Hej Mindhelper
Jeg er 20 år gammel og går i 2g på gymnasiet. Jeg har altid følt mig udenfor fællesskabet/forkert i skoler. Jeg gik i 2 forskellige folkeskoler, efterskole, så gymnasiet hvor jeg skiftede klasse fordi jeg havde valgt forkert studieretning, og så i den nye klasse passede jeg ikke ind. Så startede jeg i en ny 2g klasse i sommers, men jeg føler mig bare stadig meget udenfor. Jeg føler egentlig jeg er meget “normal” og ser normal ud. Jeg er nogle gange lidt genert eller stille, men jeg er bare meget bange for at gøre noget forkert så de andre ikke kan lide mig. Selvom jeg prøver at blive en del af fællesskabet er det meget svært. Jeg har et par veninder i min klasse og andre fra årgangen, men for det meste føler jeg mig udenfor hvis de ikke lige er der eller laver noget andet. Lige nu er min kæreste i 3g min tryghed, og hans venner da jeg startede i deres klasse. Men nu stopper de jo snart, og så frygter jeg lidt hvordan det bliver for mig i 3g. Men det sværeste er at jeg virkelig føler mig forkert alle steder jeg går. For jeg har også overvejet at droppe ud igen, men tror virkelig ikke det vil løse noget. Jeg er heller ik rigtig med til fester fordi jeg føler mig forkert eller kedelig
(Pige, 20 år)
Hej du
Jeg er megaglad for, du skriver! Det er ikke meningen, at man skal gå rundt og føle sig forkert, selvom det desværre er en følelse mange af os kender…
Jeg håber jeg kan opmuntre dig lidt og give dig nogle gode råd med på vejen, så du kan komme frygten for at være forkert til livs!
Hvad betyder det at passe ind?
Jeg læser dog også, at du har nogle veninder – både i klassen og på årgangen – og en kæreste, som også har nogle venner, du kan sammen med.
Det fjerner selvfølgelig ikke den følelse, du har af at være udenfor… men jeg synes det er værd, at tænke på de gode ting du også har på dit gymnasium og i dit liv.
Det er megadejligt at du – trods alt – har nogle veninder og venner, som du holder af på skolen – det fortæller mig også, at du måske er bedre socialt end du lige går og tror.
Find hjem til dig selv
Den følelse du beskriver af ‘forkerthed’, synes jeg lyder som om at du er meget opmærksom på, hvad andre synes og tænker om dig. Du skriver også, at du er bange for de andre ikke vil kunne lide dig, hvis du ‘gør noget forkert’.
Der er ligeså mange holdninger til, hvordan man skal være som menneske, som der er mennesker i verden. Og hvis man så vil leve op til dem alle samtidigt, så vil man komme på en umulig mission.
Og det lyder måske lidt som om, at du er på den umulige mission.
I stedet for at bruge tid på at tænke over hvordan man gør alle mennesker på kloden tilfredse på samme tid, så skal vi hellere bruge tiden på at finde ud af hvem vi er som mennesker:
Hvad vi godt kan lide, og HVEM vi godt kan lide – så kan vi fokusere på at have det godt med dem!
Hvad er ‘forkert’ og hvad er ‘normalt’
Noget, jeg ligger mærke til i din besked er, at du fortæller du egentlig føler dig ‘normal’ og ‘ser normal ud’ men stadigvæk har en masse frygt for at være ‘forkert’.
Jeg kunne tænke mig at spørge dig om, hvad præcist de ord – normal og forkert – betyder for dig? Hvem bestemmer betydningen af de ord? Er det en god ting at være ‘normal’ for dig?
Når jeg spørger dig om det, så er det fordi jeg tænker – på en måde – at ingen mennesker er normale. Vi er jo alle vidt forskellige på nogle punkter og ens på nogle andre.
Vi har alle sammen ting, som gør os unikke hver især og det er en god ting – synes jeg i hvert fald…
Jeg prøver egentligt at sige: du er IKKE forkert! Du er nøjagtigt, som du skal være.
Alle laver fejl (hele tiden)
Ingen kan gå igennem livet uden at lave nogle fejl. De fleste af os kan faktisk ikke engang klare os igennem én dag uden!
At fejle er faktisk en smart del af designet i vores verden. For når vi fejler, så lærer vi – og udvikler os. Det er totalt vigtigt at fejle egentlig…
Hvis man – som du beskriver – er bange for, at de fejl man laver kommer til at betyde, at folk ikke kan lide en og at man er forkert på den, så kan det være et tegn på, at man placerer sit værd nogle steder, som ikke er hjælpsomme.
Et sundt selvværd
Selvværd er en grundlæggende følelse af, at man som menneske har noget værdi og accepterer sig selv og, som holder os fra at tale negativt til – og om – os selv.
Ens selvværd skal bygges op af, hvordan man er som menneske: Er du en god ven? En god kæreste? Tænker du på andre? Er du omsorgsfuld?
Sådan nogle ting… Ikke om man aldrig laver fejl eller altid siger det rigtige. Det gør ingen – så det er mega unfair.
Du kan eventuelt læse mere om hvordan man styrker sit selvværd her i vores artikel.
Du må godt være her!
Jeg tror, du har rigtig ret, når du tænker at det at droppe ud af gym ikke vil løse dine problemer. Men jeg synes, du allerede har fat i noget ved at spørge os til råds her.
Det er altid en god idé at tale om hvordan man har det.
Jeg synes du skal tale med de veninder du nu en gang har på gymnasiet og med din kæreste om de her ting.
Øv dig i at tænke, at du har lov til at være i verden lige så meget som alle os andre. Træn dit selvværd op, så det bliver stærkt.
Tal med nogen
Jeg kan også anbefale dig at kontakte headspace. Det er et tilbud hvor der sidder nogle megadygtige og søde rådgivere, som du både kan tale med eller chatte med. Jeg kan varmt anbefale det!
Du er sej, at du har taget det skridt det er, at skrive ind til os! Det betyder, at du er i udvikling. I en proces mod noget godt. Og at du tager dig selv seriøst. Det skal du vide!
Jeg ønsker dig alt held og lykke med 3.g og krydser fingre for, det bliver et godt år hvor du tænker mindre at være forkert eller normal og mere på bare at være – du må nemlig gerne være her, lige som du er.
Alt det bedste,
Aske 🙂