Jeg har stort set ikke haft nogen følelser, siden mine forældre blev skilt

Det lyder som om, at du har oplevet flere ting i dit liv, som har været hammer-svære. Og det kan påvirke en rigtig meget. Derfor er jeg glad for at du har skrevet herind og delt dine tanker. For dem skal du ikke gå med alene.

Det er hårdt, når forældre bliver skilt

Du skriver, at dine forældre blev skilt, da du var 13. Og det lyder til at have været en rigtig grim skilsmisse. Mange børn oplever hvert år, at deres forældre bliver skilt. Men det er desværre ikke altid, at forældre formår at gøre det på en måde, som skåner børnene. 

Du skriver, at alt kommunikation mellem dine forældre gik igennem dig. Og at dine forældre ikke har set hinanden siden de blev skilt. Når forældre bliver så meget uvenner, at de ikke kan tale ordentligt sammen, men begynder at kommunikerer gennem deres børn – så er der noget der ikke er, som det skal være. For det er ikke okay at give børn så stort et ansvar. Og det kan være super ubehageligt for børnene, der skal være mellemled mellem forældrene.

Du skriver også, at du har forsøgt at skærme din lillesøster, så hun ikke har skulle opleve, dine forældres uvenskab. Det tror jeg, at rigtig mange ældre søskende kan genkende. For som børn lære vi, at vi skal passe på dem der er mindre end os selv, og især vores små søskende. Så det giver god mening, at du har tænkt, at du skulle passe på din søster. Men det er også et rigtig stort ansvar at få, og sommetider kan man blive så optaget af at skulle passe på den anden, at man glemmer at passe på sig selv.

Når det bliver svært at mærke efter

Når jeg læser dit brev tænker jeg, at det giver god mening, at du ikke har følt så meget efter dine forældres skilsmisse. For hvis man som barn går igennem noget, som er rigtig svært, så er det helt naturligt, at man kan komme til at lukke lidt ned for sine følelser. Det kan nemlig være en form for beskyttelsesmekanisme, som hjælper en til at komme igennem det der er hårdt. Og hvis man ovenikøbet har følt, at der var en anden man skulle tage sig af, så kan man også godt komme til at tilsidesætte sine egne følelser, for at kunne være der så meget for den anden som muligt. Giver det mening?

Hvis man er blevet vant til at tilsidesætte sine følelser, kan man blive så god til det, at det kan blive svært at mærke, hvad man egentlig føler. Det betyder ikke nødvendigvis, at man ingen følelser har, men mere, at man er blevet super god til ikke rigtig at mærke dem. Så jeg tænker, om det måske kan være noget af det, der er på spil hos dig? Heldigvis kan man sagtens træne, at blive bedre til at mærke sine følelser igen.

Træn at mærke følelserne

En teknik du kan prøve af, hvis du gerne vil blive bedre til at mærke dine følelser, er at skrive 3 positive ting ned hver dag. Det behøver ikke være nogle store og vilde ting, det kan også sagtens være småting, som at kæresten huskede at købe mælk med hjem. Eller at du for en gang skyld kunne finde dine nøgler, da du skulle ud af døren om morgenen. Du kan skrive de 3 ting ned på papir, telefon eller computer. Og prøv så at lægge mærke til, hvordan du har det, når du tænker på tingene. Det er helt fint, hvis der ikke kommer nogle følelser lige med det samme. Men mange oplever, at hvis de bruger teknikken i noget tid, så begynder de alligevel bedre at kunne mærke de positive følelser, der er forbundet med oplevelserne. Så det kan du prøve af, hvis du har lyst.

Tal med din kæreste

Du fortæller også, at din kæreste er den eneste der har kunne få dig til at føle noget, siden dine forældres skilsmisse. Og at i har et tæt bånd. Det lyder rigtig godt, at du har et godt forhold til din kæreste. For ofte er vores kæreste det menneske, der er aller tættest på os, og så er det bare rigtig rart, at man har et tæt bånd.

Jeg ved ikke, hvor meget du har talt med din kæreste om dine oplevelser med dine forældres skilsmisse, og at du ikke synes at du kan mærke dine følelser. Men jeg tænker ihvertfald, at det ville være en god ide at tale med din kæreste om de her ting. For det kan sommetider gøre, at det bliver lidt lettere at mærke de følelser, der måske er forbundet med oplevelserne. Og de fleste kærester vil rigtig gerne lytte og være der for os, når vi fortæller om nogle svære ting.

Ræk ud efter hjælp

Når jeg læser dit brev, og du beskriver dine oplevelser med dine forældres skilsmisse og din søsters selvmordsforsøg, så kommer jeg til at tænke, at det måske kunne være en god ide, at få talt med en psykolog om dine oplevelser. For det er nogle hårde ting, du har været igennem. Og i takt med man bliver ældre, er det helt normalt, at få brug for at arbejde med nogle af de ting, man oplevede som yngre. Og få mærket efter “hvordan var det egentlig at være mig i den her periode af mit liv”.

Derfor er mit råd til dig, at tage et smut forbi din egen læge og høre ad, hvad mulighederne er for, at du kan blive henvist til en psykolog. Psykologen vil nemlig kunne hjælpe dig med at arbejde med at blive bedre til, at mærke dine følelser. Og jeg tænker også, at det måske kunne være en god ide for dig, at få talt med en professionel om din søsters selvmordsforsøg, hvis ikke du allerede har det. For selvom du skriver, at du ingenting følte, så tænker jeg måske alligevel, at det har været en voldsom oplevelse for dig.

Hvis du gerne vil læse lidt om hvordan det forgår, at tage til lægen, når man har det svært. Kan du kigge på artiklen Alt du skal vide om at gå til lægen, når du har det svært. Den kan være meget rar lige at have i baglommen.

Tag i Headspace

Et sted du også kan tage fat i, hvis du gerne vil tale med nogen udefra, er Headspace. I Headspace kan man som ung komme, og få samtaler med de frivillige i Headspace. De er super søde og dygtige, og er vant til at tale med alle mulige forskellige mennesker. Det er gratis at komme hos Headspace, og du kan være anonym, hvis du helst vil det. Så dem kan jeg varmt anbefale dig at tage fat i.

En hård skilsmisse kan påvirke en, selv mange år efter. Og det kan være svært, når man ikke kan mærke sine egne følelser. Derfor håber jeg også meget på, at der er noget i mit svar du har kunne bruge. Jeg sender en masse gode tanker din vej, og så håber jeg, at du får talt med nogen, så du kan få noget hjælp, til bedre at kunne mærke dine følelser igen.