Jeg har mistet lysten til at leve og vil bare gerne væk herfra

Hold nu op, hvor har du oplevet meget på dine bare 16 år. Og det er noget, der kan betyde rigtig meget for, hvordan man har det. Jeg er glad for, at du har taget skridtet og skrevet herind. Det er første del af turen mod at få det bedre.

Bliv ved med at tage fat i Livslinien
Som det første vil jeg lige rose dig for, at du allerede har haft kontakt til Livslinien. Det betyder, at du søger hjælp, når du kan mærke, at det bliver for meget. På den måde går du heller ikke helt alene med dine selvmordstanker. Og hvis der er noget, der er vigtigt, så er det ikke at gå alene med den slags tanker. Så bliv endelig ved med at tage fat i Livslinien.

Snak med en voksen tæt på dig
Normalt råder jeg unge til at tage fat i deres forældre og fortælle om, hvordan de har det. Og det vil jeg selvfølgelig også råde dig til at gøre, hvis du føler, du kan det. Det lyder dog lidt på dit brev, som om det godt kan være svært for dig at skulle snakke med dine forældre. Specielt når man tænker på jeres fælles historie. Derfor tænker jeg, om der mon er en anden voksen, du er tryg ved, som du kan dele dine tanker med? Måske et andet familiemedlem, en lærer eller en anden voksen, du har kontakt til? Det gør ikke noget, hvem du snakker med. Bare der er én omkring dig, der ved, hvordan du har det.

Kender du til psykiatrisk skadestue?
Jeg bliver ret bekymret, når du skriver, at du har været derude, hvor du har tænkt på metoden og dagen, du vil tage dit eget liv. Derfor er det også ret vigtigt for mig at gøre dig opmærksom på, at der findes psykiatriske skadestuer, som du kan tage fat i. Fordi jeg ikke ved, hvor i landet du sidder, har jeg her nedenunder listet hjemmesider og numre op på psykiatriske skadestuer i hele landet. Når du får tanker om, hvordan og hvornår du vil tage dit liv, synes jeg, at du skal ringe til den skadestue, der er tættest på, hvor du bor.

Du kan roligt kontakte en psykolog
Du skriver i dit brev, at du ikke er “syg” nok til en psykolog. Og jeg kommer sådan til at tænke på, hvorfor du mon mener det? Du har det rigtig skidt, når du går med selvmordstanker. Så hvis der ikke er plads til dig hos psykologen, hvem Søren er der så plads til? Okay… Det, jeg prøver at sige, er: Du kan roligt tage fat i en psykolog, hvis det er det, du gerne vil. Psykologen vil gerne sætte tid af til at snakke med dig og hjælpe dig til at få det bedre.

Jeg håber, at du gør dig selv den tjeneste at snakke med nogen omkring dig. Og så tøv ikke med at tage fat i Psykiatrisk Skadestue. Hellere en gang for meget. Jeg ønsker dig alt det bedste. Pas på dig selv.