Jeg har det meget stramt med at snakke om, hvordan jeg har det

Der er mange ting i dit liv, der er svære for tiden. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig et tegn på, du rækker ud efter hjælp, og det er første skridt på vejen imod at få det bedre. 

Alle ville blive påvirket

Det lyder som om, din hund har været en kæmpe trøst for dig midt i alt det svære, der har foregået rundt omkring dig. Derfor er det også helt naturligt, at du er ked af det over at have mistet den. For du har mistet det eneste, du rigtigt havde at støtte dig op af, og det gør hammer-ondt. 

Samtidigt så tænker jeg, at det giver rigtigt god mening, at du også havde det svært, inden du mistede din hund. For du beskriver en masse svære ting i dit brev. Du er blevet udsat for psykisk vold, du har nogle søskende, som har talt rigtigt grimt til dig. Og du mangler mennesker omkring dig, som er der for dig. Det er alt sammen noget, som er mega hårdt at gå igennem, og som ville påvirke de fleste mennesker. 

Vores følelser bliver nemlig påvirket af de ting, der sker omkring os. Så når vi bliver udsat for en masse svære ting, så bliver vores følelser også mere triste og tunge og svære at være i. Og vi mennesker er bygget til at have brug for at have nogen til at hjælpe os og støtte os op ad, når vi har det svært. Så det er dobbelt svært, når man går igennem nogle hammer svære ting og ikke har nogen til at hjælpe sig.  

Hvis det har været svært længe

Jeg kan desværre ikke svare dig på, om det er en depression, du kæmper med. For det er en professionel, der sidder sammen med dig, som skal hjælpe dig med at finde ud af det. Men hvis man har en depression, så vil man tit opleve, at hele verden er blevet grå og trist. De ting man plejede at kunne lide at lave, er lige pludseligt ikke sjove længere. Og man har svært ved at finde energi til at gøre noget som helst. Hvis du har lyst, så kan du læse mere om depression i den artikel, jeg har linket til. 

Det er helt normalt, at man kan genkende nogle af tegnene i artiklen i perioder af ens liv. Hvis man for eksempel er ked af det, fordi man lige har mistet sin hund, så vil der være nogle af tegnene, man kan nikke genkendende til. Men hvis man kan genkende de fleste af tegnene, og det har stået på i lang tid, så skal man tage det alvorligt og tale med nogen om det. For der er hjælp at få, hvis man har fået en depression. Og heldigvis så får langt de fleste, der har haft en depression det godt igen med den rigtige hjælp. Så det er vigtigt, det bliver opdaget, hvis man har udviklet en depression. 

Det kan blive bedre

Du skriver, at du føler den eneste løsning på dit liv, er at begå selvmord. Den følelse kan man godt få, når man står midt i noget, som er rigtigt svært. Så kan det føles som om, døden er den eneste måde, man kan få det svære til at gå over på, men det er det ikke. 

Jeg ved, at der er hjælp at få. Og jeg ved også, at der heldigvis er rigtigt mange, som får det godt med den rigtige hjælp. Hvis du har lyst, så kan du for eksempel prøve at læse Claras historie. Hun havde heller ikke lyst til at leve længere, men hun fik det fortalt til nogen og fik hjælp, og i dag har hun det rigtigt godt. Derfor er det også rigtigt vigtigt, at du får fortalt en voksen i nærheden af dig, at du har selvmordstanker, for det skal du ikke gå med alene. 

Snak med en voksen

Som jeg skrev, er det vigtigt, at du får fortalt en voksen tæt på dig, hvordan du har det. For et er ikke meningen, at du skal klare dig igennem alle de svære ting i livet alene. Derfor tænker jeg på, om der er en voksen tæt på dig, som du ville være tryg ved at fortælle det til? Det kunne for eksempel være dine forældre. For de fleste forældre vil gerne vide det, hvis deres børn har det svært, så de kan hjælpe. 

Men jeg ved også godt, at det ikke er altid, at forældre er lige gode til at hjælpe. Så hvis det ikke dur at tage fat i dine forældre, kan det for eksempel være en rar lærer på din skole. Ens lærere har nemlig også et ansvar for at hjælpe, hvis de ved, man ikke har det godt, og det vil de fleste lærere også rigtigt gerne. Men det kan også en bedstemor, en faster eller en helt tredje person. Det er nemlig ikke så vigtigt præcis, hvem det er. Så længe det er en voksen, som du tænker ville lytte til dig og støtte dig. 

Skriv det

Jeg kan godt forstå, du har det lidt stramt med at skulle tale om, hvordan du har det. For det kan være rigtigt sårbart at snakke om de ting indeni en, som er svære. Derfor tænker jeg på, om det mon ville være lettere for dig at skrive et brev til den, som du gerne ville snakke med og aflevere det til dem? Eller måske vise dem det brev, som du har skrevet herind, hvor du har beskrevet så fint, hvordan du har det? Så kan personen nemlig læse brevet og snakke med dig om det bagefter. På den måde slipper du for at skulle sige så meget selv. 

Tag fat i Livslinien

Hvis tankerne omkring selvmord kommer til at fylde for meget, så kan du også altid tage fat i Livslinien. Hos Livslinien sidder der nemlig en masse super dygtige frivillige klar til at tale med dig. De er vant til at snakke med unge, der har selvmordstanker, så de skal nok gøre deres bedste for at hjælpe. Du kan være helt anonym, hvis du helst vil det. 

Snak med din læge

Når man har det rigtigt svært, så er det også en rigtigt god idé at snakke med sin læge. Ens læge er nemlig uddannet til både at hjælpe, når det er noget fysisk eller noget psykisk, der er svært. Og din læge kan for eksempel hjælpe dig med at finde ud af, om det er en depression, der driller dig. Eller om det er noget andet, der gør livet hammer-svært for tiden. 

Når du er under 18 år, så skal dine forældre være med på det, hvis din læge skal hjælpe dig. Men du kan godt prøve at tage fat i lægen selv først, hvis du gerne vil det. Så tænker jeg, at din læge nok skal hjælpe dig med at få talt med dine forældre. 

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så krydser jeg fingre for, at du får fortalt nogen omkring dig, hvordan du har det. Så du ikke skal gå og kæmpe med de her ting alene. For det fortjener du ikke.