med at komme til at snakke med en psykolog. I vores artikel om at gå til lægen, når man har det svært, kan du læse lidt mere om, hvordan det er, at snakke med lægen, når man tumler med nogle svære ting. 

Det er rigtig hårdt at gå og føle sig trist og kæmpe med selvmordstanker. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, som du kan bruge. Jeg sender de allervarmeste tanker din vej og håber, at får snakket med nogen om, hvordan du har det.

De bedste hilsner fra en Mindhelper