Hejsa
Jeg er en ung pige på snart 18 år og jeg går på andet år i gymnasiet. Her for tiden er jeg bare meget trist og sur. Det skyldes mange ting, så som skolestress, familieproblemer og generelt lav selvtillid. Min familie er det største problem. Jeg har ingen frihed til at gøre hvad jeg har lyst til. Jeg må ikke gå med makeup, og hvis jeg havde det sjovt igår, må jeg ikke have det sjovt idag. Det er sjældent jeg har veninder på besøg, fordi jeg simpelthen synes det er så pinligt, da jeg bl.a. har en handicappet halvbror som gør livet endnu værre. Mine forældre er meget gammeldags, og når jeg har været ude og kommer hjem igen kan jeg bare mærke den negative energi herhjemme. Jeg har talt med min mor om det, men hun har fået nok af at høre på mig, så at tale med mine forældre er ikke en mulighed. Jeg kan heller ikke tale med mine veninder om det, fordi at det ikke er “normalt” at tale om tingene der sker i hjemmet i vores kultur. Jeg føler at jeg har et stort ansvar og pres på mine skuldre. Jeg er også blevet presset til at tage en studieretning som jeg ikke engang bryder mig om. Jeg tør ikke sige noget til min far, fordi han bare vil råbe og spille offer. Han har desuden købt en kat, selvom han ved at jeg er bange for dyr. Når jeg så lukker døren til mit værelse bliver han sur, selvom han ved at jeg ikke vil have noget med katten at gøre. Ift. den lukkede dør, så bliver han også hele tiden sur over, at min søs og jeg lukker døren til vores værelse selvom vi laver lektier. Jeg har ikke et sted jeg kan gå hen når jeg vil være alene, fordi jeg deler værelse med min søster. Nogen gange når jeg er på skolen, får jeg bare lyst til ikke at komme hjem. Min handicappede bror er en af grundene til, at mine forældre selv er stressede og sure, og det går derfor ud over os. Nogen gange kan halvbroren finde på at slå, hvis ikke han får sin vilje, hvilket min far synes er ok så længe han ikke slår sig selv. Det skal siges at han er 23 år, og han er skyld i at vi som familie ikke får lov til at lave almindelige familieting, så som at tage på ture ind til byen eller bare tage på restaurant sammen. Jeg har ingen anelse om hvaf jeg skal gøre. Nogen gange prøver jeg at acceptere det, og venter på at jeg en dag skal giftes og siger farvel til det her hjem.
(Pige, 17 år)
Kære pige på snart 18
Det lyder til, at det er rigtigt svært at være dig i øjeblikket og der sker en masse ting i din familie, som gør det svært for dig, at holde hverdagen ud. Derfor er jeg også super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os.
Du skriver, at du har nogle problemer med skolestress, familie og lav selvtillid. Det lyder til, at dine største problemer omhandler familien, så jeg vil kun komme ind på det i dette her svar. Så det ikke bliver alt for langt. Men du er selvfølgelig velkommen til at skrive herind om de andre ting igen, så skal vi nok svare på det.
Når ens forældre beskytter for meget
Du beskriver dine forældre som værende gammeldags og fortæller generelt, at de er ret kontrollerende overfor dig. Eksempelvis at du ikke må gå med make-up, at du ikke må gøre hvad du har lyst til, at du er blevet presset i valget af studieretning og at du ikke kan få noget privatliv. Jeg tænker, at det er noget dine forældre gør, fordi de gerne vil beskytte dig. Og er bange for, hvad der kan ske med dig, hvis de ikke gør det. Men selvom deres intentioner er gode, så er det ikke okay at kontrollere sine børn. Når man er barn/ung, så har ens forældre forældremyndigheden over en, men det betyder ikke, at man ikke har nogle rettigheder. Børn og unge har ret til en masse ting. De rettigheder står skrevet i FN’s Børnekonvention og gælder også i Danmark. Du kan læse en kort udgave af Børnekonventionen her. Der vil du blandt andet kunne læse, at børn/unge har ret til fritid og til at deltage i kulturelle aktiviteter.
Hvis ens familie er enormt kontrollerende og vil bestemme over det meste af deres barns liv, så kalder man det nogle gange negativ social kontrol.Og det kan være enormt begrænsende for ens frihed og have rigtigt negative konsekvenser for ens psykiske sundhed. Du kan prøve at læse mere om negativ social kontrol her.
