Jeg skal opføre en monolog foran hele skolen. Men jeg får det virkeligt dårligt ved tanken

Det er ikke alle, der har det godt med at skulle stå helt alene på en scene. så jeg kan godt forstå, at det er rigtigt svært for dig at skulle fremføre din monolog. Og jeg er så glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker omkring at skulle det. 

Bliv ved med at snakke om det

Det lyder som om, du faktisk har det ret svært for tiden. Men det lyder også som om, du allerede har snakket med dine forældre om det. Og det vil jeg gerne lige give dig et kæmpe virtuelt klap på skulderen for. Det er nemlig så vigtigt, at man fortæller det til nogen, når der er noget, der er svært for en. Så man kan få noget hjælp til at løse det. Og så man ikke skal gå med de svære tanker alene. Det kan de nemlig blive endnu sværere af. Derfor er det så godt, at du allerede har snakket med dine forældre om det, og det skal du endelig bare blive ved med at gøre. Du kan jo eventuelt også prøve at snakke med dem om den her situation med monologen, hvis du ikke har gjort det. Det kan være, de har nogle forslag til, hvordan du kan løse den?

Når noget er svært
Jeg kan godt forstå, at det er vildt svært for dig at se dig selv fremføre din monolog på en scene helt alene. For det er super grænseoverskridende for de fleste bare at skulle stå på en scene sammen med andre. Derfor tænker jeg, at der er rigtigt mange, der ville have det ligesom dig, hvis de skulle stå alene på en scene. Så det er faktisk en ret svær opgave, I har fået. Og når man får en opgave, der er rigtigt svært, kan man godt blive lidt bange for at skulle gøre det. Jeg ved ikke, om det er sådan, du har det?

Men når der er noget, man er bange for at gøre, kan det faktisk godt være en god idé at prøve at gøre det alligevel. I hvert fald hvis det ikke er noget, der rent faktisk er farligt. Når man er bange, er det nemlig tit frygten, der forsøger at overbevise en om, at man skal lade være. Det var mega smart, dengang vi stadig boede ude på savannen. For der var det pænt smart, at vores hjerne fortalte os, at vi skulle gå udenom den busk, hvor vi var lige ved at blive overfaldet af en bjørn sidst. Det hjalp os med at overleve.

Men i det moderne liv er der ikke helt de samme farer, som der var dengang. Men vores hjerne tror stadig, at der er noget at være bange for, selvom der slet ikke er det, når vi bliver bange for eksempelvis at skulle opføre en monolog. Og det er derfor, den prøver at overbevise os om, at vi skal lade være. Men det er derfor, det kan være en rigtigt god idé at prøve at gøre det, man er bange for alligevel. Så ens hjerne finder ud af, at der faktisk slet ikke var noget at være bange for.

Snak med din lærer

Men det her er ikke noget, du skal kæmpe med alene, når du har det så svært med at skulle opføre din monolog. Det er noget, du skal snakke med nogen om, så du kan få noget hjælp til det. Og jeg tænker, at det allermest ideelle ville være at fortælle den lærer, der underviser dig i teater om, hvordan du har det med at skulle fremføre din monolog. Så kan I nemlig finde ud af sammen, hvordan I kan løse det her problem.

Det kan være, at det er alt for meget at skulle fremføre din monolog foran hele skolen. Men at det måske er okay for dig at fremføre den foran et par af dine venner. Så kan det være, at du kan få lov til at gøre det i stedet for. For man starter heller ikke ud med at løbe et marathon, hvis man skal løbe et marathon. Så starter man måske med at løbe en 5 km. Sådan er det også med de ting, der er svære for en. Det kræver træning at lære sin hjerne, at man godt kan. Og derfor er det også en god idé ikke at kaste sig ud i det allersværeste først. 

Jeg er næsten sikker på, at din lærer gerne vil hjælpe dig med at finde ud af, hvordan I kan løse den her situation, så det bliver bedst for dig. For jeg tænker, at du ikke er den første elev på teaterlinjen, der har haft det sådan her. Men din teaterlærer kan ikke vide, hvordan du har det med at skulle fremføre din monolog, hvis du ikke fortæller det. Så det er det første skridt til at få hjælp til, hvad du skal gøre. 

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt. Og så håber jeg, at du og din teaterlærer kommer frem til en god løsning på, hvad du kan gøre med din monlog.