Hej.
Jeg er en 17 årig fyr som har et fysisk handicap. Jeg har været meget på sygehuset i mit liv, og det har fyldt meget hele vejen igennem. Så meget, at jeg har vendt det til noget positivt vha. bl.a. film og musik, så det ikke blev til en dårlig ting i mit liv.
De ”gode” oplevelser på sygehuset ligger bl.a. tilbage i tiden til et bestemt efterår og vinter tilbage i tiden, hvor jeg kan huske meget tilbage på nogle store begivenheder i forbindelse med sygehus, hvor jeg har etableret nogle af mine yndlings film og musik i forbindelse med at bearbejde mine følelser for sygehus. Bl.a. en operation som er blevet til den største begivenhed i hele mit liv! Det har gjort, at jeg har fået et ”hjerteligt” forhold til fx Odense Sygehus. Bl.a. så besøger vi ofte Odense Sygehus uden jeg skal noget, men bare for at bearbejde mine følelser for det sted.
Jeg føler mig forkert fordi jeg ”lever” meget i fortiden. Jeg vil bare så gerne have lov til at leve som jeg plejer at gøre, fordi jeg har et meget stort tryghedsbehov.
Jeg vil også gerne leve et ”normalt liv” men samtidig vil jeg stadig gerne bibeholde de her ting, også selvom det engang ikke er her mere.
Håber i kan hjælpe.
mvh. M
(17 år)
Hej med dig
Det lyder til, at du står i en særlig situation, hvor du både føler dig tilkoblet sygehuset og din fortid, men har også lyst til at komme videre, og leve i nutiden.
Når man står i sådan en situation, kan det være rigtig svært at vide hvad man skal gøre. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os.
Der er ikke noget forkert i gode minder
Først og fremmest, vil jeg starte med at sige, at der ikke er noget forkert i at have en masse gode minder om en særlig tid i ens liv.
Mange af os har haft perioder i vores liv, hvor vi mødte nogle særlige mennesker eller der skete noget specielt, som endte med at få en stor betydning for vores liv. I dit tilfælde, har det været mange ture på hospitalet og det, at vende noget negativt til noget positivt.
Og det lyder til, at du har håndteret det på en rigtig fin måde. Dog lyder det til, at du føler, du bruger lidt for meget tid på at tænke tilbage, og ikke så meget tid på at tænke fremad.
Derfor tænker jeg også, at det kan være en god ide at kigge på hvad man kan gøre for at leve i nuet og samtidig værdsætte sin fortid.
Det kan være fint at komme videre
Når vi har haft gode oplevelser eller tider i vores liv, der har været specielle, er det helt normalt at tænke tilbage på dem, med et smil på læben.
Mange husker måske tilbage på en særlig sommer i deres gymnasietid eller en vinter, hvor de oplevede noget helt særligt. Når man har det sådan, er det også helt normalt, hvis man savner den tid eller det sted.
Men nogle gange kan det godt være en god ide, at komme videre. Sidder man for meget fast i sin fortid, har man måske svært ved at nyde det der sker omkring en og glæde sig til de ting som ikke er sket endnu.
Derfor vil jeg nu komme med nogle bud på, hvad du kan gøre for at komme videre og samtidig værdsætte din fortid.
Råd nummer 1: Brug mindre tid på at besøge hospitalet
Du skriver, at du gerne vil leve et “normalt liv” og samtidig bibeholde de her ting/oplevelser, selvom de ikke er der mere.
Et godt sted at starte, ville være at begynde at skrue ned for mængden af gange, som du besøger hospitalet.
For selvom det er en rigtig god ide, at besøge steder man har haft nogle specielle oplevelser med, kan det også være med til at bibeholde en fast forbindelse til stedet. Derfor tænker jeg, om du så småt kan begynde at besøge hospitalet noget mindre?
Jeg ved ikke hvor tit du besøger hospitalet, men du kan så småt begynde at skrue op for tiden der skal gå mellem, at du besøger stedet. Du kan fx starte med at sige “Okay, nu skal der gå 1 måned før jeg besøger sygehuset igen”.
Efter det, kan det være 2 måneder, 4 måneder, et halvt år , 1 år og så videre. Til sidst vil du måske mærke at det bliver nemmere og nemmere, ikke at besøge hospitalet.
Råd nummer 2: Snak med nogen om det
Et andet rigtig godt råd er, at snakke med nogen om, hvordan du har det. Du har allerede skrevet ind til os, og det skal du også have ros for. Men samtidig vil jeg også råde dig til, at blive ved med at snakke med andre om det.
Det kan være dine forældre, nogle af dine venner eller en helt tredje. Det vigtigste er bare, at det er nogen, du stoler på og er tryg ved. For selvom vi tit føler, at vi kan klare det hele selv, kan det være rigtig rart og lettende, at få fortalt andre hvordan vi har det.
Det kan være, at dem du snakker med, har oplevet noget lignende og har nogle gode råd til hvad du kan gøre.
Hvis du føler, at du har svært ved at forklare, hvordan du har det, så kan du roligt vise dem det brev du har sendt til os. Her forklarer du rigtig fint hvordan du har det, og hvad du godt kunne tænke dig skete fremover.
Har du hørt om headspace?
Hvis du føler, at det kunne være rart at snakke med nogen, som ikke kender dig, så er døren altid åben hos headspace. Hos headspace sidder en masse søde og dygtige frivillige, som er vant til at snakke med unge, om alt mellem himmel og jord.
Derfor kan de også være gode at snakke med, hvis man føler at man lever meget i fortiden og hellere vil fokusere på nuet. Det er gratis, og du kan være helt anonym, hvis du har lyst til det.
Det kan være svært at se fremad og leve i nuet, når man har en masse gode minder og har brug for tryghed. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar til dig, som du kan bruge. Jeg sender de bedste tanker din vej og håber du finder ud af det.
De bedste hilsner fra en Mindhelper
