Hej Mindhelper
Et par dage før Halloween overhørte jeg fire piger fra min klasse snakke om at være sammen på Halloween. Jeg spurgte om jeg måtte være med. De var venlige nok og sagde at det måtte jeg da gerne. De havde tænkt sig at lave Ghost-Challenge (en tiktok trend hvor man putter et hvidt lagen over hovedet og tager nogle solbriller på uden på.) på Halloween. Så på halloween om formiddagen, spurgte jeg en af pigerne, lad os kalde hende Emma, om hvornår det var vi skulle mødes og sådan. Hun skrev tilbage at en anden af pigerne havde vist allerde skrevet til mig at det var blevet aflyst, fordi to af de fire piger var stressede over et eller andet. Fair nok, tænkte jeg, det kan ske, vi kan vel lave noget en anden gang. Jeg opdagede så at en af de andre piger Havde skrevet til mig omkring en time før, at de havde besluttet sig for at aflyse det. Dagen efter har jeg besøg af min Bedste veninde, vi hygger os, hun kigger lige hurtigt på insta, og ser så et post på en af pigernes profiler. Et post som viser at de havde lavet den der Ghost-Challenge alligevel. De havde bare ikke ville have mig med. På min gamle skole blev jeg mobbet fra 5. til 7. klasse og flyttede derfor skole i starten af 7. og har haft det så meget bedre på den nye skole, og Emma har været en af mine tætteste venner i den nye klasse. Jeg ville så også lige se det der post, så jeg gik på insta for lige at se det, men fandt så ud af at jeg vist er blevet blokeret af hende. og også af en af de andre af pigerne. Her føler jeg mig ret såret, også lidt sur. Jeg fik den her ubehagelig følelse, har haft den meget for nylig hvis jeg er blevet meget nervøs eller stresset. Føles lidt som angst måske? Et par timer senere skriver Emma til mig at hun er ked af det de har gjort, ved ikke hvordan hun ved at jeg ved det, eller om hun overhovedet ved jeg ved det, men anyway, hun siger undskyld og at jeg ikke behøver at tilgive hende eller svare tilbage eller noget. Hun ville bare sige undskyld. Jeg svare ikke tilbage. Følelsen der var der tidligere er tilbage. Vil måske snakke med min mor om det, ved det ikke helt. Har et lidt anstrengt forhold til mine forældre i øjeblikket. Et andet problem oven i det er at jeg er i gruppe med Emma og en af de andre piger til vores afsluttende naturfags eksamen til jul. Og vi kan ikke ændre grupperne længere…
(Pige, 15 år)
Hej Pige på 15 år
Øv, det lyder godt nok som en ubehagelig situation med dig og pigerne. Det kan bare gøre rigtig ondt, når andre laver noget bag ens ryg. Det kan give en rigtig træls følelse i maven og det kan være svært, at gå med den klump i maven. Derfor er det også rigtig godt, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os.
Når man tidligere er blevet mobbet, kan det godt stadig sidde i én
Når man tidligere har været udsat for mobning, så kan det stadig godt sidde i én. Det er sådan med vores hjerner, at de er særligt gode til at huske, når vi har prøvet noget, som var virkelig ubehageligt. Og det har vi ikke lyst til at prøve igen. Derfor reagerer ens krop og hjerne også, når man står i en situation, som måske godt kan minde lidt om den ubehagelige oplevelse, man tidligere har haft. Og så er det helt naturligt, at man måske bliver lidt nervøs og får en ubehagelig følelse i maven.
Det gør ondt at blive holdt udenfor
Det er aldrig OK at mobbe. Mobning kan se ud på mange forskellige måder og det kan gøre rigtig ondt, når man er den som bliver mobbet. Derfor er det også rigtig dejligt, at du er kommet over i en ny klasse, hvor du har det godt og har fundet nogle gode veninder. Det er nemlig sådan med os mennesker, at vi er flokdyr. For dengang vi levede ude på vildmarken, var vi afhængige af andre mennesker, så vi ikke blev spist at vilde rovdyr. Derfor gør det også ondt, når vi bliver holdt udenfor. Det er derfor også en helt naturlig reaktion, at du bliver ked af det og vred. Det er nemlig ikke OK, at ens veninder behandler én på den måde. Men det betyder ikke, at venskaberne behøver at være tabt på jorden, for det lyder til, at de måske er kede af det. Så det kan være, at du måske skal overveje om du kan tilgive dem.
Snak med dine veninder om det
Jeg tænker, at det kunne være en rigtig god ide, at du fik snakket med de fire piger om, at det faktisk gjorde dig rigtig ked af det. Du skriver, at den ene af pigerne, som du er rigtig gode veninder med, har skrevet en besked og sagt undskyld. Jeg forstår godt, at det kan være lidt svært lige at finde ud af, hvad man lige skal svare og gøre én lidt nervøs. Men det lyder som om, at din veninde godt kan se, at det ikke har været helt OK, det de har gjort. Og at hun egentlig prøver at række hånden ud til, at I måske kan få snakket om det. Når nu I er gode veninder, tænker jeg også, at det er rigtig ærgerligt, hvis I slet ikke skal være veninder mere. Derfor tænker jeg også, at det kunne være rigtig rart for jer, at få snakket om det. Så du ikke skal gå rundt og have ondt i maven over, at skulle se pigerne i skolen og lave naturfagseksamen sammen med dem. Det er helt naturligt, at man kan blive lidt nervøs, når man skal snakke om sådan nogle ting. Men heldigvis oplever langt de fleste, at det faktisk er rigtig rart, og at nervøsiteten ikke fylder helt lige så meget, efter at man har fået snakket om det. Du kan også tage et kig i vores guide til at snakke med dine venner som svære ting, det står nemlig en masse om, hvordan man kan gribe det an.
Snak med din lærer
Det lyder til, at du går og bekymrer dig om, hvordan det skal være, når du skal arbejde sammen med nogen af pigerne i naturfag. Derfor tænker jeg, at det kunne være en god ide, at du snakkede med en af dine lærere om det. Det kan være, at du har en yndlingslærer, som du kan fortælle, at du er lidt nervøs over, at skulle arbejde sammen med dem. Lærere er nemlig vant til at snakke med elever om svære ting. Og derfor tænker jeg, at din lærer gerne vil lytte og hjælpe. Så kan det nemlig også være, at din lærer kan hjælpe jer piger med at få snakket om det. Sådan så du ikke skal gå rundt og være nervøs over, at skulle arbejde sammen med dem.
Snak med din mor om det
Du skriver, at du har overvejet at snakke med din mor om den her situation, og om hvordan du har det. Og det synes jeg er en rigtig god ide. Når man har det ligesom dig, er det rigtig vigtigt, at man får snakket med nogen om det. For det er alt for hårdt, at gå med alene. Din mor er måske en af de mennesker, som er tættest på dig. Derfor tænker jeg også, at hun vil blive rigtig glad for, at du fortæller hende om det. De fleste forældre vil nemlig rigtig gerne have, at deres børn har det godt. Men det kan være svært for dem at hjælpe, hvis de ikke helt ved, hvordan man lige har det. Det kan også være, at din mor måske har prøvet noget lignende, da hun var 15 år. Og så kan I få en snak om det og måske hun kan fortælle, hvad hun gjorde dengang.
Jeg håber at jeg der er noget i mit svar, som har hjulpet dig. Og så krydser jeg fingre for, at dig og pigerne finder ud af det, så du ikke skal gå med disse tanker og bekymringer.
De bedste hilsner fra en Mindhelper
