Jeg har i længere tid øvet mig på at skabe kontakt til andre. Men jeg føler mig ofte socialt akavet og mine relationer går let i stykker.

Hej,

Jeg oplever at føle mig forkert sammen med andre. Med alderen er det gået for mig, at mennesker kunne puttes i bokse, og at man kan finde sin plads i en eller flere af dem. Men samtidig har jeg lært, at alle er usikker og har styrker og personligheder, man kan grave ned i vha. f.eks. at spørge: “Hvad synes du, om din ynglingsfilm?” i stedet for “hvilken film er din ynglingsfilm?”.

Problemet er nu, at jeg eksperimenterer med mine sociale problemer, da jeg er gået fra at være ekstrem genert, med meget alenetid, til nu at deltage i fritidsaktiviter UAFBRUDT. Jeg mener det, når jeg fortæller, at jeg hver dag møder nye mennesker og ofte tvinges til samtale med dem.

Dog oplever jeg nærmest hver gang at være social akavet eller være meget stille i større selvskaber. Når jeg nævner noget, føler jeg, at folk ikke forstår det eller nærmest ikke tænker over det og herefter fortsætter deres samtale. Det er som om, jeg ikke kan finde det rigtige at sige. At jeg ikke kan aflæse en samtale og finde det naturligt at kommentere og være del af samtalen, og at jeg samtidig ikke er vigtig for selvskabet.

Jeg har prøvet at lære mennesker, som dem de er, og det har fungeret. Alle virker til at være glade for mig og have respekt. Jeg har aldrig oplevet drilleri eller mobning. Jeg har specialiseret den del af min styrke, der gør mig i stand til at virke venlig og glad i alles øjne. Nu er jeg dog nået til det punkt, hvor jeg har skabt og kan skabe netværk, men de hænger i luften og går let i opløsning. Samtidig kan jeg ikke rigtig binde mig til nogen, da jeg ikke føler, jeg passer ind (selvom jeg har forstået, man ikke bare kan puttes i bokse) eller kan have en rigtig samtale.

Jeg føler mig social akavet og dum, men samtidig accepteret. Jeg står i en situation, der føles fastlåst og stemplet med mit nuværende niveau, hvad gør jeg?

(Beklager lang besked…)

PS. har aldrig rigtig haft bedste venner/veninder andet end mine to søstre

Mvh. fortvivlet social kæmper

(Pige, 16 år)


Kære fortvivlet sociale kæmper

Det er tydeligt, at det her med sociale relationer og sammenhænge er noget, der fylder hos dig. Så det er rigtig godt, at du skriver herind for forhåbentligt at blive mere klar på din situation.

Først vil jeg bare lige sige, at det er vildt modigt, at du rent faktisk udfordrer dig selv og din generthed, der hvor du oplever forhindringer. Der er mange, der i stedet bare ville finde sig i, at det var sådan, det var, og ikke udfordre sig selv. Det er virkelig sejt og godt gået!

Du kan en masse ting

I dit brev virker du som en pige, der har lært at smalltalke og kan klinge godt med nye mennesker. Det virker også til, at du har opbygget nogle gode teknikker til at komme  i snak med andre og få dem til at være glade for dig. Det er helt vildt godt gået!

Det med at føle sig socialt akavet og være meget stille i større selskaber, er dog også noget, som vi alle kan føle og det er meget almindeligt. “Ej, hvorfor sagde jeg også det?” eller “Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige nu.” Det er fx sådan nogle tanker, vi alle kan have.

Du nævner også selv, at du kan have svært ved at aflæse samtaler. Men du skriver også, at det rent faktisk er noget du øver dig på for tiden. Og jo mere man gør noget, jo dygtigere bliver man også.

Husk at være til stede i nuet

Jeg er imponeret over din måde at tænke sociale relationer, og hvordan man kommer et spadestik dybere hos personer ved at tænke over, hvordan man fx formulerer sine spørgsmål ift. film.

Jeg kan dog også få den tanke, at du måske er “for meget” i dit hoved, og derfor ikke 100% til stede i de situationer, du befinder dig i. Er det rigtigt fornemmet? Hvis det er, så kunne en idé være at øve dig i at være mere tilstede og følge din mavefornemmelse. Når vi er meget i vores hoveder, bruger vi også ekstra meget energi. Det kan også være med til, at vi får sværere ved at aflæse samtaler eller ikke kan koncentrere os om det, vi laver lige nu, fordi vores hoved kører på højtryk og er i gang med noget andet.

Kender du til mindfulness? Jeg kommer til at tænke på, at det måske kunne være noget for dig. Du kan jo prøve at tjekke nogle øvelser ud i artiklen 4 mindfulness-øvelser, som du allerede kan prøve i dag.

Hvad er fakta, og hvad er tanker?

Du skriver, at du ikke er vigtig for selskabet. Jeg undrer mig lidt over, hvor du ved det fra? Er der nogen, der har sagt det til dig, eller er det nogle signaler, som du selv tolker på? Nu udfordrer jeg dig lidt: Kan du finde beviser for og imod den tanke? Længere nede i din besked, skriver du nemlig, at folk er glade for dig og accepterer dig, men også at du føler dig socialt akavet og dum. Ville det give mening for dig at øve dig i at skille fakta fra egne følelser og tanker? Måske med hjælp fra guiden Sådan udfordrer du negative tanker om dig selv

Prøv at fokusere på få personer

Du skriver, at du kan skabe netværker nu, men at de let går i opløsning. Kan det måske have en sammenhæng med, at du hver dag møder nye mennesker? Jeg tænker, at det kræver rigtig meget tid og energi at møde nye mennesker hver dag. Og, at det derfor også kan være svært at holde kontakten og styrke kontakten, når du har så mange bolde i luften. Har du måske én eller to personer, som du godt kunne tænke dig at få et bedre forhold til? Så kunne en idé være, at du satte mere tid og energi af til at forbedre forholdet til lige netop den eller dem.

Tal med dine søstre

Det virker til, at du har et tæt og godt bånd til dine søstre. Kunne du tage en snak med dem, om det du nævner for mig her? De har måske nogle gode tanker, der er værd at høre. Det virker i hvert fald til, at de kender dig godt, når nu de er dem, du tænker på som dine bedste veninder.

Jeg er i tvivl om dit sidste spørgsmål

Jeg må være ærlig og sige, at jeg er en smule i tvivl om, hvad du mener med dit spørgsmål til sidst i dit brev. Men jeg gætter på, at det har noget at gøre med den kassetænkning, du har skrevet lidt om. Du skriver, at du føler dig stemplet med dit nuværende niveau. Hvem føler du dig stemplet af? Er det mon af andre – eller også af dig selv?

Jeg håber, at mit svar har været med til at åbne nogle ting op for dig, og at du har kunnet bruge det til noget. Held og lykke fremover, og fortsæt endelig med at udfordre dig selv på dine problemer og forhindringer.

De bedste hilsner fra Mindhelper