Jeg har aldrig været god til at komme ud med mine følelser, og har egentlig altid bare gemt dem væk

Sikke en omgang du har været igennem i løbet af de sidste par år. Jeg kan da godt forstå, hvis du er helt rundt på gulvet, når der sker så mange svære ting både med familie, veninder og skole. Jeg er rigtigt glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Skilsmissen trykker
Selv hvis det er en rimeligt rolig skilsmisse, er det stadig et kæmpe kaos, når ens forældre bliver skilt. En skilsmisse er fyldt med følelser, frustration og en masse forandringer – som ikke altid er særligt sjove. Det er derfor aldrig nemt at være barnet i en skilsmisse. Når skilsmissen så er overstået, så er der stadig en masse forandringer, som tager en masse masse energi. Derfor er det også helt normalt, at man som barn kan blive fuldstændigt overvældet i det kaos. Samtidigt er man måske enormt ked af det, og der er ikke altid nogen, der lægger mærke til det. Derfor giver det også god mening, at du har haft brug for, at der var stilhed og ro under skilsmissen. Det er helt naturligt, og det er en måde at beskytte sig selv på, når det hele blev for meget.

Når man er meget selvstændig
I dit brev lyder det til, at du er vant til at være meget selvstændigt. Du siger, at du har klaret dine problemer selv, og at du aldrig har kunne lide at blive trøstet. Nu er du så kommet ud på den anden side af skilsmissen, og savner faktisk opmærksomhed fra dine forældre. Det er helt normalt at have brug for forskellige former for hjælp på forskellige tidspunkter. Og man kan altså godt være selvstændig og samtidigt have brug for at blive set og hjulpet. Selv de allermest selvstændige mennesker har brug for hjælp fra folk omkring sig for at kunne klare sig. For mennesker er sociale dyr, så det er faktisk fuldstændigt naturligt, at vi får brug for folk omkring os, når vi har det svært. 

Snak med dine forældre
Under skilsmissen havde du måske brug for, at få lov til at være lidt i stilhed. Så du kunne nå at bearbejde det hele. Nu har du måske brug for det modsatte – at der bliver snakket om tingene. Og det er selvfølgelig svært. Især hvis man er vant til at klare sin problemer selv. Derfor kan det være en rigtig god idé, at snakke med dine forældre om, hvordan du går og har det. Det er nok den bedste måde at få dem til at forstå, hvad du har brug for i øjeblikket. Det er svært, og man kan føle sig vildt nøgen, når man skal dele sine tanker med andre. Men jeg synes du skal prøve at læse denne guide til, hvordan man taler om svære ting med sine forældre. Måske kan den hjælpe dig?

Udover det, så synes jeg du skal tænke lidt over, hvilken type opmærksomhed, det er du savner. Savner du, at i bruger mere tid sammen? Savner du, at I bliver bedre til at snakke sammen i hverdagen? Og er der nogen bestemte ting, du kunne tænke dig i gjorde sammen; lave mad, gå ture, gå i butikker eller noget helt andet? Hvis du gør dig nogle tanker omkring det, så har du også noget bestemt at snakke med dine forældre om. Det gør måske samtalen nemmere for jer alle sammen. De spørger dig sikkert om, hvad du godt kunne tænke dig, og så er du lidt forberedt.

Veninder og skole
Oveni det hele er du begyndt på gymnasiet. Det er en kæmpe udfordring i sig selv. Du skriver at du synes det hele føles overfladisk, og det gør det svært for dig at få veninder. Det giver rigtigt god mening, at det har været en udfordring – især når dit overskud ikke har været så stort pga. skilsmissen.

Når man begynder et nyt sted, så er der en lang periode, hvor det hele er ret overfladisk. Man skal igennem alt smalltalken for at lære hinanden at kende. Det kræver at man i en periode bruger noget tid på at snakke om alt og ingenting indtil man finder dem, man har mest tilfælles med. Dem bliver man typisk tættere venner med. Du kan prøve at læse denne artikel om, hvordan man møder nye mennesker. Selvom det kan virke meningsløst at gå igennem alt det overfladiske, så er det nok nødvendigt for, at du kan bygge de dybere venskaber op. Så mit råd til dig vil være, at tage smalltalken alligevel. Du kan også finde nogle gode råd til smalltalk i den artikel, jeg har linket til. 

Hvis du ikke synes, du har så meget tilfælles med de andre i din klasse, så kan du prøve at finde nye venner andre steder på gymnasiet. Det kunne eksempelvis være i sportsklubberne, elevrådet eller teatergrupper. Der er sikkert en del foreninger på skolen. Måske er der nogle, der ser interessante ud for dig?

Snak med nogen om det
Du skriver, at du savner en at tale med, som du plejede at gøre med din hund. Det kan jeg godt forstå, og jeg synes det er godt, at du har opdaget det behov. Når man snakker om sine problemer med nogen, så bliver problemerne også nemmere. Derfor er det altid en god idé, at dele sine problemer, også selvom det kan være svært. Så fortynder man dem ligesom lidt.

Psykologen
En psykolog er ikke altid den rigtige løsning. Hvis man skal snakke med en psykolog, så skal man være klar til det, og det lyder det ikke til, at du var sidst. Hvis det er noget, du har lyst til nu, så kan du jo prøve at finde en psykolog, som ikke roder så meget i fortiden. Det er der faktisk en del, der ikke gør. Du kan læse vores guide til, hvordan man kommer til at snakke med en psykolog, hvis du skulle have lyst til at starte igen. 

Gamle veninder
Du nævner jo, at du ikke har fået nogle nye veninder endnu. Men hvad med de gamle? Har du stadig nogle af de gamle veninder, du snakker med? Det kunne måske være en mulighed at snakke med dem om, hvordan du går og har det? Jeg har nævnt tidligere, at jeg også synes det er en god idé, at du snakker med dine forældre. Men nogle gange, så kan veninder noget andet end forældre kan.

Kontakt Headspace
Jeg tænker faktisk, at Headspace kunne være en god løsning for dig. Det er en frivillig forening, som hjælper unge med de ting, de gå og tumler med. Man kan komme der anonymt og snakke om alt hvad der fylder. De frivillige rådgivere er vant til at snakke med unge, der har det svært, så du kan være helt tryg ved at tage fat i dem. Headspace kan være en rigtig god løsning, hvis man har brug for at snakke med nogen, som ikke kender en eller ens familie. Og som har overskud til at tage stilling til lige netop dine problemer.

Det blev et ret langt svar du fik fra mig, men jeg håber, at det har kunne hjælpe dig lidt på vej. Det er en rigtig hård periode du er inde i, men du behøver ikke gå alene med dine tanker. Jeg er sikker på, at du og dine forældre kan finde en god løsning på det hele. Og så ønsker jeg dig rigtig meget held og lykke på gymnasiet, jeg er næsten sikker på, at du kommer til at klare det så godt.