Jeg har mistet min mor til kræft. Og nu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv

Jeg er ked af at høre, at du har mistet din mor. Det lyder som om, at hun var en rigtigt fantastisk og skøn kvinde. Når jeg læser dit brev, så kan jeg blive helt ked af det på dine vegne, for hvor har du dog bare oplevet mange svære og ubehagelige ting. Mange flere end de fleste andre på din alder. På det punkt er livet desværre ikke altid fair, og nogle mennesker bliver bare ramt mere af svære ting end andre. Men jeg er glad for at du har skrevet herind og delt din historie med os. Som du selv skriver, så er det en måde at få nogle af sine tanker og følelser ud. Og det kan være super sundt. For ingen har godt af, at gå med sine problemer alene. Derfor skal du også have rigtig meget ros for at skrive herind. Jeg kan forestille mig, at det har været rigtigt svært.

Vi kan ikke bestemme over sygdom

Du fortæller, at du godt lidt kan føle, at det er din skyld, at din mor døde. Og at det måske kunne have gjort en forskel, hvis du havde været der mere inden hun døde. Selvom det måske virker lidt som en mærkelig ting at sige, så er det faktisk ret normalt at føle sådan, når man har mistet en forældre. Der er mange, der oplever at føle skyld. Når en man elsker bliver ramt af sygdom, så vil man bare så gerne kunne gøre noget – kunne hjælpe eller få det til at forsvinde. Men vi er desværre ikke herre over sygdom, og selvom det måske føles sådan, så har du ingen skyld i, at din mor døde. Hun døde, fordi hun havde kræft, og det havde du aldrig kunne gøre noget for at stoppe eller forsinke. Men skyld er sådan en følelse, som dukker op, fordi vi så gerne ville kunne gøre noget. For hvis bare det nu var vores skyld, så kunne vi gøre noget ved sygdommen. Men sygdom er ubarmhjertig og mega uretfærdig. Og jeg er næsten helt sikker på, at din mor slet ikke ville tænke, at du havde nogen som helst skyld overhovedet. Jeg er slet ikke i tvivl om, at din mor elskede dig helt vildt. Det virker til, at i havde et helt fantastisk tæt og godt forhold til hinanden. Måske et tættere forhold end de fleste har til deres forældre. Derfor gør det selvfølgelig også mega ondt, at du har mistet hende. Det betyder at du elsker hende helt vildt jo. Og hun elskede dig.

Selvom din mor er fysisk væk nu, så vil hun alligevel altid være med dig. Hun er i dit blod og måske også i dit udseende? Hun er en del af dit hjerte, dine tanker, følelser og måske din måde at tale og opføre dig på. Hun har været med til at gøre dig til præcis den pige, du er idag. Og derfor vil hun altid være her igennem dig. Vores forældre forsvinder aldrig helt fra os. De bliver med os for evigt.

Jeg kan sagtens forstå, hvis det gør dig rigtigt vred, at se andre unge tage deres forældre for givet. Det må være helt vildt hårdt, når man selv har mistet. Men sådan er vi mennesker nogle gange – vi forstår ikke helt hvad vi har, før vi mister det igen. Det er helt normalt. Udover det, så kan der jo være en masse konflikter og andre problemer i de unges familier, som gør at de er vrede på deres forældre. Vi kender jo aldrig helt hinandens historier, medmindre man er meget tætte. Men det kan være rigtigt svært at være vidne til andre der snakker negativt om deres forældre, når man selv har mistet sine. Derfor kan det også være en rigtig god idé, at passe godt på sig selv, når du oplever det. Det er helt okay, at det gør dig ked af det. Og det er helt okay, hvis du ikke har lyst til at høre på det. Hvis du oplever det er det også okay, at italesætte det overfor dem, du snakker med. Fortæl dem det bare som det er – at det gør dig ked af det, at de snakker sådan om deres forældre, fordi du har mistet din mor. Det kan godt være, at de ikke kan sætte sig ind i det. Men så har du i hvert fald fortalt dem, hvordan du har det med det. Og måske kan det sætte lidt tanker igang hos dem? Men hvis du tager snakken med dem, så gør det på en kærlig og åben måde. De andre unge vil aldrig helt kunne forstå, hvad du har været igennem, hvis de ikke har prøvet det selv. Derfor kan det også være en god idé ikke at blive vred på dem, for de gør det ikke i ond mening, hvis de snakker negativt om deres forældre. Det gør de bare for at få lidt frustrationer ud. Ligesom du gør nu, når du skriver til brevkassen. Det kan nemlig være super sundt at få lidt afløb for ens frustrationer. Vi har skrevet en artikel med lidt råd til unge, som har mistet en forældre. Måske er der nogle af rådene i den, som du vil kunne finde hjælpsomme.

Kan konflikterne med dine søstre reddes?

