Hej Mindhelper

Jeg har altid døjet med min psyke. Jeg tror at jeg er et meget følende menneske. At jeg skal hjælpe og ‘redde’ folk. Måske jeg har været lidt for dårlig til også at hjælpe mig selv. Jeg er også utrolig dårlig til at række ud, når jeg har det svært. Jeg betroer mig typisk kun til én – min kæreste, når jeg har en. Jeg har svært ved at snakke om de svære ting. Når jeg har gjort det, er det bare blevet fejet til siden (oftest af mine forældre og andre voksne) og ment, at der da ikke var noget galt med mig. Derfor ved mine forældre heller ikke de følgende ting.

Da jeg var 14-15 år havde jeg en mindre spiseforstyrelse og gjorde selvskade. Flere gange forsøgte jeg også at tage mit liv. Mine forældre skændtes hver dag og nat, og min far har altid været meget fraværende – mest pga. hans alkoholmisbrug. Jeg følte mig aldrig god nok – især min far var aldrig tilfreds med fx mine karakterer. Med tiden har dette udviklet sig til præstationsangst.

I gym blev situationen med min fars alkohol og hans forhold med min mor kun værre. Jeg havde meget fravær i gym, fordi jeg tit trøstede min mor eller forsøgte at håndtere en meget fuld far. Jeg drak utrolig meget alkohol i gym. Jeg kunne sidde alene i sengen og drikke en hel flaske rødvin på en hverdagsaften – og ikke føle mig beruset. De fleste nætter har jeg grædt mig selv i søvne. Jeg blev tit kaldt op til studievejl, og en dag i 3.G kunne jeg ikke holde facaden op mere. Jeg brød ud i gråd og fortalte hende om situationen derhjemme. Dagen forinden havde han smidt mig ud hjemmefra, for 4. gang på et år.

For et lille år siden fortalte min mor at hun har haft en affære i et år. I tiden efter var min fars fysiske og psykiske helbred meget truet. Han var selvmordstruet og tabte 40 kg på meget kort tid. Min far har det bedre idag. Men vil ikke have kontakt med mor, og sviner hende til ved hver lejlighed. Jeg føler at alt er smuldret mellem mine fingre. Jeg har ikke noget fundament. Jeg føler at mit liv hele tiden udvikler sig til det værre og knækker mig mere og mere.

Føler kun min angst har bygget sig større og større. Jeg har læst om forskellige typer af angst og umiddelbart lider jeg af generaliseret angst, socialangst (+præstationsangst). Jeg har den bedste kæreste at snakke med og har gennem tiden snakket med flere venner, men føler ikke det har hjulpet. Hvad er dit råd?

(Pige, 20 år)


Kæreste du

Hold da op. Der har virkeligt været kaos i din familie. Så det giver virkeligt god mening, at du føler, at det hele er ved at smuldre mellem dine fingre. Og jeg er så glad for, at du har skrevet herind. Det betyder nemlig, at du søger hjælp. Og det er første skridt på vej mod at få det bedre.

Du har ikke haft det nemt
Når jeg læser dit brev er min første tanke, at det ikke er underligt, at du føler det hele er svært lige nu. For du har virkeligt ikke haft det let. Det må have været rigtigt svært at vokse op i en familie, hvor din far drak. Og hvor det faktisk var dig, der skulle trøste din mor. Det er et voksenansvar, der ikke er nogen børn eller unge, der fortjener at have. For det er enormt svært at være den, der har ansvaret for at holde familien sammen, når man stadig er ung og er ved at udvikle sig. Og faktisk stadig har brug for sine forældres støtte som fundament.

Derfor giver det bare virkeligt god mening, at du ikke føler, at du har et fundament. For hjemmet er det de fleste børn og unge bruger som en tryg base, når de skal til at bevæge sig ud i voksenlivet. Og jeg kan forestille mig, at hjemmet ikke har været noget særligt trygt sted for dig? Det er i hvert fald desværre ikke ualmindeligt, at man kan have en følelse af, at det hele er kaos, når man er vokset op i en familie, hvor den ene forælder drikker for meget.

Snak med en voksen
Jeg vil lige starte med at sige, at jeg er super glad for at høre, at du har en sød kæreste, du kan snakke med. Og at du faktisk også har fået snakket med nogle venner om nogle af tingene hen ad vejen. For det er for det første virkeligt vigtigt, at du ikke går med alle de her svære tanker og følelser helt alene. For det har du slet ikke fortjent. Men for det andet fortæller det mig også, at du faktisk søger hjælp. Jeg lægger nemlig mærke til, at du skriver, at du ikke har været særligt god til at hjælpe dig selv. Men det er faktisk at søge hjælp, når du fortæller din kæreste og dine venner om de ting, der er svære. For så giver du dem nemlig en mulighed for at hjælpe dig og støtte dig, når det er svært.

Normalt ville jeg have skrevet, at du skulle snakke med dine forældre. Men det lyder ikke, som om det ville være særligt hjælpsomt for dig at snakke med dine forældre. Fordi der i forvejen sker så meget i din familie. Derfor kommer jeg til at tænke på, om der mon er en anden voksen tæt på dig, som du ville kunne snakke med? Du beskriver nemlig en hel masse rigtigt svære ting i dit brev. Og nu ved jeg ikke, hvor meget af det, du har fortalt til din kæreste og dine veninder. Men det er i hvert fald nogle ting, du ikke skal rundt med alene. For det er alt for svært. Derfor ville det bare være så godt, hvis der var en voksen tæt på dig, du kunne fortælle de her ting. Og som du kunne bruge til at støtte dig op af, når det hele bliver svært.

Tag fat i TUBA
Du skriver, at du ikke rigtigt føler, at det hjælper, selvom du har forsøgt at snakke med din kæreste og dine venner. Og det tænker jeg, er fordi du også har brug for noget professionel hjælp fra nogen, der ved noget om de ting, du går og slås med. For det lyder, som om du har gået med det her mere eller mindre for dig selv længe nu uden rigtigt at få noget hjælp til det. Og når man har gået med noget så svært for sig selv i rigtigt lang tid, kan det være nødvendigt at få noget professionel hjælp for, at man kan hjælpe sig selv til at få det bedre.

Derfor kommer jeg til at tænke på, om du kender til TUBA? TUBA er et sted, hvor man kan få hjælp, hvis man er et barn eller en ung, der er vokset op i en familie, hvor der har været alkoholmisbrug. Hos TUBA er der både mulighed for, at du kan få hjælp online. Men der er også mulighed for, at du kan møde op og få enten individuelle samtaler med en terapeut eller gruppesamtaler, der er styret af en terapeut. Men hvor du er sammen med andre unge, der også er vokset op i en familie med alkohol – eller stofmisbrug. Hos TUBA er de vant til at snakke med med unge, som er børn til forældre med alkoholmisbrug. Så jeg synes virkeligt, du skal tage fat i dem og høre, om de kan hjælpe dig.

Snak med din læge
Til sidst synes jeg også, du skal tage fat i din læge. For du har haft det virkeligt svært rigtigt længe nu. Og det er ikke meningen, du skal gå rundt og have det så svært. Din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få hjælp henne. Så du kan få det bedre igen. Det er nemlig muligt at få det godt. Faktisk får langt de fleste det heldigvis godt igen, selvom de har haft det rigtigt svært.

Jeg håber virkeligt, at mit svar har hjulpet dig. Og så ønsker jeg dig alt muligt held og lykke med det hele fremover. Jeg krydser mine fingre for, at du får noget hjælp, så du kan få det bedre. For det fortjener du bare så meget.

De allervarmeste hilsner fra en Mindhelper