Det meste af Ninas barndom har været præget af mobning på den ene eller anden måde. Det startede allerede, da hun gik i børnehave, hvor drengene drillede hende.
”Hvis jeg havde et stykke legetøj, så tog de det, og jeg måtte aldrig være med til at lege. Og så drillede de mig meget med mine briller. Drengene gravede dem engang ned i sandkassen, og vi fandt dem aldrig,” husker Nina om tiden i børnehaven.
Pædagogerne gjorde aldrig rigtig noget for at stoppe det – en enkelt pædagog passede på hende, men ellers var de mest af alt ret ligeglade med mobningen, følte Nina.
Mobningen fortsatte
Det blev besluttet, at Nina skulle starte et år tidligere i skole, fordi pædagogerne ikke mente, hun kunne holde til at gå i børnehave mere. Men de drenge, der drillede hende, var et år ældre end Nina, så de skulle også starte i skole.
”Det gjorde, at mobningen fortsatte, fordi jeg var sammen med de samme drenge som i børnehaven. Og de fik desværre hurtigt pigerne med på mobbevognen,” fortæller Nina.
”Pigerne mobbede mig på en anden måde end drengene. De holdt mig udenfor og ignorerede mig.”
Nina
“Pigerne i min klasse ville enormt gerne virke voksne. Allerede i de små klasser gik de med lipgloss, små håndtasker og lårkorte kjoler, og det gad jeg overhovedet ikke, og så ville de endnu mindre være sammen med mig,” fortæller Nina.
Fik nok af mobningen
Mobningen stod på årevis og igen følte Nina, at lærerne så igennem fingre med det.
”De sagde, at det var min egen skyld, og at jeg skulle gøre mere for at passe ind og gøre mig selv interessant overfor de andre i klassen. Der var ingen støtte at hente der,” husker Nina.
Omkring 5. klasse blev det for meget for Nina. Indtil da havde hun ikke fortalt sine forældre, hvor dårligt hun egentlig havde det.
”Jeg ville ikke belaste dem, men det blev bare for meget. Jeg kunne ikke holde det for mig selv længere. Jeg begyndte at få selvmordstanker og selvskade ved at bide i mine hænder.”
Da hendes forældre fandt ud af, at deres datter blev mobbet så groft, gik de selv til lærerne, men de ville stadig ikke gøre noget, så Nina endte med at flytte skole i slutningen af 5.klasse.
Værdig til at have venner
Den nye skole var langt bedre for Nina. Men selvom hun hverken blev mobbet eller holdt udenfor, havde hun det stadig ikke let.
”Jeg havde rigtig svært ved sociale relationer, fordi jeg var blevet mobbet og ignoreret så meget på den gamle skole. Det var faktisk først i 8. klasse, jeg fik en veninde. Vi er til gengæld stadig rigtig gode veninder i dag,” smiler Nina.
De sidste mange år har Nina sammen med en psykolog arbejdet med sit selvværd og sociale relationer, og det har efter flere års arbejde endelig hjulpet Nina til at tro på sig selv.
”Jeg har aldrig rigtig følt mig interessant nok til at være værdig til andres opmærksomhed, men det er noget, jeg arbejder med, og det er blevet meget bedre. I dag tror jeg på, at andre rent faktisk kan lide mig, og at jeg er værdig til at have venner,” fortæller Nina med et kæmpestort smil.
Fakta om Nina:
- Nina vil er et opdigtet navn, men vi kender hendes rigtige navn.
- Er 19 år og går på gymnasiet.
- Hun blev mobbet i børnehaven og det meste af folkeskolen.
- I sin fritid elsker Nina at læse og skrive. Og så har hun læst Harry Potter-serien ni gange.
Det er ikke din skyld – det er mobberne, der er noget galt med
NINAS RÅD TIL ANDRE, DER BLIVER MOBBET:
Læs også artiklerne Bliver du mobbet? Få 7 gode råd til hvad du kan gøre og Lavt selvværd? Få 7 gode råd til, hvordan du får bedre selvværd
