Hej
Jeg er en pige og jeg går i gymnasiet jeg har svære problemer med det psykiske. Enten er jeg utrolig nedtrykt eller også er jeg helt tom inden i. Jeg har ingen motivation til noget som helst i hverdagene, og alt jeg laver føles som tvang. Jeg er ikke glad længere ihvertfald ikke på samme måde som jeg har været tidligere. Jeg tænker tit om jeg burde snakke med en psykolog men havde en ret dårlig oplevelse med en psykoterapeut så har endelig ikke lysten eller motivationen til at snakke med en. Selvom alting kan føles ret meningsløst tit. Jeg har utrolig svært ved at sove om natten det skyldes både tankemylder men jeg har bare heller ikke lyst til at sove. Jeg har snakket med venner om det men det er ikke noget jeg vil have de føler på mig, for så vil det også bare påvirke dem. Jeg ved bare ikke længere hvad jeg skal gøre.
(18 år)
Kære dig,
Det lyder til, at det hele er rigtig svært for tiden. Jeg er glad for du har skrevet til os, så vi kan finde ud af, hvad du kan gøre, for at få det bedre.
Når alt føles tomt eller svært
Det er hammer svært, når man hele tiden går med en følelse af enten at være meget trist, eller helt tom indeni. Og når man så samtidig heller ikke føler den samme glæde mere, som man gjorde engang, så kan det være mega svært at vide, hvad man skal gøre.
Når jeg læser dit skriv, så kommer jeg til at tænke på, om du mon har overvejet, om du måske har nogle depressive symptomer?
For de ting du nævner, er faktisk alle sammen ting, som kan være tegn på depression.
Fx det med at være trist, føle tomhed, have svært ved at sove, være drænet for energi og ikke at føle glæde er faktisk alle sammen symptomer, man skal være opmærksom på.
I vores artikel om depression kan du læse mere om, hvad det er, og hvordan det kan se ud. Det kan være, du kan genkende noget af det?
Hvad kan du gøre?
Selvom du har det svært lige nu, så skal du vide, at det kan blive bedre. Men jeg kan godt forstå, hvis det føles svært, hvor du lige skal starte.
Derfor vil jeg prøve at komme med nogle forslag til dig.
Gå til lægen
Det første jeg kommer til at tænke på, når jeg læser dit skriv er, at det nok er en god ide at tage et smut forbi lægen.
Læger ved nemlig rigtig meget både om kroppen, men også om det med at have det svært.
Og uanset hvad, så er det en rigtig god ide at finde ud af, om kroppen er sund og rask, så du ved, at det ikke er noget fysisk der påvirker dig.
Hvis der ikke er noget galt med kroppen, så kan lægen hjælpe dig med, hvad du så kan gøre.
Ofte kan lægen fx henvise en til at tale med en professionel, som kan hjælpe en, når man har det svært.
For selvom det er helt normalt at være ked af det nogle gange, så skal det ikke være sådan hele tiden. Så er det vigtigt man finder ud af, hvad man kan gøre for at få det bedre.
Alle psykologer er ikke ens
Du skriver, at du faktisk selv har overvejet, om du skulle tale med en om, hvordan du har det. Men at du har haft en dårlig oplevelse med en psykoterapeut.
Jeg kan virkelig godt forstå, at det kan være svært at skulle tale med en om, hvordan man har det, når man har haft en dårlig oplevelse før.
Men det er vigtigt at huske, at alle psykoterapeuter eller psykologer eller andre profesionelle ikke er ens. Nogle gange kan man være uheldig, at kemien bare ikke er der. Eller at man slet ikke fungerer med den profesionelle, man har fundet.
Det er vildt øv. Men du skal vide, at det ikke er din skyld, og at det sker nogle gange.
Men derfor er det heller ikke sikkert, at det sker igen.
Tal med dine venner, de vil dig det bedste
Du skriver, at du allerede har talt med dine venner om det.
Først og fremmest: Hvor er det mega sejt gået!
Det skal du virkelig klappe dig selv på skulderen over. For det kan være rigtig svært at fortælle andre, når man har det svært.
Men faktisk er det, det aller vigtigste at gøre.
Bliv ved med at tal med dine venner
Og derfor er mit råd til dig også: bliv ved med det. Bliv ved med at fortæl dine venner om, hvordan du har det, hvad du tænker og hvad du føler.
Jeg forstår godt, at du kan være nervøs for, om det kan påvirke dem. Men de fleste af ens venner vil en det aller bedste. Og ofte er det ikke ligeså svært at være den som lytter, ift. at være den der fortæller.
Du kan jo lave et tankeeksperiment, hvor du vender rollerne. Hvis din ven havde det svært, ville du så helst have, at de fortalte dig om det, eller gik med det alene, fordi de var bange for at påvirke dig?
Hvis jeg skulle svare, ville jeg til enhver tid have, at mine venner fortalte mig, hvis de havde det skidt. Og hvis jeg kunne mærke, at det påvirkede mig for meget, så ville jeg tale med dem om det også.
Headspace vil altid lytte
Hvis du gerne vil tale med nogen, hvor du kan være anonym, og hvor de ikke kender dig, så kan jeg virkelig anbefale headspace.
Hos headspace rådgiver de hver uge unge, som har det svært. Det er de mega gode til.
Og du kan både chatte med dem på deres hjemmeside eller tale med dem fysisk i deres lokaler rundt om i Danmark.
For når man har det svært, så er det mega mega vigtigt, at man taler med nogen om det.
Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig på vej. Og husk at du altid må skrive igen, hvis du får brug for det. Vi vil altid lytte. Jeg sender dig en masse helende og god energi.
De bedste hilsner fra en Mindhelper