Hej Mindhelper
Jeg føler mig tom indeni. Når jeg er sammen med hvemsomhelst føler jeg mig ensom, putter en maske på så ingen bider mærke. Efter min anoreksi har jeg været stabil, men lidt undervægtig. På under en måned er 5 kilo kommet på, og jeg er nu den højeste vægt nogensinde. Når jeg kigger på min krop knuder maven sammen, følelsen er ubeskrivelig. Mine ben og mave, fyldt med cellulite, min hals og ansigt, som ikke længere gør mine kindben tydelige. Mit kraveben, begravet af fedt.
Skolen. Mine karakterer er det dårligste jeg har prøvet. Lærernes ord siver ikke ind, og hvor jeg før prioriterede lektier over alt andet, er de nu ligegyldige.
Jeg hader min mor. Hun lod mig ikke dø da jeg led af anorexi. Det er omkring 4 år siden jeg var indlagt, alligevel er der stadig tider, hvor vi bliver uvenner over mad, vægt, opkastning. Så slår hun mig, truer med at ringe til politiet. Lader mig ikke slippe væk fra dette fængsel, siger at familie er det eneste som forstår mig.
Far lider af skizofreni og bipolar lidelse, bor 1 time væk.
Jeg ved det er normalt, teenager-stuff, men jeg hader alt ved mit liv. Har i nogle svar på, hvorfor jeg har det på denne måde? Undskyld for lang besked.
(15 år)
Kære Du
Det lyder som om, du tumler med flere forskellige rigtig svære ting for tiden. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind, og fortalt om dem. For du skal ikke gå med det svære alene.
Krop og mad
Når man har det svært med sin krop, kan det fylde rigtig meget. Og det kan gøre en ked af det og fortvivlet, når man ikke kan lide det, som man ser i spejlet. Men du skal vide, at du langt fra er alene om at kæmpe med selvkritiske tanker om krop og udseende. Rigtig mange unge oplever, at have det svært med deres udseende i perioder. Og hvis man så oveni hatten har haft en spiseforstyrrelse, så er det normalt at krop og vægt er noget, som kan fylde. For selvom man, som du, er blevet stabil i vægt, så kan de kritiske tanker stadig godt dukke op. Samtidig vil jeg også give dig et kæmpe skulderklap. For det er hammer svært at kæmpe med anoreksi. Derfor er det også super flot, at du er blevet stabil i vægt.
Når man bøvler med selvkritiske tanker om vægt og udseende, så kan det være en god ide at huske på, at tanker kun er tanker. Derfor stemmer ens tanker heller ikke altid overens med virkeligheden. Og især når man har haft anoreksi, kan man godt have en meget selvkritisk indre stemme, som slår en i hovedet og hakker en ned. Men den stemme er ofte ret urimelig og overdrevet hård ved en. Derfor kan det også hjælpe at udfordre den negative indre stemme. Det kan du læse om, hvordan man gør i artiklen Opfind en figur til tunge tanker – og få det lettere med dem.
Konflikter derhjemme
Du skriver også, at du hader din mor, og at i tit kommer op at skændes om mad og vægt. Det lyder ikke rart. For det kan tage meget af ens energi, hvis man tit er oppe at toppes med sine forældre.
Nogle gange når ens forældre er efter en eller retter på en, så er det fordi de prøver at hjælpe en, selvom det måske slet ikke har den effekt. Men jeg tænker, at når din mor er efter dig i forhold til opkast, og ikke lod dig dø af anoreksi, så handler det måske om, at hun prøver at passe på dig og holder af det. Men det er også vigtigt for mig at sige, at det aldrig okay, at ens forældre truer eller slår en. Det er ikke den rigtige måde at gøre tingene på. Og derfor tænker jeg også, at det ville være en god ide, hvis du fortalte en du stoler på om, hvordan du har det derhjemme. Det kan være en lærer, en venindes mor, eller en helt tredje.
Du kan også tage fat i Åben anonym rådgivning. Åben anonym rådgivning er et tilbud, som hjælper børn og unge og deres forældre. Så de er rigtige gode at tage fat i, når man har mange konflikter derhjemme. Du kan finde Åben anonym rådgivning ved at vælge din kommune i vejviseren nedenunder.
Find hjælp i din kommune
Det kan blive bedre
Når man kæmper med flere forskellige svære ting, kan det fylde rigtig meget. Og det kan også få en til at føle sig ensom. For man kan godt sidde med følelsen af, at man er den eneste, der har det på den måde. Måske ser alle andre ud til at glide gennem livet uden de store problemer. Og det kan godt få en til at føle sig anderledes, eller måske endda forkert. Sådan tror jeg at rigtig mange unge har prøvet at have det. Men selv når alt føles som lort, så kan det blive bedre. Derfor ender de fleste unge, som har haft en spiseforstyrrelse og gået gennem svære perioder også med, at få et godt liv og blive glade igen. Nogle gange har man bare brug for noget hjælp for at nå dertil.
Taler du stadig med en behandler?
Derfor kommer jeg også til at tænke på, om du stadig taler med en behandler? Hvis du gør det tænker jeg nemlig, at det ville være en gode ide, at fortælle den person om de ting, du skriver i dit brev. For selvom det er normalt, at gå igennem tunge perioder, skal det helst heller ikke være sådan, at man hader sit liv og har det rigtig svært.
Hvis du ikke går i behandling vil jeg råde dig til at tage et smut op til lægen. Lægen kan nemlig sammen med dig finde ud af, om der så er noget hjælp, som kunne være godt for dig at få.
Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade
Jeg vil også lige tippe dig om Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade. Dem kan man både skrive og ringe ind til og få gratis og anonym rådgivning. Hos Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade arbejder der nemlig nogle rigtig søde og dygtige rådgivere. De ved en masse om, hvad det vil sige at kæmpe med svære tanker om mad og vægt. Og det kan være rart og lettende, at dele de tanker man går rundt med, med en anden. Så Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade kan jeg varmt anbefale dig at tage en snak med.
Det er hårdt at være ramlet ind i en periode, hvor alt føles op ad bakke. Derfor håber jeg også at der er noget i mit svar, som kan hjælpe. Jeg sender en masse gode tanker din vej og krydser fingre for, at du får talt med nogen om, hvordan du har det. For du fortjener at få det bedre.
De bedste hilsner fra en Mindhelper