Skal jeg droppe ud?

Det lyder da til at du er inde i en mega hård periode, hvor der er en masse svære tanker der fylder. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os. Det kan være rigtigt godt at få tømt hovedet, som du selv nævner.

Du er helt normal

Jeg synes først og fremmest at du skal vide, at det er helt normalt at have perioder, hvor det hele virker håbløst. Især når man står midt i uddannelse, og begynder at blive voksen. For der sker bare sindssygt mange ting, og det kan være vildt svært at skulle finde rundt i det. Sådan har vi det alle sammen en gang imellem, og det er okay at synes det er mega hårdt.

Gymnasiet

Du fortæller at du går i gymnasiet, men at det måske ikke går så godt. Derfor spørger du også om det kunne være en idé, at droppe ud. Det kan jeg nok ikke helt svare på, men vi kan vende den om, og så spørger jeg dig – Kan du lide at gå i gymnasiet? Er det noget du virkelig har lyst til? For karakterer er en ting, men det er altså også helt vildt vigtigt, at du har lyst til at bruge 3 år af dit liv på gymnasiet. Selvom gymnasiet nogle gange kan virke som det oplagte valg, hvis man er i tvivl om, hvad man vil med sit liv, så er det altså ikke den eneste løsning. Du kan eventuelt prøve at lave en for/imod liste. Du skriver de ting ned, som gør du overvejer at blive på den ene halvdel af en side, og de ting der gør du overvejer at stoppe på den anden. Det kan nogen gange hjælpe med at give lidt overblik over det hele. Og så bliver det måske nemmere at tage et valg.  

Hvis du har lyst til at gennemføre gymnasiet

Hvis du har lyst til at gennemføre gymnasiet, men det er karaktererne, der er problemet, så er der nogle ting du kan gøre nu. Du kan prøve at tage fat i din lærer og studievejleder og høre, om der er nogle hjælpetilbud, du kan få, som kan hjælpe dig med at hæve dine karakterer. Samtidigt kan du spørge dine lærere, hvad der skal til, for at du kan hæve dine karakterer i deres fag. De fleste gymnasier vil rigtigt gerne have at deres elever gennemfører, og derfor vil de også gerne hjælpe de elever, som har det svært. På nogle gymnasier er der også lektiecafeer man kan deltage i. Der kan man få hjælp til det faglige, samtidigt med det er ret hyggeligt. Måske kunne det være noget for dig?

Du har ikke så meget lyst til at blive i gymnasiet 

Det kan også være, at du nu mærker i maven, at gymnasiet faktisk ikke er den rigtige løsning for dig. Hvis det ikke gør dig glad, og du ikke kan se nogen mening i at fortsætte – jamen så kan det da godt være, at det vil være en super god idé at stoppe. Det er helt i orden, og det er der altså mange andre end dig, der har gjort før. Du kan prøve at læse vores artikel, der handler om at være i tvivl om sin uddannelse, det kan være den kan hjælpe dig lidt på vej.

Men hvad så nu?

Jo, nu vil det være en god idé, at tage fat i din studievejleder, og høre dem ad, hvad dine muligheder er. Det kan være at du har lyst til at bruge dine hænder noget mere – så kunne en teknisk skole måske være for dig. Det kan også være, at du har brug for at tage et år, hvor du arbejder. Måske er det en mere praksisorienteret HF? Eller erhvervsskolerne? Der er virkeligt mange muligheder, det er bare med at kunne finde rundt i dem. Hvis du er i tvivl om, hvordan du får kontakt til studievejlederen, så spørg din lærer eller spørg oppe på kontoret. Alternativt er der også studenterrådgivningen, som kan det samme.

Rutiner

Du skriver, at du ikke får spist nok, at du er træt hele tiden. Er der styr på dine rutiner? Hvis man er inde i en periode, hvor man ikke har så meget overskud, så er det helt normalt, at det er svært at få sin hverdag til at fungere. Jeg linker lige til nogle artikler du kan prøve at læse omkring at lave en plan for dagen og hvordan man får mere energi i sin hverdag. Det kan være der er nogle tips, der fungerer for dig.

