Hvordan får jeg sagt til mine forældre, at jeg cutter?

Det kan være hammerhårdt at kæmpe med selvskade, og det kan være svært at finde ud af, hvordan man får sagt det til sine forældre. Derfor er det også rigtig godt, at du har skrevet herind til os, og fortalt om det. 

Selvskade 

Du skriver, at du er begyndt at cutte for lidt siden, og at du ikke helt kan beskrive, hvorfor du gør det. Men at det hjælper dig med alt det kaos, der foregår i dit hoved. Det tænker jeg giver rigtig god mening, for når man selvskader, er det et tegn på, at der er nogle ting inde i en, som er rigtig svære. Og som man måske ikke helt ved, hvordan man skal håndtere. Og så bliver selvskaden en måde, at håndtere alt det svære på.

Men selvom det måske kan føles som om, at selvskaden hjælper, lige når man gør det. Så løser den ikke det egentlige problem – at det er noget inde i en, som er svært. Derfor bliver selvskade også tit en ond spiral. For efterfølgende vender alle de svære følelser og kaosset tilbage – ofte endnu stærkere end før. Og så får man måske endnu mere lyst til at selvskade igen. Men man kan heldigvis godt komme ud af selvskaden. Og det at du har skrevet herind, viser mig at du gerne vil stoppe med at cutte. Så mega godt – kæmpe skulderklap herfra. 

I vores artikel om selvskade står der også lidt mere om, hvad selvskade er. I den er der også nogle gode tips til, hvad man kan gøre, når selvskaden fylder. Så jeg tænker måske, at der også er noget i den, som kunne være hjælpsomt for dig? 

At være nervøs for at fortælle det

Du skriver, at du ikke ved, hvordan du får sagt til dine forældre, at du cutter. Og at du også er virkelig bange for deres reaktion. Når man skal fortælle sine forældre noget, der er svært, kan man godt blive ret nervøs for, hvordan de reagerer. Man kan måske være nervøs for, om de bliver sure eller måske kede af det. Og det er helt normalt. Det tror jeg, at langt de fleste mennesker kender til. For det kan godt føles ret sårbart at skulle fortælle, og samtidig har man måske heller ikke lyst til at bekymre sine forældre. 

Hvis du kan genkende det, skal du vide, at det er helt okay at bekymre sine forældre. Det er nemlig de voksnes ansvar at sørge for og bekymre sig om deres børn. Og langt de fleste forældre vil rigtig gerne have, at deres børn har det godt. Så selvom de måske reagerer og bliver kede af det lige når man siger det, så bliver de som regel også glade for, at man fortæller dem, at man har det svært. For så giver man dem muligheden for at hjælpe. 

Hvordan får man det sagt? 

Derfor er mit allerbedste råd til dig også, at sige det som det er. Lidt ligesom, når man skal rive et plaster af. For tit er det værste tanken om det, men når man så gør det, er det tit slet ikke så slemt, som man troede. Du kan fx sige “Mor, far jeg har det rigtig svært, og er begyndt at cutte. Jeg vil gerne have noget hjælp”. For så er det ligesom sagt, og så kan I snakke videre om det derfra. 

Et andet godt råd er at aftale et tidspunkt, hvor I kan snakke om det. På den måde er du sikker på, at der er tid til at få snakket det igennem. Og det kan også være nemmere at få det sagt, når man fx ved, at det er i morgen kl.17, at man skal sige det. 

Hvis du synes, at det er for svært at skulle sige det, kan du også skrive det i et brev, som du enten kan læse højt for dine forældre eller give dem, så de selv kan læse det. Og så åbne op for snakken på den måde. Du kan også vise dem det brev, som du har skrevet herind til os. For heri beskriver du rigtig fint, hvordan du har det. 

I vores guide til at snakke med forældre om svære ting, står der også endnu flere gode råd. Så den kan jeg også varmt anbefale dig at tage et kig på. 

Snak med en lærer 

Hvis det er alt for svært, at sige det til dine forældre, kan du også snakke med en anden voksen. Det kan fx være en lærer, en god vens mor eller en helt tredje. For så kan det være, at den voksne kan hjælpe dig med at få det sagt til dine forældre. Eller måske kan sige det for dig. Så dine forældre ved det, og I så kan snakke videre om det på den måde. 

LMS 

Her til sidst vil jeg også lige nævne LMS. LMS står for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. De ved en hel masse om selvskade. Derfor er de også rigtig gode at snakke med, når man kæmper med selvskade. Du kan både ringe til dem, chatte med dem eller sende dem en SMS. Og deres rådgivere er rigtig søde og rare, og gør altid deres allerbedste for at hjælpe og lytte.  

Det er mega hårdt at kæmpe med selvskade, og det kan være svært at finde ud af, hvordan man får det sagt til sine forældre. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, som er hjælpsomt for dig. Jeg sender en masse varme tanker din vej, og krydser fingre for, at du får snakket med dine forældre.