Øvelse
Et lille søvneksperiment, der kan ændre din uge
De vigtigste pointer
- 1. De fleste af os sover mindre, end vi har brug for
- 2. Det handler om at få 8 timers søvn hver dag
- 3. Du behøver ikke lykkes 100 % for at opnå en god effekt
Hvorfor er søvnen så vigtig?
De fleste af os sover mindre, end vi har brug for. Og det kan mærkes.
Det bliver fx sværere at holde koncentrationen og komme igennem skoledagen, og det går også ud over humøret.
Prøv vores lille eksperiment
Mikael Rasmussen er søvnekspert, og vi har fået ham til at lave et lille eksperiment, der kan gøre en stor forskel.
Helt kort handler det om, at du hver dag i en uge får 8 timers søvn – og så må du ikke bruge skærme en time inden, du går i seng.

Hvad får jeg ud af det?
Hvis du giver dig selv 8 timers søvn i bare én uge, så er der rigtig god chance for, at du vil opleve følgende:
- Får lettere ved at komme op om morgenen
- Bedre koncentration i løbet af dagen
- Mere overskud og færre humørsvingninger

Det handler ikke om at gøre det perfekt
Det er et lille eksperiment, men vi ved godt, at det ikke bliver nemt.
Heldigvis behøver du ikke gøre det perfekt. Der vil være aftener, hvor mobilen bliver for svær at lægge fra dig, eller dage hvor du skal nå så meget, at det simpelthen ikke er muligt med 8 timers søvn.
Men det er helt normalt. Det vigtigste er, at du giver din krop en chance for at få ro. Bare lidt mere regelmæssighed kan gøre en stor forskel.