Hej Mindhelper,
Jeg går rundt med en følelse af tomhed, samtidig med at jeg føler mig glad og lykkelig.
I juni måned fik jeg en kæreste, som allerede en måneds tid efter kom virkelig tæt på mig, da jeg i sommerferien var ved at miste min far. Det gik op og ned en måned tids, hvor min far havde en masse læseundersøgelser, derefter kom han ind og ud af sygehuset. Fra slut juli til og med september, var jeg ved at miste ham et par gange.
Kort tid efter kom min bonusmor ud for en ulykke, som var forholdsvis alvorlig.
I den periode var jeg utrolig bange og græd ofte mig selv i søvn i min kærestes arme. Han bor lidt væk fra mig, men i den periode, hvor det var værst, kom han hver dag, så jeg ikke var alene – specielt om aften. Om dagen kørte jeg på, for at glemme det hele og støtte min far i gennem det hele.
I mens knoklede jeg på en musicalforestilling. Da den var overstået følte jeg et kæmpe tomrum. Pludselig kunne jeg slappe af, der var intet der skulle tjekkes op på, ingen der hele tiden skrev, men jeg blev heller ikke mødt af den ros og anerkendelse, som jeg havde fået fra holdet bag i gennem øve perioden.
Siden disse ting, har jeg haft svært ved at passe min træning og droppet den gang på gang. Jeg har haft let til tårer, selvom jeg føler mig glad og tilpas.
I sidste uge, fik jeg såret min kæreste. Ubevidst. Jeg fik sagt noget lidt hårdere end det skulle. Det endte med at vi blev uvenner og ikke rigtig havde kontakt i et døgns tid.
Jeg gik med tanken ”han fortjener meget bedre end mig. Det er altid min skyld vi bliver uvenner”. Samtidig tænkte jeg ikke rigtig over det. Alligevel endte det med at jeg skar i mig selv, uden rigtig at vide hvorfor.
Min kæreste og jeg har snakket om uvenskabet og selvskade efterfølgende. Han har taget det hele utrolig pænt, men han er blevet virkelig nervøs for mig, da han ved, at jeg tidligere har været selvskadede og haft rigtig dårligt selvværd.
Den sidste uge har jeg været ked af det og irritabel. Jeg kan ikke rigtig græde, har lyst til at have ham ved mig, men samtidig vil helst være alene i min egen bobbel og passe mine hverdagsting, Han mener, at jeg måske burde snakke med nogen om det.
Jeg ved ikke hva’ jeg skal tænke om det hele . Jeg synes det er svært at være i.
Jeg er i tvivl om hvad der sker og hvordan jeg skal handle. Er jeg ved at falde tilbage og/eller komme ud på et spor jeg ikke skal?
(Pige, 18 år)
Hej Pige på 18 år
Det lyder som om, du har mødt en masse svære ting i løbet af det sidste stykke tid. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er så vigtigt ikke at gå med de svære ting alene.
Det giver god mening
Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at det giver rigtigt god mening, at du kæmper med den her tomhedsfølelse. Og at du har let til tårer, selvom du egentligt synes, du har det godt. For det lyder som en super hård omgang, du var igennem, hvor din far først var rigtigt syg. Og bagefter kom din bonusmor så ud for en ulykke. Det er rigtigt hårdt, når ens forældre er så syge, at man flere gange er tæt på at miste dem. Og det skaber en masse utryghed og usikkerhed. Men det lyder som om, du er et super omsorgsfuldt menneske, der passede rigtigt godt på din far, mens han var syg. Så derfor har du måske ikke haft vildt meget tid til at mærke efter, hvor meget det egentligt også påvirkede dig, at din far var så syg.
Det er helt normalt at reagerer sådan i krisesituationer. Men nu lyder det som om, der er kommet ro på igen, og din far er blevet rask. Samtidigt er du blevet færdig med den musicalforestilling, som du også har knoklet med. Og som det lyder som om, du har haft det rigtigt godt med at være en del af. Så nu har du pludseligt tid til slappe af, som du selv skriver. Og fordi du har tid til at slappe af, har du også tid til at mærke, hvordan du egentligt har det. Så jeg tænker, at nogen af de ting du mærker lige nu, er en lidt forsinket reaktion på alle de ting, der skete i sommerferien.