Når det gør rigtigt ondt

Du skriver, at du var nødt til at skære i dig selv, for at kunne overskue at skulle se dine karakterer. Når man laver selvskade, som eksempelvis at cutte, så er det fordi det er noget, der gør rigtigt ondt indeni. Eksempelvis skrækken for karaktererne. Så kan selvskade virke, som en udvej til at slippe for de følelser et øjeblik. Det er derfor helt normalt, at føle, at man har brug for at skade sig selv, for at kunne klare følelserne. Men selvskade er lidt en ond spiral. For følelserne vender tilbage igen, og så kan man få lyst til at cutte igen. Men det kan sagtens blive bedre. Derfor er det også en rigtigt god idé, og at søge hjælp ret hurtigt, når man oplever at have lyst til selvskade. Det kan man gøre eksempelvis hos LMS, som jeg skriver lidt om længere nede.

Snak om det

Mit bedste råd til dig er nok, at snakke med nogen om, hvordan du har det. Det er meget at gå med alene, og det kan være en god idé at dele dine tanker med nogen. Når vi deler vores problemer med andre, så fortynder vi nærmest vores problemer. Og så kan det blive nemmere at overskue det hele

LMS

Jeg ved selvfølgelig ikke, om du kender til LMS. Det står for landsforeningen mod selvskade. Hos LMS kan man få hjælp, hvis man for eksempel cutter. Det er en frivillig forening, og deres frivillige rådgivere er enormt dygtige til at rådgive i selvskade, og hvad man kan gøre for at undgå det. Man kan både ringe, skrive, chatte, få videorådgivning og personlige samtaler hos LMS, og man er altid velkommen til at kontakte dem. Du kan være helt anonym og det er helt gratis. Måske kunne det være noget for dig? De er i hvert fald rigtigt søde, og du kan være helt tryg ved at kontakte dem.

Headspace

Jeg tror måske Headspace kunne være noget for dig. Headspace er et sted, hvor unge kan komme og snakke om deres problemer med en frivillig rådgiver. Deres rådgivere er vant til at tale om alle mulige forskellige problematikker, og du kan være helt tryg ved at kontakte dem. Man kan både chatte med dem, og få personlige samtaler. De er rigtigt gode til at hjælpe unge i den rigtige retning.

Din læge

Hvis du oplever, at du bliver ved med at have det svært, så er det vigtigt, at du kontakte din læge. Det er både hvis du ikke kan få din hverdag til at hænge sammen, eller hvis de negative tanker ikke vil holde op. Lægen kan være med til at finde ud af, om du skal henvises til en psykolog eksempelvis. Man må altid kontakte sin læge hvis man har det dårligt – både fysisk og psykisk.

Dine forældre

Jeg tænkte på, om du har fortalt dine forældre hvordan du har det? Jeg er næsten sikker på, at dine forældre gerne vil høre hvordan du har det. Måske kan de hjælpe dig lidt på vej. Hvem ved måske har de haft nogle af de samme oplevelser som dig? Her er en lille guide til, hvordan man kan snakke med sine forældre om svære ting. Det er ikke altid let, men det er altså ofte en god idé, fordi de så kan støtte dig og hjælpe dig på vej.

For at opsumere her til sidst, så spurgte du, hvad du skal gøre af dig selv? Og det er et rigtigt svært spørgsmål, og du bliver nok nødt til at mærke rigtigt godt efter på dig selv, hvad du godt kunne tænke dig. Men træk vejret, og husk på, at det tager tid at finde sin plads i verden, og det er helt normalt at blive i tvivl. Men du har masser af muligheder, og jeg helt sikker på, at du kommer til at klare dig rigtigt godt. 

Det blev et meget langt svar du fik tilbage her, men jeg håber, det er en hjælp for dig.