Hej

Jeg har en skade med mit ben så kan ik lave noget og siden det skete har jeg haft selvmordstænker og hved ik hvad jeg skal gøre PS nogle af mine venner hved det godt

(Pige, 13 år)


Kære pige på 13 år

Jeg er super ked af at høre, at du har fået en skade i dit ben, der gør, at du ikke rigtigt kan noget. Det må være super hårdt. Og jeg er så glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er så vigtigt ikke at gå med de svære ting alene. 

Det er mega hårdt

Det er mega hårdt, når man får en skade et sted, der gør, at man lige pludseligt ikke kan de ting, som man kunne før. For eksempel fordi, det bare kan gøre helt vildt ondt at se ens klassekammerater løbe rundt sammen og lave alle de ting, som man ikke længere selv kan være med til. Der er rigtigt mange, der har fået sådan en skade, der beskriver det lidt som en følelse af sorg. Lidt ligesom hvis man havde mistet nogen. Fordi man jo faktisk mister en hel masse på grund af den her skade. Jeg ved ikke, om du kan genkende det? 

Når man har fået sådan en skade, der har taget en hel masse ting fra en, så kan det hele godt komme til at virke super håbløst. Og man kan få selvmordstanker, fordi man måske føler, at det hele er lige meget, fordi man aldrig nogensinde kommer til at få et godt liv igen. Men de tanker har ikke ret. Du kan godt få et godt liv igen, også selvom der er nogle ting, du ikke længere kan.

For på efterhånden som du har haft skaden i noget tid, finder du andre måder at kunne gøre tingene på. Og du vænner dig også til, at der er nogle ting, du ikke kan mere. Men så er der måske andre ting, du kan nu i stedet for, som du kan have det sjovt med. Og selvom det måske altid vil gøre lidt ondt at tænke på de ting, man engang kunne, så lærer man på et tidspunkt at lære at leve med det. Og i stedet være taknemmelig over alle de ting, man trods alt stadig kan. Det er bare sådan noget, der er helt vildt svært at se, når man er vildt meget i krise, måske fordi den her skade ovenikøbet også er ret ny. Og det er fuldstændigt forståeligt. Det er bare så vigtigt at prøve at holde fast i det. 

Snak med nogen

Det lyder som om, du allerede har snakket med nogle af dine venner om de her selvmordstanker. Og det er super godt, at du har snakket med nogen om det. For det er så vigtigt, at man ikke går alene med sine selvmordstanker. For så kan de nemlig bygge sig op og komme til at fylde mere og mere. Men det er også super vigtigt, at du får snakket med nogle voksne i nærheden af dig om, at du har selvmordstanker. For det er selvom det er super rart at have sine venner at støtte sig op af, når man har det svært. Så er selvmordstanker alt for svært til, at det er noget, du og dine venner skal klare alene. Det er noget, der er nogle voksne omkring dig, der skal vide. Så de kan støtte dig, mens det er så svært.

Det allerbedste ville være, hvis du kunne fortælle det til dine forældre. Jeg gætter nemlig på, at det er dem, du er mest omkring. Og så er det også dine forældre, der har ansvaret for, at passe godt på dig og sørge for, at du har det godt. Så det er dem, der har allerbedst mulighed for at hjælpe dig lige nu. Og det er jeg også næsten sikker på, at de rigtigt gerne vil. Fordi de holder af dig og bare gerne vil have, at du har det godt. Og derfor også gerne vil støtte dig og hjælpe dig, så du kan få det godt igen. Men hvis der er en anden voksen i nærheden af dig, du er mere tryg ved at starte med at tage fat i, så skal du endelig gøre det. Det er nemlig ikke så vigtigt, hvilken voksen du får det sagt til. Så længe du får det sagt til nogen.

Tag fat i Livsinien

Hvis du ikke føler, at der er nogen i nærheden af dig, du kan snakke med om de her selvmordstanker, så kan du altid tage fat i Livslinien. Hos Livslinien sidder der nemlig nogle dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med de om dine selvmordstanker. De frivillige hos Livslinien er vant til at snakke med unge, der slås med selvmordstanker. Så de ved godt, at det kan være super svært og hårdt at få sat ord på. Og de skal nok støtte dig hele vejen igennem samtalen så godt, som de overhovedet kan. Du kan være helt anonym hos Livslinien, hvis du helst vil det. Så dem kan du trygt tage fat i. Og det skal du endelig bare gøre, hvis du føler, at du har brug for det. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Du kan altid snakke med nogen i Headspace

Hvis du har brug for at snakke om alt det omkring den her skade og de her selvmordstanker, men der ikke rigtigt lige er nogen, du kan snakke med, så kan du altid tage fat i Headspace. I Headspace er du nemlig altid velkommen, hvis du har brug for nogen at snakke med. Og de har også en chat, du kan bruge, hvis du ikke kan møde op fysisk. I Headspace sidder der nogle super søde frivillige klar til at snakke med dig. Du kan snakke med de frivillige rådgivere om både store og små ting, så længe det er noget, der fylder for dig. De frivillige hos Headspace er også vant til at snakke med unge, der har det super svært. Så de ved også godt, at det kan være svært at snakke om. Og de skal nok forsøge at støtte dig igennem samtalen så godt, som de overhovedet kan. Du kan også være helt anonym i Headspace.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt. Og så håber jeg sådan, at du får snakket med nogen om de her selvmordstanker. For det er så vigtigt, at du ikke går alene rundt med dem. Du kan nemlig godt få det godt igen. Og du kan også godt få et godt liv igen. Også selvom jeg godt ved, at det måske bare ikke føles sådan lige nu.

De varmeste hilsner fra en Mindhelper