Jeg føler mig hele tiden trist. Og jeg har egentligt ikke lyst til at kæmpe mere

Det lyder som om, at du har oplevet sindssygt mange svære ting på rigtigt kort tid. Så jeg er glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. 

Det gør ondt at miste

Jeg er virkeligt ked af at høre, at du har mistet så mange på så kort tid, der betød rigtigt meget for dig. Det må være rigtigt svært. For en del af at være glad for nogen er også, at man bliver ked af det, når de en dag lige pludseligt ikke er her mere. Det er rigtigt hårdt, når man står midt i det. Og når man så mister flere med kort tids mellemrum, så er det ekstra hårdt. For så når man nærmest ikke at komme på benene igen, før man bliver væltet af en ny bølge af sorg over at have mistet endnu et menneske, man holdt rigtigt meget af. Så der er slet ikke noget at sige til, at det har påvirket dig at miste så mange på kort tid. Det er faktisk fuldstændigt normalt, og det er noget, der ville gøre langt de fleste rigtigt, rigtigt kede af det.

Det er en helt normal del af sorg, at det i starten kan være rigtigt svært at gøre noget som helst. Det kan føles som om, at alt luften er blevet suget ud af ens lunger, og det eneste der er tilbage i maven er tristhed og savn. Det kan være svært at overskue at skulle leve videre uden den, man har mistet. Og det er måske også super svært at overskue at tage i skole eller at være sammen med sine venner, fordi man bare er så ked af det.

Man kan godt have det sådan længe når man er i sorg. Men hvis den følelse slet ikke bliver lettere på et tidspunkt. Og det måske i stedet bliver mere og mere svært at overskue at være i live, så kan det være et tegn på, at man har ramt en depression. Jeg kan ikke svare dig på, om det er en depression, du er ramt ind i. For det er en professionel, der sidder sammen med dig, der skal hjælpe dig med at finde ud af det.

Men du kan prøve at læse vores artikel om de typiske tegn på depression. Måske er der noget i den, du kan genkende? Det er helt normalt, at man kan genkende nogle af tegnene i en periode af sit liv. Specielt når man er rigtigt ked af det, fordi der er nogen, man savner. Men hvis man kan genkende rigtigt mange af tegnene, og det har stået på rigtigt længe uden at blive bedre, så skal man tage det alvorligt og snakke med nogen om det.

Verden bliver usikker

Når man mister en hel masse på kort tid, kan det godt lige pludseligt komme til at føles som om, verden er et meget usikkert sted at være. Og så kan det være, at man begynder at blive usikker på, hvordan man selv er i verden. Men det med at begynde at blive usikker på sig selv. Og lige pludselig begynde at tænke rigtigt meget over, hvad andre mon tænker om en, er faktisk også helt normalt, når man begynder at blive teenager. Det er nemlig der, hvor man begynder at udvikle sin egen identitet. Og så begynder man lige pludseligt at være meget mærke opmærksom på, hvordan man selv er i forhold til andre mennesker. Og hvad andre mennesker mon tænker om den person, som man selv er. 

Jeg kan til gengæld godt forstå, at du er ved at være træt af hele tiden at gå rundt og tænke over, hvad andre mon tænker. For det er mega trættende i længden. Og man kan bare blive så udmattet af det, hvis man hele tiden skal bruge energi på at have antennerne ude og holde øje med, hvad folk mon tænker nu. Men den der usikkerhed er heldigvis noget, man godt kan arbejde lidt med selv. Så jeg linker dig lige til vores artikel om, hvordan man lige så stille kan slippe sin usikkerhed. Så kan du kigge i den, hvis du har lyst.

Snak med nogen

Det lyder som om, du står rigtigt meget alene med det her. Og det tænker jeg bare må være drønhårdt. For du kæmper med helt vanvittigt mange svære ting. Og det er slet ikke meningen, at du skal klare alle de her svære følelser helt alene. Så jeg kan faktisk virkeligt godt forstå, at du føler, at du bare ikke kan klare det her meget længere. For det her er noget, du har brug for hjælp til. Der er nemlig ingen mennesker, der er bygget til at skulle kæmpe med – og løse – så svære ting helt alene.

