Hej Mindhelper
Jeg startede i sommers på en videregående uddannelse, som jeg tænker er den rette for mig. Den indeholder det jeg tror jeg vil arbejde med i et fremtidigt job – og kan ikke se nogen alternativ uddannelse for mig.
Men min klasse er meget lille, og vi har en del problemer med at folk ikke er engagerede, har meget fravær og ikke laver lektier osv..
Jeg er en pige der er meget pligtopfyldende, har styr på tingene og klarer mig generelt godt i skolen.
Jeg føler derfor at jeg slet ikke passer ind i min klasse deroppe. Jeg har ingen at være sammen med, for alle andre er bare et andet sted end mig og jeg har ikke noget til fælles med nogen.
Folk siger altid “Der må da være nogen” – men helt ærligt, nej! Det er der ikke. Jeg føler mig så ensom på skolen, og jeg er en person der har brug for meget tryghed og når jeg ikke har nogen deroppe jeg kan godt med, eller føler mig tryg ved, har jeg det så ubehageligt deroppe, og er så ked af det hver dag inden jeg tager afsted.
Jeg har ikke lyst til at starte på et nyt studie, for nu er jeg næsten et år henne i studiet, og kan ikke finde noget alternativt der passer til mig.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre.. For i frikvartererne kan jeg sagtens sidde med nogle og snakke, men det er så overfladisk og “small-talk” agtigt.. Der er ikke noget i det, og det er så drænende for mig.. De andre er så umodne at de burde være tilbage i gymnasiet.. Jeg føler mig så alene..
Og at prøve at være mere social med dem efter skole, vil ikke hjælpe for har ikke nogen jeg har noget tilfælles med eller har noget at snakke med fordi de er så umodne, og jeg ikke kan lide at være sammen med dem.
Jeg har en super dejlig familie, skøn kæreste og 2-3 tætte veninder fra folkeskolen/gymnasiet – så når jeg er herhjemme har jeg det godt. Men det at have det så dårligt oppe på studiet, stresser mig i min fritid og gør det til en kamp at komme derop (Men jeg kommer dog afsted til alle timerne!).
Jeg er så misundelig på alle dem der bare har en dejlig hverdag med folk de kan lide og kan med – og jeg savner gymnasiet og folkeskolen, hvor jeg havde nogen jeg kunne med, og var trygge med..
Jeg har heller ikke lyst til at skulle ændre mig, for at kunne være sammen med dem deroppe – for jeg har ikke lyst til at være nogle der sidder på facebook i timerne, ikke laver lektier, ikke snakker om andet end sex og diverse andre umodne ting… Jeg er bare et helt andet sted…
Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre 🙁
Håber I kan hjælpe mig.
Mange tak
Knus fra den ensomme studerende
(Pige, 20 år)
Kære ensomme studerende
Det er ikke rart at føle sig så alene i sin klasse. Og så endda på et studie man er helt vildt med. Derfor er det også rigtig godt, at du søger om råd, når du kan mærke, at det bliver for meget.
Fortsæt du bare med at være dig
Det er bestemt ikke fedt at grue for ens skoledag på den måde, som du gør. Men jeg vil lige sige, at jeg er rigtig glad for at høre, at du ellers har nogle gode mennesker omkring dig. Og du har ret – du skal bestemt ikke ændre dig for at passe ind. Du skal bare være præcis, som du er. Pligtopfyldende og ambitiøs. Og det er altså sejt, at på trods af, at du ikke føler dig tilpas i klassen, at du alligevel altid kommer afsted til timerne.
Er der en vejleder på din skole?
På nogle skoler er der nogle vejledere, man kan snakke med, hvis man ikke føler, at man har det godt. Jeg spekulerer på, om der er sådan en på din skole – og om du har snakket med personen? Hvis ikke du har det, er mit bedste råd at tage en snak med den person. Nogle gange er der nogle muligheder, som de kender til, som man ikke selv er opmærksom på.
Hvad er dine muligheder?
Jeg kommer til at tænke på, hvad dine muligheder er. Du skal selvfølgelig ikke starte på et nyt studie, når du er så glad for det, du læser nu. Men jeg spekulerer på, om der mon er en parallelklasse, du kan starte i? Eller om du kan gå et halvt eller helt år tilbage og starte på årgangen under dig. Det giver selvfølgelig kun mening, hvis du synes, at de andre klasser er bedre end din egen. Det er også noget, du kan høre en vejleder om.
Snak med forældre, kæreste og veninder
Jeg kommer til at tænke på, om du bruger dine forældre, kæreste og veninder til at snakke med om det her? Hvis ikke du allerede gør det, er det rigtig vigtigt, at du får sat dig ned og snakket med dem. Det er vigtigt at få luft for ting, der fylder meget for en. Og det lyder det virkelig til, at det her gør for dig. Hvis man går alene med det for længe, kan det vokse sig rigtig stort og virke helt uoverskueligt. Så snak endelig med dem omkring dig.
Jeg håber, at mit svar har givet dig nogle idéer til, hvad du kan gøre i din situation. Den er svær, så jeg kan godt forstå, at du er i vildrede omkring, hvad du lige skal gøre. Jeg ønsker det bedste for dig.
De bedste hilsner fra Mindhelper
