Camilla er en smuk og glad pige. Hun er sådan en, der virker, som om hun har styr på sit liv. Men Camilla har en fortid med perfektionisme, angst og en voldsom spiseforstyrrelse.
”Jeg havde et travlt ungdomsliv med gode karakterer, godt job og mange sociale aftaler. Jeg havde det fint – men så kom angsten, og jeg mistede fuldstændig kontrollen.”
CAMILLA, 24 ÅR
“Med spiseforstyrrelsen genfandt jeg kontrollen. Jeg brugte maden, afføringsmidler, træning og opkast til at kontrollere min uhåndgribelige hverdag, og det gav mig en tryghed.”
”Det lyder måske underligt at sige, men min spiseforstyrrelse hjalp mig, da ingen andre kunne hjælpe mig. Den dulmede angsten og blev min bedste ven,” fortæller Camilla.
Et slags fængsel
Camilla tabte sig og fik i starten ros og anerkendelse for sit nye udseende. Hun glædede sig over komplimenterne og fik kortvarigt bedre selvværd. Spiseforstyrrelsen gav hende en oplevelse af at lykkes og at have kontrol – en kontrol, hun længe havde savnet.
Med spiseforstyrrelsen kunne hun flytte fokus fra sin angst, og hun følte, hun fik sit liv tilbage. Før turde hun ikke gå en tur, og nu kunne hun løbe 10 km. Spiseforstyrrelsen blev en form for medicin for hende.
”Det gav mig en enorm følelse af frihed til at starte med. Livet med spiseforstyrrelsen virkede lettere end livet med angsten, fordi jeg her kunne bevæge mig lidt mere. Men med tiden udviklede spiseforstyrrelsen sig til et fængsel. Den tvang mig til at vælge alt socialt fra, jeg tilbragte hele dagen i fitnesscenteret og spiste kun fire vindruer om dagen. Jeg fik forbud mod alt, der kunne give mig energi. Til sidst havde jeg kun fokus på mad, krop og vægt,” fortæller Camilla.
Har fået hjælp
Camilla var i behandling for sin angst, men der gik alligevel flere måneder, inden spiseforstyrrelsen blev opdaget. Men hun fik behandling, og i dag følger hun en kostplan, som gør, at hun holder sin vægt og ikke taber sig. Hun skal følge planen i et år, hvorefter hun kan begynde at skifte lidt ud i måltiderne. Camilla har i dag afsluttet sin behandling. Hun har det godt efter omstændighederne og arbejder fortsat med de redskaber, som hun fik i behandlingen.
Camilla bruger i dag sin sygdom, og det hun har lært, til at hjælpe andre. Hun ved godt, at det kan være rigtig hårdt at spørge om hjælp, hvis man står i en svær situation, men hun opfordrer alligevel andre til at søge hjælp.
”Det bedste, jeg har gjort i hele mit liv, er at tale om problemerne og søge hjælp. Jeg har lært, at man kan få det bedre, og at jeg langt fra var den eneste, der havde det skidt. I dag ved jeg, at der er mange, der går rundt og har det dårligt.”
Camilla understreger, at man skal tage små skridt, når man kommer i behandling, give sig selv lov til at tage pauser og give sig selv et frirum til at lave ting, man gerne vil. Camilla har blandt andet malet meget og brugt sin kreativitet, og så holder hun foredrag om sit sygdomsforløb.
”Jeg har fået en viden og en indsigt, som jeg vil dele med andre. Jeg vil gerne gøre en forskel for børn og unge ved at bruge min historie til at hjælpe andre, der har det svært. Jeg er ikke længere vred over, at jeg har været syg i alle de år, for nu ved jeg, at jeg kan bruge det positivt.”
Om Camilla
- Camilla er i 20’erne.
- Angst og perfektionisme har præget en stor del af hendes liv. Det udviklede sig til en spiseforstyrrelse.
- Camilla har i dag afsluttet sin behandling. Hun følger fortsat en kostplan og arbejder videre med de redskaber, hun fik, da hun var i behandling.
- Hun holder blandt andet foredrag om sin sygdom, og så arbejder hun på en bog, der tager udgangspunkt i, hvad der har hjulpet hende igennem sygdomsforløbet.
Læs også artiklerne:
