Kære Mindhelper.
Min kæreste er flyttet til den anden ende af landet, da han er blevet optaget på et studie. Jeg vil rigtig gerne være en person der støtter ham i alt han gør og vil ikke være en hindring for ham, men hans beslutning har virkelig knust mig, og tanken om at undvære ham i uger af gangen på grund af travle tidsplaner og dyrt offentlig transport gør forfærdeligt ondt. Jeg har det af og til svært derhjemme, og han har ofte været mit tilflugtssted – sammen med ham er jeg altid glad, jeg griner og føler mig elsket. Derfor føles det måske også lidt som om jeg bliver forladt. Lige nu er det ikke en mulighed for mig at flytte med, og jeg ved ikke om jeg nogensinde ville kunne bo i en storby langt væk fra min familie og venner – men jeg drømmer om at dele min hverdag med ham, og tanken om at miste ham helt knuser mig.
Er der noget jeg kan gøre for, at vende mig til vores nye måde at være i et forhold på? Hvordan håndterer man savnet på en person man elsker så højt?
Hilsen mig.
(Pige, 20 år)
Kære dig
Jeg er virkelig glad for, at du skriver ind og deler dine tanker. Jeg forstår godt, at du føler dig knust. Det gør forbandet ondt, når en man holder rigtig meget af pludselig flytter langt væk.
Allerførst tænker jeg derfor, at det er vigtigt, at du giver dig selv lov til at være ked af det. Det er helt okay og helt forståeligt. Husk det.
Derefter er mit råd til dig at forsøge at tage en dag ad gangen. Det er helt naturligt, at du er bange for at miste din kæreste. At du tænker åh-nej-hvad-nu-hvis. Men husk: Bekymringer bliver langt fra altid til virkelighed. Måske kender du forfatteren Mark Twain? Han sagde mange kloge ting. En af dem var: “Jeg har haft mange bekymringer i mit liv, men det er kun de færreste af dem, der er blevet til noget”.
Jeg er vild med det citat og synes, at det er god påmindelse til os alle sammen om at huske at nyde de gode ting, vi har i vores liv lige nu. Ingen ved med 100 % sikkerhed, hvad fremtiden bringer. Men du ved lige nu, at du er super glad for din kæreste. Husk også at nyde og værdsætte det, så al din energi ikke bliver ædt af bekymringer og frygt for, hvad der kan ske i fremtiden.
Du skriver ikke, om du allerede har snakket med din kæreste om, hvordan du har det. Hvis ikke, så synes jeg, at du skal gøre det. Tit hjælper det at få sat ord på sine bekymringer. Og måske kan han afkræfte nogle af de ting, du går og frygter.
Rent praktisk tænker jeg også, at det vil være en rigtig god idé at snakke med din kæreste om, hvordan I skal indrette jer nu, hvor jeres forhold bliver et langdistanceforhold. Hvordan vil I holde kontakten i hverdagen (Skype, Messenger, SnapChat etc.)? Hvad skal fylde, når I ses i weekenderne? Hvordan støtter I bedst hinanden, når det føles svært? Den slags.
Og husk endelig også at trække på veninder og venner. Hvem ved, måske har en af dem været i en lignende situation og kan hjælpe dig med råd? Uanset hvad, så er det altid godt at have nogle, du kan dele dine tanker og følelser med. Tjek også guiden: Sådan snakker du med dine venner om svære ting.
Duer det ikke at snakke med vennerne, så husk, at der også findes andre gode hjælpetilbud til unge. Headspace har fx en chat, hvor du kan få gode råd og støtte af en frivillig.
Til sidst får du lige et tip, der hjælper mig, når tunge tanker kører i ring. Tippet er egentlig super enkelt: I stedet for at blive helt opslugt af tristhed, frygt og bekymringer, så siger jeg nogle gange til mig selv: Så, nu har jeg vist brug for at få tankerne over på noget andet. Præcis, hvad du vælger at gøre, er ikke vigtigt. Det handler bare om at gøre noget, så tankerne ikke blæser dig helt omkuld. For nogle fungerer det godt at løbe en tur. For andre at mødes med veninderne eller gå i biffen. Den slags. Det giver lige et pusterum – og tit ser man tingene lidt klarere bagefter.
Det var alt. Jeg håber, at mit brev har givet dig nogle idéer til, hvordan du kan passe på dig selv den næste tid. Og så ønsker jeg dig og din kæreste al mulig held lykke fremover.
De bedste hilsner fra en Mindhelper