Jeg er rædselsslagen for, at jeg igen bliver valgt fra i gruppearbejde

Det er bestemt ikke særlig rart at være den sidste, der bliver valgt. Og det kan gøre rigtig ondt. Derfor er det virkelig godt, at du har valgt at dele dine tanker her, så du ikke går med dem alene. Og bliv endelig ved med at dele dine tanker.

Sejt, du spurgte din lærer
Det lyder ret hårdt at have fået at vide af din lærer, at du selv var skyld i det. Det kan nemlig ramme ret hårdt. Men hvor er det mega sejt af dig, at du rent faktisk spurgte hende om, hvad hun tænkte. Det kræver mod. Og det har du tydeligvis. Jeg kommer til at tænke på, hvordan din lærer sagde det. Var der mon noget af det, hun sagde, som du kan bruge? Noget konstruktivt?

Kan du spørge din lærer på gymnasiet?
Jeg tænker lidt på, om du mon har snakket med en lærer på gymnasiet også? Som jeg forstår det, var det en folkeskolelærer, som du snakkede med før. Hvis ikke, du har det, vil det så give mening for dig at snakke med en lærer på dit gymnasium? Måske den lærer har noget andet at sige, som du kan bruge?

Spørg dine klassekammerater
Du fortæller, at du ofte ender alene og ikke har nogen at tale med. Men har du nogen i klassen, som du bare snakker en lille smule med? Hvis du har, har de så nævnt noget om, at du bliver efterladt, når I skal arbejde i grupper? Eller har de lagt mærke til noget? Hvis du har nogen, du kan snakke med, så synes jeg helt sikkert, at du skal spørge dem om, hvad de tænker.

Snak med dine forældre
Hvis ikke, du allerede har gjort det, vil jeg råde dig til at snakke med dine forældre. Det er vigtigt, at du ikke går med det her alene. Og især er det vigtigt, at dine forældre ved, hvordan du går og har det. De kan nemlig hjælpe og støtte dig gennem svære tider. Og det lyder det til, at det er for dig lige nu. Dine forældre kender dig, så de kan måske også snakke med dig om, hvordan din lærer måske har ment det, hun sagde. Eller hjælpe dig til at finde frem til, hvordan du kan bruge det, din lærer sagde, til noget positivt.

Du kan godt gøre noget selv
Det kan være svært at skulle gøre noget for at komme ind i varmen. Især hvis man er den indadvendte type og samtidig føler sig ensom og udenfor. Men du kan gøre noget. Og nogle gange er det den eneste vej frem. Man skal turde være lidt fræk og stikke næsen frem. Nogle gange glemmer nogle folk, at man er der. Ikke for at være onde eller noget. Men det kan bare ske nogle gange, hvis man er en person, der er stille og ikke gør sig så bemærket. Andre kan også hurtigt tro, at man ikke er interesseret i at være en del af gruppen. Selvom man virkelig gerne vil være en del af en gruppe.

Hvis du ikke helt ved, hvordan du griber det hele an, har vi en artikel her, om tips til at bryde med ensomheden. Den synes jeg, du skal kigge lidt på. Jeg håber, at mit svar har givet dig nogle idéer til, hvad du kan gøre.

Jeg håber, at du får snakket med dine forældre. Og at du tør blande dig og vise, at du også skal være med i en gruppe. Det fortjener du nemlig.