Kan du snakke med dem alligevel?
Jeg tænker på, om du måske vil kunne snakke med dine forældre om dette? Du skriver, at det ikke er en mulighed, men jeg tænker samtidigt også, at det er den bedste måde, at du kan prøve at komme de her problemer til livs. Det kan være super svært at snakke om, hvis ens forældre er meget stålsatte i deres holdninger. Men samtidigt vil de fleste forældre også gere have, at deres børn er ærlige og glade. Derfor tænker jeg også, at i måske vil kunne snakke om, at gå på kompromis med nogle ting. Så både dig og dine forældre får ro i maven. Måske kan i aftale, at du gerne må tage afsted til ting, men at du skal meddele dem, hvor du er og hvornår du kommer hjem. Måske kan du også give udtryk for, at du faktisk savner familielivet lidt. Og det kunne være rart, hvis i kunne gøre nogle af de familieting, som du nævner – gå på restaurant og tage ture ind i byen. Måske kan i så ikke tage afsted allesammen, fordi der er nogle, som skal passe din bror. Men måske kunne dig og din mor og søster tage afsted? Eller dig og din far?
Du er snart 18
Du skriver, at du snart fylder 18 år. Når du er fyldt 18, så har dine forældre ikke længere myndighed over dig. Det betyder, at de ikke længere må bestemme over dig. Når du er fyldt 18 kan du derfor gøre og gå klædt, som det passer dig. Derfor tænker jeg også, at du ikke behøver holde ud meget længere, før du er fri til at gøre hvad du vil. Du har også ret til SU og til at flytte hjemmefra, når du fylder 18 – og du kan jo overveje, om det måske er det rigtige for dig at gøre, så du kan få den ro og privatliv, som du har brug for. Der er faktisk også mulighed for at få forhøjet sin SU-sats, når man er under 20 år, hvis der er en god grund til, at man ikke kan bo hjemme. Det kan du prøve at snakke med studievejlederen på dit gymnasium om, hvis det kunne være noget, som du kunne have lyst til. Det er ikke alle forældre, som kan acceptere, at de ikke længere kan bestemme over deres børn. Nogle forældre vil prøve at kontrollere deres børn alligevel, selvom de er blevet voksne. Men jeg vil prøve at komme med et bud, hvor du kan få hjælp til det, hvis dine forældre stadig vil kontrollere dig, når du er fyldt 18.
RED-rådgivningen
Du skriver om “vores kultur” i dit brev. Det får mig til at tænke, at du kommer fra en kultur, som har en anden etnicitet end dansk eller som måske er religiøs? Er det korrekt forstået? Hvis det er det, så vil jeg anbefale dig, at kontakte RED-rådgivningen. RED-rådgivningen kan nemlig hjælpe en, hvis man eksempelvis oplever negativ social kontrol i forbindelse med ens kultur eller religion. Der kan man få rådgivning og hjælp på rigtigt mange måder. Der er blandt mulighed for personlig rådgivning, døgnåben hotline, brevkasse og konfliktmægling. RED-rådgivningen er helt vant til at snakke om de her problematikker og er super gode til at finde ud af, hvordan man kan håndtere det i sin familie. Jeg tror de vil være endnu bedre til at rådgive dig, end jeg kan være.
Kontakt Headspace
Det lyder til, at du er rigtigt meget alene med dine tanker og problemer. Derfor tænker jeg også, at det måske kunne være rigtigt godt, at få snakket med nogen om, hvordan du har det. Kender du til Headspace? Headspace er en frivillig ungerådgivning, hvor man kan komme og snakke med en frivillig om ens problemer. Det er helt anonymt og du kan være helt tryg ved at kontakte dem. Der ligger en Headspace i de fleste større byer og eller kan du også kontakte dem på chat.
Det er mega svært, hvis man oplever at have en meget kontrollerende familie. Derfor er det også en rigtig god idé, at få snakket med nogen om det og måske få hjælp udefra til at håndtere problemerne. Alle børn og unge har ret til at leve et liv med frihed og respekt uden kontrol. Jeg håber at mit svar har kunne hjælpe dig og så krydser jeg fingre for, at det snart kommer til at være mindre pres på dig.
De aller-varmeste hilsner fra en Mindhelper