Hej


Jeg har så længe jeg kan huske altid haft et ønske om at dø. Ikke fordi jeg altid har haft lyst til aktivt at gøre noget for det, men bare at jeg en dag ikke vågner op. Nogle tidspunkter er de der hver dag og andre et par gange om måneden.
Kort sagt har jeg haft en turbulent opvækst. Far var alkoholiker, med de problematikker der følger med, dog det sødeste menneske på jorden. Mor var ekstremt manipulerende og spillede mig ofte ud mod min far. Min papfar har jeg skændtes med i flere år.
Samtidig har jeg svært ved at holde koncentrationen i længere tid, og mine tanker kører konstant, og har derfor også ofte svært ved at færdiggøre ting. Derudover er jeg ekstremt impulsiv, og ender tit i situationer jeg kunne undgå, hvis jeg havde brugt en ekstra dag til at tænke. Jeg har altid haft svært ved at stole på folk hvilket har resulteret i flere forløb med psykologer og lignende. Har også pt. forløb på psykiatrien lidt endnu, men min ”rådgiver” glemmer bare at min far er død, og at det er grunden til jeg endte med at kunne stikke af/flytte ud fra min mor og papfar. I følge hende må jeg bare lære at der er oppe og nedture for alle. Skal jeg bare lære at leve med det?
M

(18 år)


Hej M

Det lyder til, at du bøvler med flere forskellige ting lige nu. Det kan være hammerhårdt, når man har haft en svær opvækst, og tristheden og selvmordstankerne fylder. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind til os og delt det. 

Det kan godt blive bedre

Det lyder til, at du har oplevet mange svære ting i dit liv.  Når man har haft en turbulent opvækst med en far, som er alkoholiker og et svært forhold til sin mor og papfar, kan de oplevelser godt sidde i en, og påvirke den måde, som man ser verden på. Du skriver fx, at du har svært ved at stole på folk. Og det tænker jeg egentlig giver god mening, for det lyder til, at livet måske har lært dig, at det kan være farligt at stole på folk – de kan fx spille en ud mod andre, og de kan også forsvinde fra en og dø. Og det at miste en forældre kan være en stor sorg, som kan være tung at bære rundt på. 

Men selvom tristheden fylder meget lige nu. Så kan man heldigvis godt få det bedre. Der er mange, som har kæmpet med tristhed og selvmordstanker, og som har fået det godt igen. Og du har allerede taget de første skridt ved at åbne op og skrive herind – mega sejt – kæmpe skulderklap herfra 

Jeg vil også lige henvise dig til vores artikel Min mor eller far er død. I den er der nemlig nogle kærlige råd til, når man har mistet en forældre. Så måske der også er noget i den, som er hjælpsomt for dig? 

Snak med din rådgiver 

Du skriver, at du er i et forløb hos Psykiatrien, men at du føler at din rådgiver glemmer at din far er død. Det lyder til, at du er meget frustreret over, at der ikke er mere fokus på din fars død, og den betydning det har haft for dig. Er det mon rigtig forstået? 

Hvis det er, så tænker jeg, at det kunne være en rigtig god ide, at du fortalte din rådgiver, hvordan du har det. For jeg tænker kun, at det er naturligt, hvis det er noget, som du har brug for at tale om. 

Og jeg ved godt at det kan være hammersvært, men tit kan det være en godt at gøre, for på den måde er der bedre chance for, at du får noget ud af at tale med rådgiveren.

Du kan også prøve at tænke over, hvad der er vigtigt for dig at få snakket om, og så sige det til din rådgiver næste gang du ser hende. 

Selvmordstanker 

Selvmordtanker kan være rigtig svære og ubehagelige at opleve. Og de kommer ofte, hvis der er noget inde i en, som er rigtig svært. Derfor betyder selvmordstanker heller ikke nødvendigvis, at man egentlig har lyst til at dø, men mere, at der er nogle ting, som man har svært ved at se sig ud af. Og hvis man har bøvlet med selvmordstanker i lang tid, så er det et tegn på, at man har det skidt. 

Derfor vil jeg også lige nævne nogle steder, hvor du kan få hjælp. Måske har du allerede hørt om nogle af de her steder, men det er vigtigt for mig, at nævne dem igen, så du ved, at der er hjælp at hente. 

Hos Livslinien ved de en hel masse om, hvordan det er at bøvle med selvmordstanker. Derfor er de også rigtig gode at snakke med. Og du må altid gerne tage fat i dem – Både når selvmordstankerne fylder, men også hvis du gerne vil snakke om, hvordan du har det. Og hellere en gang for meget end en gang for lidt. Det er helt gratis, og du kan også sagtens være anonym.

  • Psykiatrisk skadestue 

Hvis du kan mærke at tankerne begynder at fylde meget, og du får lyst til at handle på dem, er det rigtig vigtigt, at du tager fat i Psykiatrisk skadestue. Så kan de nemlig hjælpe og støtte dig. Der findes Psykiatriske skadestuer i hele landet, så herunder kan du se en liste, og finde den som passer til der, hvor du bor. 

  • Region Syddanmark
    Psykiatrisk skadestues hjemmeside
    Telefonnumre:
    Esbjerg: 9944 6700
    Odense: 9944 9140 og 99 44 91 41
  • Region Midtjylland
    Psykiatrisk skadestues hjemmeside
    Telefonnummer:
    7847 0470
  • Region Nordjylland
    Psykiatrisk skadestues hjemmeside
    Telefonnummer:
    Aalborg: 9764 3700
  • Region Sjælland
    Psykiatrisk skadestues hjemmeside
    Telefonnumre:
    Roskilde: 5853 7500
    Slagelse: 5853 6420
    Vordingborg: 5853 7030
  • Region Hovedstaden
    Psykiatrisk skadestues hjemmeside
    Telefonnumre:
    Glostrup: 3864 0671
    Amager: 3864 1650
    Ballerup: 3864 5003
    København: 3864 7360
    Nordsjælland: 3864 3200
    Bornholm: 3864​ 4050
  • Din rådgiver 

Hvis du ikke allerede har gjort det, tænker jeg, at det også er vigtigt, at du fortæller din rådgiver, at selvmordstankerne fylder hos dig. Så kan det nemlig også være, at hun kan hjælpe dig med at finde ud af, om der er noget hjælp som ville være godt for dig. 

Snak med dem omkring 

Her til sidst vil jeg også lige opfordre dig til at tale med folk omkring dig om, hvordan du har det. For ofte bliver alt det svære lidt lettere, når man deler det med andre. Det kan måske være en anden fra din familie, en lærer eller en helt tredje, som du er tryg ved. Det vigtigste er nemlig bare, at du ikke går med alle de svære tanker og følelser alene. 

Selvom jeg ikke direkte har kunne svare på dit spørgsmål, håber jeg alligevel, at der er noget i mit svar, som du kan bruge. Jeg sender en masse varme tanker din vej, og håber at du får snakket med nogen om, hvordan du har det.

De bedste hilsner fra en Mindhelper