Hej

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre min morfar er kommet i koma for 3 dage siden og han er i kritisk tilsand. Lægerne siger at det hele er dårligt.
Jeg savner ham helt vildt.

Jeg har talt med min mor om det, men jeg har det stadig svært. Jeg kan se at hun har det svært og at hun ikke sover så meget om natte pågrund af det.

Hvad skal jeg gøre?

(Pige, 13 år)


Hej Pige på 13 år

Det er super hårdt, når nogen som man er tæt på, kommer i koma. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Det er naturligt, det er svært

Jeg er ked af at høre på dine vegne, at din morfar at kommet i koma. Det kan jeg sagtens forstå, er svært for dig. For når nogen, som man holder af kommer i koma, så er det helt naturligt, at man reagerer på det. Måske bliver man ked af det, fordi man savner personen. For lige pludseligt kan man ikke være sammen med dem mere, som man plejer at kunne, og man kan ikke have en samtale med dem eller grine og have det sjovt sammen med dem mere. Måske bliver man også bange, fordi man ikke ved, hvad der kommer til at ske. Klarer de den? Og hvad skal man gøre, hvis de ikke overlever?

Derfor er det også helt naturligt, at du stadig synes, det er hammersvært, selvom du har snakket med din mor om, hvordan du har det. For selvom din mor måske ville, hvis hun kunne, så kan hun ikke tage smerten fra dig. Den vil være der uanset, om du snakker med hende om det eller ej. Men hun kan gøre smerten lidt lettere for dig at bære ved, at du ikke skal gå med den alene. Vi mennesker er nemlig bygget til at have brug for omsorg og støtte, når nogen vi holder af, er alvorligt syge. Derfor får vi det også endnu sværere, hvis vi går med savnet og sorgen for os selv.

Du kan prøve at forestille dig, at savnet og de svære følelser er en sportstaske fyldt med mursten, som du skal bære hjem fra skole. Måske kan du godt slæbe den af sted alene i starten, men som tiden går bliver det tungere og tungere at slæbe den, indtil det er blevet så tungt, at du umuligt kan slæbe den længere. Men hvis der på et tidspunkt kom en og tog fat i den anden hank, så ville det være muligt at bære tasken igen. Ikke fordi tasken er blevet lettere, men fordi der er nogen til at hjælpe dig med at bære den. Det er på samme måde med savn og sorg.

Din mor kan godt passe på sig selv

Det lyder som om, du også er lidt bekymret, fordi du kan se, at det her også er svært for din mor. Er det rigtigt forstået? Ligesom det er helt naturligt, at du reagerer på, at din morfar er kommet i koma, så er det også helt naturligt, at din mor reagerer på det. Din morfar er jo din mors far. Derfor er han et menneske, der har betydet meget for din mor gennem hele hendes liv. Så hun savner ham sikkert også og er bekymret og bange for, hvad der kommer til at ske. Men din mor er også voksen. Derfor tænker jeg godt, at hun ved, hvordan hun skal passe på sig selv lige nu, hvor det hele er svært.

Bliv ved med at snakke om det

Det bedste råd jeg kan give dig er, at du skal blive ved med at snakke med din mor om dine tanker og følelser omkring din morfar. For selvom du måske ikke synes, at det hjælper så meget lige nu, så hjælper det på den lange bane, at du ikke går alene med dine tanker. Jeg tænker også på, om der mon er nogle andre voksne omkring dig end din mor, som du kan snakke med? 

Det kunne for eksempel være en sød lærer på din skole, en rar tante eller en helt tredje person. For jeg tænker, at det måske også kunne være rart for dig at snakke med nogen, der ikke er helt så tæt på din morfar. Der er i hvert fald nogle, der oplever, at de føler sig lidt mere frie til at snakke, fordi de så ikke på samme måde er bange for at komme til at gøre dem, som de snakker med kede af det. 

Tag fat i Børnetelefonen

Du kan også altid tage fat i Børnetelefonen, hvis du har brug for at snakke med nogen om din morfar. Der sidder nemlig en masse frivillige rådgivere klar til at snakke med dig. Og selvom det godt kunne lyde på navnet som om, det kun er børn, der må tage fat i dem, så er Børnetelefonen også for unge. De frivillige rådgivere hos Børnetelefonen er super søde og super dygtige, og så er de vant til at snakke med børn og unge, som for eksempel savner en bedsteforælder, der er syg. Du kan være helt anonym hos Børnetelefonen, hvis du helst vil det. Så dem kan du trygt tage fat i. 

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, du bliver ved med at snakke med folk omkring dig om din morfor, så du ikke skal gå alene med dine tanker og følelser. 

De bedste hilsner fra en Mindhelper