Hej Mindhelper

Er man syg i hovedet, hvis man forestiller sig, hvordan man kunne dø i nuet? Hvordan man kan begå selvmord eller hvordan døden nærmer sig for hvert sekundt? Er man syg i hovedet, hvis man forestiller sig, hvordan en kniv ville føles og hvordan man ville dø af at få den stukket i sig selv?

Jeg bliver kaldt normal af alle, men samtidig underlig og mærkelig af mine venner. Jeg er vist lidt afhængig af at have travlt og lave noget HVER DAG, være lidt perfektionistisk og udfordre mig selv. Har haft det dårligt før hen og tegnet, samt skrevet notater til det i en lille bog, der nu bruges sjældent, da jeg føler, jeg har det godt.
Men alle siger til mig, at jeg har psykiske problemer. Jeg er stresset, fraværende og underlig at høre på nogle gange. Mine handlinger give ikke mening for andre, og det gør det, jeg siger, heller ikke altid. Jeg føler mig logisk og normal, men kaldes lidt unormal af andre – hvorfor mener folk, at nogle er underlige?

Jeg vil ikke til psykolog eller lignende. Jeg er klar over mine handlinger. Jeg får for lidt søvn og arbejder meget. Derudover faster jeg for sjov nogle gange, men har kontrollen over det, da jeg er midt i normalvægten.
Tror bare mit syn på verden er anderledes, men det er ensomt. Det er rigtig ensomt og trist ikke at være forstået og leve stærk i sin egen bobbel. Kan man gøre andet end at vente på de rigtige mennesker at kunne tale med?
Jeg møder allerede mindst ti nye mennesker hver dag via tilfældige mennesker på gaden, skole, arbejde, virksomhedsbesøg, universitetet eller lignende.

(Pige, 16 år)


Kære 16-årige pige

Det lyder som om, at du har det rigtig svært for tiden. Og derfor er jeg rigtig glad for, at du har skrevet ind til os og søgt hjælp. Det er rigtig flot af dig!

Tanker om selvmord og død kan være normale, men..
Du starter dit brev med at spørge, om man er syg i hovedet, hvad man forestiller sig en masse om at kunne dø. Alle kan have tanker om selvmord eller at dø på et tidspunkt i deres liv. Men hvis man ofte tænker på selvmord eller døden er det ofte, fordi man ikke er helt på toppen.

Og de forestillinger du har om døden, er det noget, du tænker at gøre? Eller er det nogle forestillinger, der popper op af sig selv. Men som du ikke tænker, at du vil handle på? Hvis alle de forestillinger og tanker bliver for meget for dig, kan du altid ringe eller skrive til Livslinien. De er vant til at snakke med unge mennesker, der har tanker eller forestillinger om selvmord.

Hvad er det, der ikke giver mening for andre?
Du skriver, at du føler, at du har det godt. Det tænker jeg egentlig er et godt tegn. Men din situation virker dog stadig lidt svært for dig. Så betyder det, at du i virkeligheden har det godt, eller betyder det bare, at du har det bedre, end du har haft det før? Jeg kommer også til at tænke på, hvor lang tid, du har følt dig anderledes. Er det altid, du har haft det sådan? Eller er det kommet på et tidspunkt?

Du skriver også, at dine handlinger og det, du siger, ikke altid giver mening for andre. Hvad er det for nogle handlinger? Og hvad er det, du siger, som ikke giver mening for andre? Og har det noget at gøre med det, at du har et anderledes syn på verden?

Hvad mener de egentlig?
Jeg bliver lidt i tvivl om, hvordan du egentlig føler dig, og hvordan andre ser dig. Du skriver, at du bliver kaldt normal af alle. Men lidt længere nede skriver du, at alle siger, at du har psykiske problemer. Du beskriver også dig selv om logisk og normal, men du skriver også, at du er underlig at høre på nogle gange, og at dine handlinger ikke giver mening for andre. Så det er lidt svært for mig at finde ud af, hvad der passer bedst på virkeligheden?

Måske kan dine venner se noget..
Du spørger, hvorfor folk mener, at andre er underlige. Ofte kan det være, fordi de andre er anderledes, end man selv er. Men her er det jo egentlig dine venner, der siger, at du er underlig. Så jeg kommer til at tænke på, om du kan genkende noget af det, de siger? Og om de er tætte nok på dig til at vide, om du er underlig, fordi der er noget galt, eller om de ikke kender dig godt nok. Hvis det er nogle af dine tættere venner, siger de det måske, fordi de er bekymrede for dig. De kan måske se, at tingene ikke helt er, som de skal være?

Snak med dem omkring dig
Du skriver, at du ikke vil til psykolog. Det behøver du bestemt heller ikke. Men det er vigtigt, at du snakker med nogle. Kan du måske snakke med dine forældre, en lærer på skolen eller en søskende? Det vigtigste er i hvert fald bare, at du får delt det, du sidder med.

Når man deler problemer med andre, kan man føle sig mindre alene – hvilket kunne være godt for dig at opleve. Og ofte kan man sammen finde løsninger eller muligheder, som kan hjælpe en til at få det bedre.

Kan dine venner lære at forstå dig?
Du spørger, om man kan gøre andet end at vente på, at de rigtige mennesker, man kan tale med, dukker op. Og her tænker jeg på, om du ikke tror, at der er nogen omkring dig nu, der kan “lære” at forstå dig? Lære at sætte sig ind i din måde at se verdenen på.

Det kan være, at de aldrig har fået en chance for at forstå dig.. Og hvad er det, at du kunne tænke dig at snakke med dem om? Du skriver nemlig, at du lever stærkt i din egen boble. Det skal man også være ret selvsikker for at kunne. Men du skriver, at det er ensomt og trist. Så jeg kan godt forstå, at du ønsker at få venner, der kan forstå dit syn på verden.

Vil du ændre det, du er klar over?
Her til sidst har jeg lige en kort sidebemærkning. Du skriver, at du er klar over dine handlinger. Det er jeg rigtig glad for. Det er første skridt, hvis vi skal ændre noget. Du snakker i den forbindelse om for lidt søvn og for meget arbejde.

Så min tanke går på, om det mon er noget, du gerne vil ændre. Måske fordi det begrænser dig i din hverdag? I forhold til for lidt søvn, kan det jo faktisk påvirke en del i vores hverdag. Og også hvordan vi er med andre mennesker.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget. Og at du har fået idéer til, hvad du kan gøre ved din situation. Jeg sender dig en masse varme tanker og et held og lykke fremover.

De bedste hilsner fra Mindhelper