Hej

Jeg er 18-årig pige, der har haft det virkeligt svært i et par måneder nu.

Jeg plejede at have godt styr på mit liv, men her for tiden kan jeg slet ikke genkende mig selv. Jeg er nået til et punkt, hvor jeg vågner op om morgenen med en lyst til, at det hele bare er slut. Jeg vil ikke dræbe mit selv, men jeg ønsker bare, at jeg ikke længere eksisterer.

Hver dag er det er det som om, at jeg har en “maske” på, hvor jeg lader som om, at jeg har det okay – men i virkeligheden har jeg det forfærdeligt. Jeg holder konstant tårer tilbage både i skolen, foran mine tætteste venner og endda foran min egen mor.
Jeg ved ikke, hvad der sker med mig for tiden. Jeg føler mig så ynkelig og håbløs.

Hvad skal jeg gøre? Skal jeg tale med en læge? Jeg har talt med min mor om det, men hun forstår ikke, hvor slemt det egentligt står til. Jeg føler, at jeg er ved at blive sindssyg. Hvis jeg ikke får det bedre snart, ved jeg ikke hvor længe, jeg kan holde ud. Jeg føler, at jeg mister en del af mig selv, for hver dag der går.

(18 år)

Kære Du

Det lyder til, at det er virkeligt svært at være dig lige nu. Og derfor er jeg også rigtigt glad for, at du har skrevet herind til os. For det behøver du ikke gå alene med. 

Det kan godt blive godt igen 

Når jeg læser dit brev, så er det første jeg tænker jeg “Hold nu fast, du lyder til at være totalt udkørt”. Og det kan jeg sagtens forstå, hvis du er. For det er rigtigt udmattende at gå rundt og have det skidt uden at vide, hvordan søren man løser det. Hvis du samtidigt går og forsøger at holde masken og bide tænderne sammen, jamen så giver det rigtigt god mening, hvis du bliver overvældet og bare har lyst til at forsvinde. Som du selv skriver, så behøver det ikke betyde, at man har selvmordstanker. Men mere, at kroppen bare er så træt og overvældet, at tanken om ikke at skulle føle, tænke eller tage stilling til noget virker befriende. 

Du skal vide, at selvom det hele måske føles uoverskueligt lige nu, så kan det blive godt igen. Der er ikke noget ynkeligt eller håbløst over dig og din situation. Og der er ikke nogle dele af dig, som du har mistet. Men måske er de bare gemt lidt langt væk lige nu, og de skal nok komme frem igen. Til gengæld har du måske brug for en hjælpende hånd til at komme ovenpå. Det har vi alle sammen engang imellem, og det er helt okay. Vi mennesker er ikke lavet til at skulle kunne klare alt helt alene. 

Der er flere måder, du kan få hjælp på. Og jeg vil prøve at komme med lidt bud herunder. 

Snak med din mor igen 

Du fortæller, at din mor ikke helt forstår, hvor galt det står til. Men jeg kommer også til at tænke på, om det er fordi, du har holdt lidt for meget på masken, da du snakkede med hende sidst? Hvis det er det, så kunne det måske være en god idé, at prøve at snakke med din mor igen. Og måske prøve at give en lille smule slip på masken, når du snakker med hende. 

Det er helt okay, hvis du bliver ked af det og kommer til at græde, når du taler om, hvordan det går. For det er sådan, du har det, og det er der ikke noget forkert i. Prøv at forestille dig, at du balancerer rundt med en kampesten i armene lige nu, som er for tung at bære. Når du lukker op for dine følelser og får talt højt om dem, så er det lidt ligesom at smide kampestenen ned foran sig. Stenen er der stadigvæk, og du bliver nødt til at forholde dig til den. Men nu har du muligheden for lige at tage et skridt tilbage og kigge på den, sammen med en, som holder af dig. Og det kan gøre det hele lidt mere overskueligt. 

Hvis du synes det er svært at få tingene sagt, så kan du læse vores guide til at tale med sine forældre om svære ting. Der står nogle tips til, hvordan du kan tage snakken. 

Tag en tur til lægen 

Du spørger, om du skal tage en tur til lægen. Og det synes jeg lyder som en super god idé. Lægen er der for at hjælpe en, når der er noget som føles galt – uanset om det er fysisk eller psykisk. Hos lægen kan du prøve at fortælle om, hvordan du har det og hvor længe, du har haft det svært. Og prøv også at give lidt slip i masken der. For det er den eneste måde, lægen kan få et indtryk af, hvordan det går med dig. Så kan dig og lægen snakke om, hvad der kunne være en god hjælp for dig fremad. For nogle mennesker, er det nok bare at få hjælp hos lægen. Andre oplever, at de får depressionssymptomer og så kan det være hjælpsomt at få hjælp hos en psykolog eksempelvis. Det kan du læse mere om i vores artikel om tegn på depression.  

Du er velkommen hos Headspace

Hvis du trænger til at snakke med nogle, som har tid og overskud til at lytte, så kan jeg også anbefale Headspace. Headspace er en frivillig ungerådgivning, hvor unge kan komme og snakke om det, der fylder. Intet problem er for stort eller småt. Det er helt gratis, og jeg kan varmt anbefale dem. Der ligger centre i de fleste større byer og ellers kan du også fange dem på chat. 

Lige nu er det rigtigt svært, men det betyder ikke, at det kommer til at være sådan her for evigt. Jeg håber, at mit svar har hjulpet dig lidt på vej. Jeg krydser fingre for at du snart er ovenpå igen. Varme tanker herfra.

De bedste hilsner fra en Mindhelper