Hej.
Her de sidste år har mit liv været godt ihvertfald udadvendt. Jeg har set glad ud, grint og smilet. Men dem tæt på mig ved st det ikke er sådan. Mine forældre ved at jeg har selvmordstanker og har skåret i mig selv. Jeg har gået til psykolog i 2 år ish. Jeg græd for første gang til psykolog for nogle uger siden. Hun spurgte mig hvornår jeg sidst har hygget mig med min familie.
Jeg kunne ikke svare hende… jeg begyndte bare at græde lige så stille. Men jeg er på medicin osv. Jeg har en kugledyne, en støttende familie og venner. Jeg har alt. Men alligevel har jeg det lort. Den eneste grund til jeg ikke har…ja, var tanken om dem jeg ville efterlade.. Jeg føler jeg har gjort alt og alligevel intet. Jeg har meget fravær i skolen, jeg har misofoni, depression og angst. Jeg har ikke spist ved samme bord som min familie i et HELT år nu. Jeg tænker hvert sekund på at dræbe mig selv, hvert minut. Det er unormalt hvis jeg ikke gør. Jeg har talt med mange om det. Jeg føler ikke jeg kommer videre. Selv bare i 5 klasse kom jeg nogle gange hjem og holdte en køkkenkniv foran min mave og var klar til at stikke. Jeg gjorde det ikke. Jeg sover også mega dårligt. Hvad skal jeg gøre?
(15 år)
Hej 15 årig
Det er rigtigt svært at være dig lige nu. Derfor er jeg så glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med mig, for det er et tegn på, at du rækker ud efter hjælp.
Der er håb
Du skriver, at du ikke rigtigt føler, at du kommer videre. Den følelse kan man godt få, når man står midt i alt det, som er hammer-svært. Især hvis man har haft det rigtigt svært længe. Så kan man godt komme til at føle, at man slet ikke flytter sig nogle steder, men det at få det bedre igen er ikke en lige vej. I nogle perioder går det måske lidt bedre, og i andre perioder bliver det hammer svært igen. Men når man står midt i alt det svære, så kan det være så svært at huske på de perioder, hvor det gik lidt bedre.
Samtidigt skal du vide, at det godt kan blive bedre og, at du ikke er alene. Der er mange unge, der oplever perioder i deres liv, hvor alting bare er mega hårdt. Men heldigvis så er der også rigtigt mange af dem, som får det godt igen med den rigtige hjælp. Og du har allerede gjort rigtigt mange gode ting. Du har fortalt dine forældre, hvordan du har det, du har taget imod al den hjælp, som du har fået. Og du har skrevet herind.
Det fortæller mig, at der er en del af dig, som tror på, at det kan blive bedre. Også selvom du synes, det hele er hammer svært lige nu. Så prøv at hold fast i den del af dig, uanset hvor svært det ind imellem kan føles. For der er håb, og der er mulighed for, at du kan få et liv, hvor du igen kan komme til at hygge dig og have det godt med din familie. Hvis du har lyst så kan du prøve at læse Claras historie. Hun havde heller ikke lyst til at leve mere, men i dag har hun fået det rigtigt godt med den rigtige hjælp. Nogle gange kan det være rart og give lidt håb at læse andres historie.
Fortæl din psykolog om det
Det lyder som om, det der fylder rigtigt meget for dig for tiden er, at du ikke rigtigt føler, at du kommer videre. Er det rigtigt forstået? Jeg kommer til at tænke på, om du mon har delt den følelse og de tanker med din psykolog? Hvis ikke du har det, så synes jeg nemlig, at du skal gøre det. For det lyder som om, din psykolog har kendt dig rigtigt længe. Og når man har været fanget i svære følelser og tanker rigtigt længe, så kan det nogle gange være svært at få øje på de små ting, som måske er blevet lidt bedre. Derfor tænker jeg, at din psykolog måske kan hjælpe dig med at få øje de ting, som er blevet bedre, siden du startede.
Bliv ved med at snakke med folk omkring dig
Det lyder som om, du allerede taler med dem, der er tættest på dig om, hvordan du har det. Det er super sejt af dig. For det kan være rigtigt svært at fortælle andre om de svære tanker og følelser, der tumler rundt inde i en. Men det er super vigtigt, at man gør det, for vi mennesker er ikke lavet til at gå med vores svære følelser og tanker for os selv. Vi er lavet til at have brug for at snakke med andre om det, når vi har det svært, så vi kan få hjælp og støtte.
Derfor er mit allerbedste råd til dig også, at du bliver ved med at snakke med folk omkring dig, hvordan du har det. For selvom det måske ikke føles som om, det hjælper lige nu, så hjælper det på den lange bane. For hvis du går med dine svære tanker og følelser for dig selv, så kan du bygge sig op indeni og komme til at fylde endnu mere.
Du må altid tage fat i Livslinien
Der er også en masse selvmordstanker, der fylder hos dig. Det er slet ikke unormalt, når man har det hammer-svært. Men for det meste er det ikke livet, man gerne vil væk fra – det er alt det svære i livet, man gerne vil have til at holde op. Og nogle gange kan det komme til at føles som om, døden er den eneste måde, man kan få det til at holde op på, men det er det ikke. Derfor er det også så vigtigt, at du tager fat i dem omkring dig, hvis dine selvmordstanker kommer til at fylde for meget.
Samtidigt så kan du også altid tage fat i Livslinien, hvis dine selvmordstanker er for meget. Hos Livslinien sidder der nemlig nogle super søde og dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig. Og de er vant til at snakke med unge, som kæmper med selvmordstanker, så de skal nok gøre deres allerbedste for at hjælpe dig. Du kan være helt anonym hos Livslinien, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i. Og det skal du endelig bare gøre, hvis du føler, du har brug for det. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
Der er et ordsprog, der siger, at det altid er mørkest lige før daggry. Det kan godt være lidt på samme måde med perioder, hvor det er de svære følelser og tanker, der fylder det hele. Så kan livet føles mørkt og helt umuligt at komme igennem, men lyset venter på den anden side. Der er håb for dig, og det kan blive bedre. Det håber jeg, du kan tage med dig fra mit svar.
De bedste hilsner fra en Mindhelper