Hej
Jeg er en pige på 17, der føler mig helt fortabt.
Jeg føler ikke at jeg kan snakke, overhovedet. Bare at tage i skole, ef FORFÆRDELIGT. Jeg kommer, siger godmorgen og smiler, men ingen siger det tilbage. Det gør at jeg ikke føler at de vil tale med mig, og derfor sidder jeg bare. Hvis de så endelig snakker til mig, så har jeg hverken energi eller noget, til at snakke.
Hver gang vi skal have grupper, sidder jeg bare imens folk finder løsninger på hvem man skal være sammen med, og jeg sidder bare. Et eksempel er her den anden dag, hvor vi vitterligt sidder 4 ved siden af hinanden, men de sidder og snakker om hvem de mere skal være sammen med. Det endte med at jeg var midt i et angstanfald og måtte lade som om at jeg var ved at få migræne og så tage hjem.
Jeg føler mig så ængstelig, svag og usynlig. Ingen snakker til mig, ingen kigger på mig. Jeg er der bare.
Jeg snakker med en psykolog om det, og jeg kan godt lide at være til samtalerne og føler at det hjælper lige efter, men når jeg så kommer i skole, er alt det samme igen.
Jeg føler ikke engang at jeg kan spise foran min klasse, selvom at ingen kigger på mig.
Jeg vil bare gerne vær tryg og selvsikker.
(17 år)
Hej Pige på 17 år
Det er mega hårdt at føle sig ængstelig og energiforladt. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind og delt det med os.
Det er svært
Det er rigtig ubehageligt, når man ikke føler at andre ser eller snakker til en. Og det kan gøre rigtig ondt at føle sig udenfor og fortabt. Derfor kan jeg også godt forstå, at du ikke har det særligt godt lige nu. Og når ængsteligheden fylder, så kan det godt sluge rigtig meget af ens energi, fordi kroppen og hjernen hele tiden af på overarbejde. Derfor tænker jeg også, at det giver god mening, at det kan være svært for dig at komme i skole lige nu. Derfor er det også hammersejt, at du gør det alligevel. Så kæmpe skulderklap herfra.
Smalltalk
Når man er ængstelig og utryg, kan det godt være svært at finde energien til at snakke med andre. For når andre så forsøger at snakke til en, kan det godt føles som om, at der er meget på spil, og man skal bruge en masse energi på at finde på noget at sige og snakke om. Derfor kan det også nogle gange være rart at have nogle emner i ærmet, som man kan hive frem. Så man ikke skal bruge lige så meget energi på det. Derfor tænker jeg også, at der måske er nogle ting i vores artikel om smalltalk, som kunne være en hjælp for dig.
Selvværd
Nogle gange, når man kæmper med ængstelig og en følelse af at være usynlig kan det hænge sammen med, at man ikke føler, at man er god nok. Og de negative tanker suser måske rundt i hovedet på en, og prøver at fortælle en, at man er svag eller forkert på den. Er det mon noget, som du kan genkende? Hvis det er det, så skal du først og fremmest vide at selvværd heldigvis er noget, som godt kan bygges op igen. I vores artikel om selvværd står der nogle gode råd til, hvordan man lige så stille kan lægge murstene og bygge ens selvværd op. Så måske der er noget i den, som kunne være hjælpsomt for dig?
Snak med en lærer eller studievejleder
Når man ikke har det godt i skolen, kan det være en rigtig god ide at snakke med en lærer eller en studievejleder. De ved nemlig en hel masse om trivsel blandt unge. Derfor vil de som regel også rigtig gerne hjælpe, når man fortæller dem, at man ikke har det godt i skolen. Så har du måske en yndlingslærer, som du kan hive fat i? Eller er der en studievejleder på skolen, som du kan booke en tid hos?
Hvis du synes, at det er svært selv at skulle snakke med dem, kan det også være, at du kan snakke med dine forældre om at hjælpe dig. Sådan så de enten selv snakker med din lærere, eller så I sammen kan gøre det. Det kan nemlig nogle gange være rart at have den støtte med. Og samtidig kan det også være rigtig rart at få talt med sine forældre om, hvordan man har det.
Psykolog
Du skriver, at du snakker med din psykolog om det. Det er rigtig godt, at du går til psykolog og får snakket om, hvordan du har det. Det er nemlig et rigtig godt skridt i retning af at få det bedre. Men samtidig skriver du også, at når du kommer i skole, så er alt det samme igen. Når man går til psykolog kan det sommetider tage lidt tid før man mærker den fulde effekt af det. Derfor er det heller ikke unormalt, at der går lidt tid før man oplever, at det rigtig hjælper. Så du skal endelig bare blive ved med at snakke med din psykolog om det. Og det kan også være en god ide at fortælle psykologen, at det er det samme, når du er i skolen. For så kan I også få en snak om det.
Det lyder til, at det er svært at være dig for tiden. Derfor håber jeg også rigtig meget, at der er noget i mit svar, som er hjælpsomt for dig. Jeg sender de allervarmeste tanker din vej.
De bedste hilsner fra en Mindhelper