Dråben, der får bægeret til at flyde over
Det påvirkede dig rigtigt meget, at du blev uvenner med din kæreste. Og det kan jeg godt forstå. For det er rigtigt hårdt at være uvenner med nogen, som man elsker rigtigt højt. Og du har været presset hårdt i forvejen. Så kan et skænderi med en, som man elsker godt være dråben, der får bægeret til at flyde over, så man blive rigtigt ked af det. Samtidigt lyder det også bare som nogle mega hårde tanker, der poppede op i hovedet på dig om, at din kæreste fortjener bedre end dig. Jeg kan godt forstå, det er sådan nogle tanker, der popper op, når man bliver uvenner. Men jeg kommer sådan til at tænke på, hvorfor han skulle fortjene bedre end dig?
For det lyder som om, du er en super sød og omsorgsfuld pige. Og vi kan alle sammen få sagt noget, der gør andre kede af det ved et uheld. Specielt hvis vi er pressede i forvejen, som du er lige nu. Så kan man godt komme til at få sagt noget, før man har fået tænkt sig ordentligt om. Men det lyder jo som om, du og din kæreste har fået snakket om det og løst det på en rigtigt fin måde. Og hvis han har tilgivet dig, så tænker jeg, at det er fordi, han også elsker dig og gerne vil være sammen med dig.
Snak med nogen
Det giver god mening, at du reagerede ved at selvskade, da du blev uvenner med din kæreste. For det lyder som om, det er noget, du har gjort før. Og når man er rigtigt ked af det, så tænker man ikke klart. Så reagerer man bare på sine følelser. Og hvis selvskade engang har været den måde, du reagerede på, når du var ked af det. Så var det sikkert den første løsning, der poppede op i dit hoved, da du blev så ked af det. Men at det skete den ene gang behøver ikke at betyde, at du er faldet tilbage i dit gamle mønster. Det kan sagtens være, det bare var noget, der skete den her ene gang. Jeg tænker dog alligevel, at din kæreste har ret i, at det er en god idé, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det. For det er et tegn på, at du er rigtigt presset for tiden, at du reagerede med selvskade, da du og din kæreste blev uvenner.
Derfor kommer jeg til at tænke på, om der mon er nogen i nærheden af dig, som du vil være tryg ved at fortælle, hvordan du har det udover din kæreste? For jeg tænker, at det her måske er for tungt til, at du og din kæreste skal løse det alene. Det er noget, du skal have hjælp af en voksen til. Nogle gange er det nemlig lidt nemmere for voksne at hjælpe en. Jeg tænker på, om du for eksempel kan snakke med din far eller din bonusmor om det? Hvis ikke du kan det, er der mon så en anden voksen, som plejer at være god til at lytte til, hvad du siger til dem, du kan tage fat i? Det kan være en onkel, en tante eller måske en bedstemor. Det vigtigste er nemlig ikke så meget, hvem du snakker med. Det vigtigste er, at du får snakket med nogen.
Tag fat i Headspace
Hvis det er nemmere for dig at starte med at snakke med nogen, som du ikke kender, så kan du tage fat i Headspace. Hos Headspace sidder der nemlig altid nogle super søde frivillige rådgivere klar til at snakke med dig. Og du kan snakke med dem alt, for der er ikke noget, der er hverken for stort eller for småt at snakke om hos Headspace. De frivillige hos Headspace har snakket med rigtigt mange unge, der har haft det svært, så det er de super dygtige til. Du kan være helt anonym hos Headspace, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i.
Snak med din læge
Jeg synes også, du skal prøve at snakke med din læge om, hvordan du har det, hvis du bliver ved med at være så presset og ked af det. For så kan det måske være en god idé at få noget professionel hjælp. Og din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan finde den hjælp henne. Det kunne for eksempel være ved at henvise dig til en psykolog, hvis du og din læge tænker, at det kunne være godt få dig at få snakket med en psykolog om, hvordan du har det.
Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det. For det lyder ikke sjovt, at du går rundt og egentligt er ret presset, selvom du sådan set føler, at du har det okay. Men der er hjælp at hente til at få det helt godt igen.
De varmeste hilsner fra en Mindhelper