Hej


Jeg er 19 år og har aldrig brudt mig om fysisk kontakt. Hverken fra venner eller familie. Jeg bryder mig ikke om når folk rør mig eller står for tæt på mig. Jeg ved ikke hvornår det startede og jeg er ikke sikker på hvad det skyldes. Jeg trækker mig og syntes det er ubehageligt når andre rør mig. Selv hvis de bare tager mig på skulderen eller skal forbi mig, så syntes jeg det er ubehageligt. Det er kun i speciale tilfælde, hvor jeg bryder mig om det. Fx har jeg en kæreste, kan det gå. Men kun når jeg kommer til ham og ikke omvendt. Fx går jeg ind til et kram, er det okay for mig – men omvendt bliver det ubehageligt. Hvad kan det skyldes og hvorfor reagere jeg sådan, når der aldrig har været negative tegn på misbrug eller lign i mit hjem?

(19 år)


Kære Du

Det lyder til, at du går og tænker en masse over, hvorfor du mon ikke er så vild med fysisk kontakt. Når man gør det, kan det godt komme til at fylde ret meget. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt med os. 

Det er forskelligt, hvor glad man er for fysisk kontakt 

Du skriver, at du aldrig har brudt dig om fysisk kontakt. Sådan er der mange mennesker, der har det. Det er nemlig meget forskelligt, hvor glad man er for fysisk kontakt. Nogle mennesker elsker at kramme, putte og være helt tæt fysisk med andre mennesker, og andre har det helt omvendt. Og det er helt okay. Der er ikke noget, som er mere rigtigt end det andet. Ofte handler det mest bare om, hvad man har det bedst med. Det er lidt ligesom, at nogle mennesker er introverte og andre er ekstroverte. Derfor kan man også sagtens have det anstrengt med fysisk kontakt, uden at man har haft nogle svære oplevelser som fx misbrug eller lignende i ens opvækst. 

Accepter dig selv 

Når man går og tænker meget over, hvorfor man mon har det, som man har det, kan det godt komme til at fylde ret meget. Og det kan være ret drænende. Nogle unge oplever også, at de sommetider kan komme til at føle, at der er noget galt med dem. Hvis du også har det sådan, så tænker jeg måske, at der er noget i vores artikel om at acceptere sig selv og dæmpe den indre kritiker, som kunne være hjælpsomt for dig? 

Snak med din kæreste om det 

Du skriver også, at det er okay, hvis du fx går ind til et kram med din kæreste. Men at det er ubehageligt, hvis det er ham, der kommer til dig. Derfor bliver jeg også lidt nysgerrig på, om du har snakket med din kæreste om, hvordan du har det? For ellers tænker jeg, at det måske kunne være en god ide at gøre. Så kan I måske også snakke om, hvordan I hver især gerne vil have det med fysisk kontakt. Sådan så du ikke skal gå og have det ubehageligt, og sådan så det er rart for jer begge at være i. 

Fortæl dine venner og familie, hvordan du har det 

Hvis man ikke er så vild med fysisk kontakt, kan det være ret ubehageligt, hvis andre fx krammer en eller står meget tæt på en, når de taler til en. Derfor kan det også være en god ide at sige til ens venner og familie, at man måske fx mere er til et vink frem får et kram, når man skal sige farvel eller hilse. For langt de fleste har ikke lyst til at gøre noget, som man synes er ubehageligt. Derfor vil de fleste også gerne respektere, når man siger, at man ikke er så vild med fysisk kontakt. 

Jeg tænker også, at der måske er nogle af dine venner, som også kender til det med, at fysisk kontakt kan være lidt ubehageligt. Og så kan det være, at I kan snakke lidt om det, og om hvad de gør i situationer, hvor andre fx stiller sig tæt på dem. Og uanset om de kender til det eller ej, så vil langt de fleste venner rigtig gerne lytte, når man fortæller dem om noget, som fylder. 

De vil altid gerne lytte hos Headspace 

Nogle unge synes også, at det kan være rart at snakke med nogle, som slet ikke kender dem. Hvis du også har det sådan, kan jeg varmt anbefale dig at tage fat i Headspace. Hos dem sidder der nemlig en hel masse søde og rare frivillige, som er vant til at snakke med unge. Og intet er for stort eller småt til Headspace. Alle er velkomne. Det er helt gratis, og du kan også sagtens være anonym. Du kan både droppe ind hos dem, ringe og få en tid eller chatte med dem. Og uanset hvordan du kontakter dem, så sørger de altid for, at det foregår på en måde, som er rar for dig. 

Når man ikke bryder sig om fysisk kontakt, kan man godt komme til at undre sig ret meget over, hvorfor man mon har det sådan. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar som du kan bruge. Varme vink til dig!

De bedste hilsner fra en Mindhelper