Kære mindhelper.
jeg har en mor og far som slet ikke kan enes. i sidste weekend da jeg var ved min far blev jeg slet ikke hentet og så kom jeg jo ikke i skole. min far og mor bor langt fra hindanden .der er sket en masse ting siden skilsmissen og ikke gode ting fx blev min hund solgt og det er jeg SÅÅÅ ked af jeg elskede den. min mor og far kan ikke finde ud af det med transport. overhovedet. pga. At mor og far er sure på hindanden og det.har jeg rigtig ondt i maven og hovedet næsten hele tiden. jeg har været meget hjemme fra skole .jeg er lidt bange for at jeg bliver skør eller noget fordi idag der jeg spiste morgenmad rystede jeg helt vildt og ramte min tallerken to gange med koppen og tabte mit brød flere gange .jeg skal flytte skole før sommerferien og jeg ved ikke rigtig hvordan jeg har det med det .lige nu går jeg i en skole hvor jeg skal op klokken seks hver dag og jeg blir så træt om morgenen .
hvad skal jeg gøre og kan jeg gøre noget for min mave og mit hoved.jeg er 10 år men jeg håber i vil svare mig.
(Pige, 13 år)
Kære dig
Først og fremmest vil jeg sige, at det er SÅ godt, at du skriver herind. Hvor er du god! Det er flot, at du søger hjælp og ikke går med det alene.
Jeg har tilladt mig at ændre lidt i dit spørgsmål, så du ikke vil være så genkendelig.
Det er svært at være skilsmissebarn
Hvor er det en rigtig ubehagelig og øv situation, du er i nu med skilte forældre og en højtelsket hund, som måtte sælges. Jeg kan godt forstå, at du er hamrende ked af det! Og så er det bare svært at fungere i hverdagen.
Vi har skrevet en artikel om nogle af de ting, der er svære, når ens forældre er skilte. Måske kan den være hjælpsom for dig?
Vi har også fundet 7 gode råd op til unge med skilte forældre. Måske kan du bruge nogle af dem?
Kroppen kan blive ustyrlig
Bare rolig, du bliver ikke skør. Du er i en situation, som er helt vildt forvirrende og svær at være i. Det er en situation, hvor det er normalt at være helt ude af den og være rigtig ked af det. Og det kan kroppen også mærke. Det er derfor, at du kan mærke, at du ryster, taber brødet og rammer tallerkenen med koppen. Det er altså normalt, at din krop opfører sig helt mærkeligt, når du er i den situation, du er i. Og det er også et tegn på, at det er svært at være dig lige nu. Så du behøver ikke at være bange, når din krop reagerer som den gør. Men det betyder, at du skal tage det alvorligt. Og derfor er mit rå til dig at tale med nogen om, hvordan du har det.
Find en at tale med
Du spørger til, hvad du skal gøre. Mit allerbedste råd er, at du skal snakke med nogen, som du har det godt med. Det skal du, fordi det giver andre mulighed for at hjælpe dig. Og det kan de kun, hvis de ved, hvordan du har det. Bare det at sige det højt til en anden, kan måske også gøre, at du kan føle dig lidt mindre alene med dine problemer.
I vores artikel Del dine problemer med andre – 6 gode grunde!, har vi listet nogle flere grunde op til, hvorfor det er en god idé at dele sine problemer.
Hvem kan du mon tale med?
Måske har du allerede en i tankerne, som du kan tale med. Hvis du har, så gør endelig det. Ellers har jeg nogle gode idéer til, hvem jeg synes, at du skal tale med.
Dine forældre: Selvom dine forældre er sure på hinanden, er du stadig deres barn, som de ønsker det bedste for. Prøv at snakke med bare en af dem og fortæl, hvordan du har det. Hvordan gør jeg lige det, tænker du måske? Du kan fx. vise dit brev her, som en start på samtalen. Eller fortælle, hvad der sker inde i din krop, som du også så fint har beskrevet her i brevet.
Vi desuden lavet en lille guide til, hvordan du kan tale hul på snakken med dine forældre.
Hvis du ikke er tryg ved at snakke med en af dine forældre, har du så en søster eller måske en sød bedsteforælder, du kunne snakke med?
Hjælp på din skole: Du skriver, at du er meget hjemme for tiden. Det kan jeg godt forstå, men det er stadig meget vigtigt, at du kommer i skole. Og lærerne på din skole kan faktisk hjælpe dig. Men så bliver de nødt til at vide, hvad du går igennem lige nu.
Du spørger også til, hvad du kan gøre med din ondt i maven og hovedet. Jeg foreslår, at du taler med skolesundhedplejersken på din skole. Det er nemlig lige præcis sådan nogle ting, som sundhedsplejersken kan hjælpe med.
Børnetelefonen: Hvis det er for svært at skulle sige det til nogen, kan du gå ind på børnetelefonen.dk. Her kan du fx chatte eller ringe helt anonymt til dem, så vil de hjælpe dig, så godt de kan. De er vant til at have kontakt med alle mulige unge som alle har forskellige ting på hjertet.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke og sender varme tanker til dig med håbet om, at det snart skal blive bedre.
De bedste hilsner fra Mindhelper