Derfor er mit allerbedste råd til dig også, at du skal fortælle nogen om alle de ting, du har skrevet i dit brev. For selvom det kunne være så rart, så kan folk ikke altid se på en, at man faktisk har det virkeligt skidt. Og at man har brug for deres hjælp. Det er man nødt til at fortælle dem. Jeg ved godt, at det kan være super svært at skulle fortælle nogen om alle de svære ting, man går og gemmer på indeni, når man har været vant til at putte et smil på og lade folk tro, at man har det fint. Men det er så hammer vigtigt, at du gør det. For du kan godt få det godt igen. Og du kan godt komme til at smile ægte igen. Men det kræver en hjælpende hånd fra folk omkring dig.

Kan du snakke med dine forældre?

Jeg tænker på, om du mon kan snakke med dine forældre? Det ville nemlig være det allerbedste. For det er dem, der er tættest på dig og har bedst mulighed for at støtte dig. Jeg ved godt, at det kan være super svært. Men jeg er næsten sikker på, at dine forældre rigtigt gerne vil vide, hvad det er, du går og tumler med. Så de kan hjælpe dig, så godt som de kan. Hvis det er svært for dig at sige det, kan du skrive de ting, du gerne vil sige til dem i et brev og vise dem det. Eller du kan vise dem det her brev, hvor du har skrevet tingene så flot. På den måde behøver du nemlig ikke styre samtalen helt så meget selv. Og det kan gøre det nemmere for nogen.

I Headspace er de altid klar til at hjælpe 

Hvis det er nemmere for dig at starte med at snakke med nogen, der ikke kender dig, kan du altid tage fat i Headspace. I Headspace sidder der nemlig nogle vildt søde frivillige rådgivere klar til at snakke med dig om alt, hvad der fylder hos dig. Så du ville kunne snakke med en frivillig rådgiver om alt det, du har skrevet i dit brev. Der er nemlig intet, der er for stort eller for småt i Headspace. De frivillige har snakket med rigtigt mange forskellige unge, der har haft det svært, så de ved godt, at det kan være svært at snakke om. Og de skal nok forsøge at hjælpe dig, så godt de kan. Du kan desuden være helt anonym i Headspace, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i.

Tag fat i Livslinien, hvis du har selvmordstanker

Du skriver, at du flere gange har sagt, at nu giver du op. Og at du egentligt ikke har lyst til at kæmpe mere. Jeg bliver lidt i tvivl om, om det faktisk er et udtryk for, at du har selvmordstanker? Hvis det er, skal du vide, at du ikke er alene. Der er rigtigt mange, der slås med selvmordstanker. Men langt de fleste af det heldigvis godt igen, selvom de har kæmpet med selvmordstanker. Så selvom det føles som en hård og endeløs kamp lige nu, så kan det godt blive bedre. Du kan virkeligt godt få det godt igen.

Det er bare så vigtigt, at du ikke går alene med det, hvis du faktisk kæmper med selvmordstanker. Og det er så vigtigt, at du tager fat i nogen, hvis du har selvmordstanker og de pludseligt kommer til at fylde for meget. Hvis du ikke kan få fat i nogen i nærheden af dig, kan du altid tage fat i Livslinien. Derinde sidder der nemlig altid nogle frivillige rådgivere klar til at snakke med dig om dine selvmordstanker. De frivillige er vant til at snakke med unge, der har selvmordstanker. Og du kan være helt anonym, når du ringer ind til Livslinien, så dem kan du trygt tage fat i.

Snak med din læge

Jeg synes også, at du skal tage fat i din læge og snakke med ham eller hende. For det lyder som om, du har rigtigt ondt indeni og har haft det længe. Når man har det sådan, er det en rigtigt god idé at snakke med sin læge. Din læge kan nemlig både hjælpe dig med at finde ud af, om det er en depression, du er ramt ind i. Men din læge kan også hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få noget hjælp henne.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg sådan, at du får fortalt nogen om alle de ting, du går og slås med. Så du kan få hjælp til at få det bedre. For jeg ved godt, at det måske føles umuligt, at du kan få det bedre lige nu. Men jeg håber, at du vil prøve at holde fast i, at det virkeligt godt kan lade sig gøre at få det bedre. Nogle gange kræver det bare en hjælpende hånd.