Hej.
Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forklare dette, og det er svært for mig at tale om følelser.
Jeg har følt mig meget tom, træt og distanceret i lang tid, og det er blevet sværere at håndtere.
Jeg ved ikke rigtig, hvad der er galt, eller hvordan jeg skal tale om det.
Jeg havde bare brug for et sted, hvor jeg kunne skrive dette.
Jeg er ikke i fare, men tankerne kommer en gang imellem.
Jeg har autisme og ADHD.
Jeg kan ikke tale med familie eller venner om det, og jeg er ikke god til at svare, så når jeg siger “det ved jeg ikke”, er det ofte fordi jeg ikke kan sætte ord på det.

(Dreng, 16 år)


Kære du,

Vi har modtaget et andet spørgsmål, som er identisk med det, som er skrevet her. Jeg tænker derfor, at det også må være et, som du har sendt os?

Hvis det er rigtigt, så kan du læse svaret til brevkassespørgsmålet: Det er svært for mig at tale om følelser.

Hvis ikke det er dit spørgsmål, og du derfor ikke har fået svar på det, som du har skrevet, så skriv endelig til os igen. Så vil vi rigtig gerne svare på dit spørgsmål.

De bedste hilsner fra en Mindhelper