Jeg vil ikke vise, at jeg græder. For så tror de, at jeg er svag

Hold da op. Det lyder som om, der sker en hel masse svære ting i dit liv for tiden. Så jeg er vildt glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig et tegn på, at du rækker ud efter hjælp. Og det er første skridt på vej mod at få det bedre. 

Det giver god mening

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at det giver helt vildt godt mening, at du er så drøn-ked af det for tiden. For der foregår en hel masse vildt svære ting i dit liv lige nu. Og du har faktisk også været ude for en hel masse svære ting før det. Du skriver blandt andet, at du har mistet både din bedstemor og din storebror. Det gør helt vildt ondt at miste nogen, man holder af. Og som er tæt på en. Og så har du det samtidigt vildt svært både derhjemme og oppe i skolen. Når man oplever så mange svære ting på en gang, så er det fuldstændigt naturligt, at man reagerer på det. Det ville alle mennesker gøre. Og jeg tænker faktisk, at du er et ret stærkt menneske, der har oplevet alle de ting og til trods for det, står du stadig på dine ben.

Man kan for eksempel reagerer på en masse svære oplevelser ved at blive helt vildt ked af det. Og føle, at det hele er forbi. Det er nemlig sådan med vores følelser, at de bliver påvirket af de ting, der sker rundt omkring os. Så når der sker en helt masse vildt svære ting i vores liv, så dykker vores humør også. Og så kan vi blive rigtigt, rigtigt kede af det. Det er fuldstændigt normalt. Så det er ikke dig, der er noget galt med. Du er helt normal. Men der er sket en masse ting rundt omkring dig, der gør, at det er vildt svært at være dig.

Det er ikke okay

Du skriver, at din mor slår dig, hvis du bliver ked af det eller græder. Og så giver det ret god mening, at det er svært for dig at græde foran andre. Ligesom at det er svært for dig at skulle snakke med andre om, at du er ked af det. For når man bliver slået af sin mor, fordi man græder, så lærer man rigtigt hurtigt, at hvis man lader være med at græde, så bliver man ikke slået. Det sker helt af sig selv uden, at man selv tænker over det. Og selvom det kun er ens mor, der har slået en, så tager man det også med sig i sit forhold til andre mennesker. Fordi man allerede som barn har fået en forventning om, at man bliver slået, hvis man er ked af det og græder. Så derfor har man lært sig selv, at det er bedst at lade være med at græde over for nogen.

Men jeg vil rigtigt gerne understrege, at det ikke er dig, der gør noget forkert, når du græder. Du reagerer som et helt normalt menneske, der er blevet ked af det. Det er der ikke noget galt med. Og det er ikke svagt. Det er faktisk ret stærkt, at man tør vise, at man er ked af det og sårbar, selvom man helt fra barn af har lært, at det skal man ikke. Det kan aldrig være dit ansvar, at din mor slår. Det er din mors ansvar. Uanset hvor sur eller frustreret man er blevet, må man nemlig ikke slå sine børn. Og det er faktisk også forbudt i den danske lovgivning at slå. Så din mor skal have hjælp til at forstå, at det hun gør, ikke er okay.  

Fortæl det til nogen

Det bedste råd jeg kan give dig er, at du skal have snakket med nogen om alle de ting, du har skrevet i dit brev. Det er nemlig nogle sindssygt svære ting. Og det er ikke nogen, du kan eller skal løse alene.  Det er noget, du skal have noget hjælp til at få løst. Så du kan få det godt derhjemme og i skolen igen. Jeg forstår godt, hvis det lyder sindssygt svært at skulle fortælle nogen om, hvordan du går og har det. Og hvad det er, der foregår i dit liv lige nu, når du har den historie, du har. Men det er så vigtigt, at du gør det. Og du har allerede skrevet herind. Det må også have krævet sindssygt meget mod at  gøre det. Det mod du brugte til det, skal du samle en gang til, og så skal du have fortalt din historie til nogen, der er tæt på dig. Og som kan hjælpe dig.

