Hej.
Jeg er en pige på 15 år. Jeg har i langt tid følt mig meget ensom. Efterhånden er mange mine venner begyndt at tage til fester og drikke, men den interesse har jeg bare ikke. Jeg kan ikke så godt lide at begå mig i større grupper af mennesker, da jeg hurtigt kommer til at føle mig utilpas. Min bedsteveninde er, især over de sidste par måneder, begyndt at feste ret ofte. Det virker til at hun efterhånden ikke længere har tid til mig, og kun har interessen for at tage til fester. Hun er også udemærket klar over at jeg ingen interesse har i at drikke eller tage til fester. Når vi så endelig er sammen, hvilket efterhånden kun sker en gang hver anden måned udover når vi ses i skolen, er det mig der tager initiativ og spørger, aldrig omvendt.
Samtidig har jeg i lang tid også haft ekstremt lavt selvværd. Det har i det hele taget stået på i mange år, men efterhånden som jeg er blevet ældre, har jeg indset, at det gør mig ekstremt ked af det og ofte går jeg grædende i seng. De tanker jeg har om mig selv er kun negative, især når det kommer til mit udseende og min præsentation i skolen. Jeg tænker meget over det, og det gør at jeg allerede nu, er træt af mit liv, og ønsker i det hele taget ikke at leve. Jeg har aldrig gjort skade på mig selv, men det har været i mine tanker før. De eneste jeg bare ikke ville såre ved at gøre selvskade er min familie. Jeg er i det hele taget træt af at have det sådan her, og ønsker utrolig meget at få hjælp med at fjerne tankerne. Jeg har også tænkt over om en psykolog kunne hjælpe, eller om mit problem er for småt og ynkeligt. Helst ønsker jeg ikke at gå til min lære da jeg ikke bryder mig ufatteligt meget om hende og vores skolepsykolog er næsten aldrig til stede på skolen. Jeg har heller ikke snakket bare det mindste om de her tanker vedørende lavt selvværd eller om at gå til psykolog med mine forældre og hvordan fortæller man også dem det?
Tak på forhånd.
(Pige, 15 år)
Kære Pige, 15 år
Først er det vigtigt at sige, at du skal have stor anerkendelse for at bringe ensomhed og lavt selvværd op her i brevkassen, og rigtig flot, at du har mod til at formulere de tanker, du tumler med.
At føle sig overset af sin bedste veninde og at have lavt selvværd, som fører til tanker om, at livet ikke er værd at leve, er nogle rigtig store ting at tumle med alene. Det er ikke, som du skriver måske ”et småt og ynkeligt” problem. Det er reelle problematikker, som er vigtige for dig lige nu, og som er vigtige at få talt om for at du kan få det bedre.
Du åbner selv muligheden for at tale med dine forældre om dine tanker, men også at det er rigtig svært at starte en sådan samtale. Og det ER rigtig svært at få fortalt sine nærmeste om, at man faktisk har det rigtig skidt. Ikke desto mindre er det vigtigt, at du får det gjort. På Mindhelper har vi en guide til, hvordan man taler med sine forældre om svære ting, måske kan det hjælpe dig til, hvordan du skal få den svære samtale planlagt med dine forældre. Du kan se den her: Guide til at snakke med dine forældre om svære ting. Hvis du synes, det er for svært at gå til dine forældre i første omgang, er der måske en anden voksen du kan tale med, det kan f.eks. være sundhedsplejersken på skolen. Der findes også tilbud til unge, f.eks. headspace, hvor man enten kan komme og tale med én eller chatte med nogen, som lytter. Det kan være første skridt på vejen til at tale med dine forældre om det.
Det er vigtigt, at du får talt med en voksen om de ting, du går og tænker. De kan hjælpe dig meget mere, end du tror.
Held og lykke
Varme hilsner fra Mindhelper
