Kære brevkasse,
Jeg er en ung kvinde på snart 20år, der stadig ikke er gået i gang med nogen uddannelse. Jeg har virkelig dårligt selvværd, hvad angår det faglige i skolen og tænker ofte, at jeg nok ikke er god nok til at starte eller gennemføre noget. Det har stået på i lang tid efterhånden og jeg vil også gerne genfinde troen og håbet i mig selv, men det er SÅ svært. Mit spørgsmål er: hvad skal jeg gøre, hvordan kan jeg lære at stole på det, jeg laver/skriver er godt og ikke føler mig afhængig af, at andre skal godkende det? Hvordan lærer jeg, at det jeg skriver/producerer, er godt og hvad kan jeg gøre for at optimere min hukommelse og indlæring?
Hilsen en desperat 20 årig.
(Pige, 20 år)
Kære den desperate 20 årige
Det lyder godt nok, som om du kæmper med en mange svære tanker i forhold til at skulle starte på en uddannelse. Så jeg er glad for, at du har skrevet herind og delt alle de tanker.
Du har ikke travlt
Først vil jeg egentligt bare gerne skrive til dig, at der er mange unge på din alder, der heller ikke er gået i gang med en uddannelse endnu. Nogen skal bare bruge længere tid på at finde ud af, hvad der er rigtigt for dem end andre. Så du skal bruge den tid, du har brug for til at komme i gang med en uddannelse. Du har ikke travlt. Selvom det måske nogen gange godt kan føles sådan, fordi det er meget oppe i tiden, at tingene helst skal gå så hurtigt som muligt. Men giv dig selv den tid, du har brug for til at blive klar til at skulle starte på en uddannelse. Det får du også den bedste oplevelse ud af.
Hvad er du god til?
Men jeg kan godt forstå, at du gerne vil genfinde troen på dig selv. For det er ikke nogen særligt rar følelse at gå rundt og føle, at man ikke er god nok til at starte en uddannelse eller til at gennemføre den. Og jeg tror ikke på, at det er sandt. Jeg tror, at du er i stand til at starte en uddannelse og gennemføre den, hvis du finder troen på det igen.
Et rigtigt godt sted at starte, er at tænke over, om der er noget, du er god til, som du også er glad for at lave? Og så begynde at gøre noget mere af det. Det behøver ikke være dansk eller matematik. Det kan også være at bygge i træ eller at bage. Og du behøver ikke føle, at du er mester til det. Så længe du føler, at du er bare en lille bitte smule bedre til det end til så meget andet.
Hvis du begynder at lave noget mere af de ting, du føler dig bare en lille bitte smule god til, er der nemlig større sandsynlighed for, at du får en succesoplevelse med at gøre det. Og på den måde langsomt genopbygge en tro på, at du faktisk godt kan løse de opgaver, som du går i gang med. Du kan læse flere gode råd mod lavt selvværd og dårlig selvtillid i de to artikler, jeg har linket til.
Øv dig i at accepter, at du begår fejl
Nogen gange kan man komme til at tvivle på, om det man laver er godt nok, hvis man har det sådan, at man rigtigt gerne vil have, at det man afleverer er helt uden fejl. Og måske nærmest helt perfekt. Jeg ved ikke, om du kan genkende den følelse? Det er helt normalt at have det sådan. Og der er rigtigt mange, der har det sådan.
Men sandheden er, at vi alle sammen begår fejl. Og at ingen afleverer noget, der er helt perfekt første gang. Til gengæld kan man faktisk lære en hel del af de fejl, som man tidligere har begået. Så prøv at øv dig i at accepter, at det er helt okay, at du ikke behøver aflevere noget, der er helt perfekt. Så længe du har gjort dit bedste, har du gjort det godt nok. For så kan du ikke gøre mere. Det er mega svært, det ved jeg godt. Men jo mere man øver sig, jo nemmere bliver det. Hvis du synes, det giver mening for dig, kan du læse mere om, hvordan man kan øve sig i at skrue ned for perfektionismen i den artikel, jeg har linket til.
Snak med nogen
Men det allerbedste råd jeg kan give dig er, at du skal fortælle nogen, at du har det sådan her i forhold til at starte på en uddannelse. Det er nemlig ikke noget, du skal gå og kæmpe med alene. Det er noget, der er nogen, der skal hjælpe dig med. Så I sammen kan finde ud af, hvordan du kan genvinde troen på dig selv. Og komme til at starte på en uddannelse, hvis det er det, du gerne vil. Du kan for eksempel starte med at snakke med dine forældre. Jeg gætter nemlig på, at det er dem, der er tættest på dig for tiden? Så det også er dem, der har nemmest ved at hjælpe dig.
Men hvis du hellere vil starte med at snakke med nogen, som du ikke kender, kan du tage fat i Headspace. Headspace er nemlig et anonymt rådgivningstilbud. Og der er man altid velkommen, hvis man går og kæmper med noget, man har svært ved. De frivillige rådgivere er super søde. Og så er de vant til at snakke med unge, der slås med en masse svære tanker. Så du kan trygt tage fat i Headspace.
Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du vil få snakket med nogen om det her. For du skal ikke gå med det alene.
De bedste hilsner fra en Mindhelper