Normalt ville jeg råde dig til at snakke med dine forældre. Men det lyder ikke som om, det ville være super hjælpsomt for dig. Men hvis du for eksempel føler, at det ville hjælpe dig at snakke med din far, så kan du sagtens gøre det. Ellers kan du tænke over, om der en anden voksen i nærheden, du kan snakke med. Det kunne for eksempel være en lærer på din skole. Selvom de kun ser en oppe i skolen, bekymrer de fleste lærere sig nemlig også om sine elever. Og de vil for det meste rigtigt gerne hjælpe, hvis man har det svært. Men det behøver ikke at være en lærer. Hvis der er en anden voksen i nærheden af dig, du er mere tryg ved, kan du også sagtens snakke med ham eller hende. Det vigtigste er nemlig bare, at du får snakket med nogen.

Tag fat i Bryd Tavsheden

Hvis der nu slet ikke er nogen rundt omkring dig, som du kan snakke med, kan du tage fat i Bryd Tavsheden. Det er nemlig vigtigt, at der er nogen, der får at vide, at din mor slår dig. Så der kan blive sat en stopper for det. Og Bryd Tavsheden er en forening, der blandt andet arbejder for at hjælpe børn og unge, der bliver slået derhjemme. Så de ved en hel masse om, hvad du bedst kan gøre. Hos Bryd Tavsheden kommer du til at snakke med nogle professionelle rådgivere, der er vant til at snakke med børn og unge, der bliver slået derhjemme. Så de ved godt, at det kan være drønsvært at sætte ord på. Og de skal nok hjælpe dig alt, hvad de overhovedet kan med at få sagt de ting, du gerne vil have sagt. Hvis du ringer eller chatter med dem, kan du være helt anonym, hvis du helst vil det.

Du kan altid tage fat i Headspace

Nogle andre der er rigtigt gode at tage fat i, hvis man har brug for at snakke med nogen, er Headspace. I Headspace sidder der nemlig altid en frivillig rådgiver klar til at snakke med dig om alt, hvad der fylder for dig. Det kan være store ting, og det kan være små ting. For der er intet, der er for stort eller for småt til Headspace. De frivillige rådgivere i Headspace er vant til at snakke med unge, der kæmper med en masse ting, og som er rigtigt kede af det. Så de ved også godt, at det kan være super svært og sårbart at skulle snakke om. Men de skal nok gøre sit allerbedste for at hjælpe dig med at få sat ord på de svære ting. Du kan også være anonym i Headspace, hvis du helst vil det.

Snak med din læge

Du spørger, om du mon har en depression? Og det kan jeg ikke svare på. Det er en professionel, der sidder sammen med dig, der skal hjælpe dig med at svare på det spørgsmål. Du kan prøve at læse vores artikel om depression. Måske er der noget i den, der kan hjælpe dig lidt på vej? Det er fuldstændigt normalt at opleve nogle af tegnene fra artikelen en gang imellem. Og hvis der foregår en masse mega svære ting omkring en, så er det også normalt, at man kan opleve rigtigt mange af tegnene i den periode. Fordi ens humør som sagt bliver påvirket af de ting, der sker rundt omkring en.

Hvis du gerne vil finde ud af, om du mon kunne have en depression, så skal du snakke med din læge. Læger er nemlig ikke kun uddannet til at hjælpe det, når det er det ydre, der gør ondt. De er også uddannet til at hjælpe, når det er det indeni, der gør ondt. Det kan være super svært at skulle snakke med lægen om de ting, der gør ondt indeni. Men prøv at husk på, at din læge har snakket med rigtigt mange mennesker, der har haft det dødsvært. Så din læge skal nok prøve at hjælpe dig med at få sagt det, du gerne vil sige. Hvis din læge synes, at det er nødvendigt, kan han eller hun også finde ud af, hvor du kan få noget mere hjælp henne.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt. Og så håber jeg virkeligt, at du vil prøve at fortælle nogen om alle de ting, du har skrevet i dit brev. Også selvom det er svært for dig. For du fortjener bare så meget at få hjælp til at få det godt igen.