Du skriver at du har tillidsproblemer, fordi der er sket så mange svære ting i dit liv. Og det tænker jeg giver rigtig god mening. Jeg tror at alle ville have tillidsproblemer, hvis de havde oplevet de ting, som du har. Og derfor har du heller ikke så meget lyst til at snakke med dine søstre. Er det rigtigt forstået? Men jeg kommer til at tænke på, om der måske er mulighed for, at dit forhold til dine søstre kan reddes måske? Du skriver ikke så meget om, hvorfor i ikke kan snakke sammen, udover at din ene søster har en kæreste, som ødelægger jeres forhold til hinanden. Men hvad så med den søster, som ikke har kæresten? Er der måske mulighed for, at i kunne begynde at snakke sammen igen? Du behøver selvfølgelig ikke snakke med dem, hvis du ikke har lyst. Men hvis du har lyst, så kan du jo prøve at kontakte din ene søster, og spørge hende, om hun har lyst til at mødes? Måske føler dine søstre sig også ret alene i verden? Selvom i måske ikke kan blive bedste venner, så kan i måske godt snakke lidt sammen engang i mellem. Nogle synes i hvert fald, at det er rigtigt rart at have den forbindelse til sin familie, også selvom det måske kun er en gang imellem at man ses.

Får du snakket med nogen om, hvordan du har det?

Du skriver ikke så meget om, hvordan din situation ser ud lige nu. Om du er helt alene, om du bor sammen med nogle og om du går i skole. Og jeg kommer til at tænke på, om du får snakket med nogen om, hvordan du har det? For jeg tænker, at det må være mega svært at være dig. Det kan være en rigtig rart at snakke med nogen om sine tanker og følelser. Det at få dem ud, at få sat ord på hvordan man har det og hvad der sker inden i en, kan være virkeligt befriende. Du kan prøve at forestille dig, at de svære tanker og følelser er en stor sten, du bærer rundt på. Den er mega tung at bære alene, men hvis man får en hjælpende hånd fra en anden, så føles stenen pludseligt ikke stor længere. Er der nogle i din omgangskreds, som du er tryg ved at snakke med? Det kunne være en lærer, en veninde eller en helt anden. I så fald tænker jeg, at det kunne være en rigtig god idé, hvis du prøvede at snakke med dem om, hvordan du har det. Så kan de støtte dig og lytte på de tanker og følelser, som du måske ellers føler dig lidt alene med.

Tag fat Sorgcenter Børn, unge og sorg

Jeg tænker at noget der måske kunne være rigtigt godt for dig er, at få snakket med nogen om sorgen efter din mors død. Det er jo kun et års tid siden, at din mor gik bort. Og det er jo ikke ret længe siden, når man tænker over det. Derfor er det også helt normalt, hvis du oplever at sorgen ligger meget tæt ved hjertet på dig. Især fordi hun var så dejlig en mor. Derfor tænker jeg også på om du kender til det der hedder Sorgcenteret? Sorgcenteret er et tilbud til mennesker som har mistet. Der kan man få rådgivning, individuelle støttende samtaler og man kan også finde sorggrupper i sit nærområde. En sorggruppe er en gruppe af mennesker, som alle har mistet, der mødes og snakker og støtter hinanden i sorgen. De har specifikke grupper rettet mod unge, som har mistet. Nogle mennesker i sorg synes det er enormt givende at snakke med andre, som har oplevet noget lignende. I sorggrupperne vil du måske kunne finde nogle andre unge, som virkeligt forstår, hvor sindssygt hårdt det er at miste ens mor. Hvis du synes det med sorggrupperne lyder lidt voldsomt, så er der også mulighed for at få rådgivning alene, via telefon, brevkasse eller chat. Hvis du kontakter dem via chat, telefon eller brevkasse vil det være frivillige, som selv har mistet en de har nær, der besvarer en spørgsmål eller breve. 

Besøg Headspace

Hvis du tænker, at du ikke kan overskue at snakke med dem fra Sorgcenteret, så kan jeg også anbefale Headspace. Headspace er frivillig forening, som rådgiver unge i deres problemer. Det kan være alle slags problemer – både store og små. Alle er velkomne i Headspace. Det er meget stille og roligt, og deres frivillige er helt vildt søde og dygtige. Det er helt anonymt, og du kan kontakte dem på både chat eller ved at få en samtale i en Headspace nær dig. Jeg kan virkeligt også anbefale Headspace, der er rigtigt mange unge, som er så glade for at komme der.

Der er sket rigtigt mange svære ting i dit liv. Derfor giver det også rigtigt god mening, hvis du synes det er mega hårdt. Og derfor kan det være en rigtig god idé, at få snakket med nogle om, hvordan det egentligt er at være dig i øjeblikket. For selvom livet nogle gange kan være virkeligt hårdt, så behøver vi ikke være helt alene om det.

Jeg håber virkeligt at du har kunne bruge mine råd til noget. Du skal vide, at selvom jeg måske sidder et helt andet sted i landet, så hepper jeg på dig. Jeg krydser alle mine fingre for, at du kommer til at få det rigtigt godt, for det fortjener du.