Hej Mindhelper
Jeg er en pige på 17 år. Sidste år blev jeg diagnosticeret med depression og 2 former for angst.
Jeg gik et år på efterskole og selvom jeg virkelig udviklet mig selv og fik en masse venner, følte/føler jeg mig bare stadig konstant ked af det og helt tom. Jeg begyndte på hf i år men stoppet fordi jeg følte at ingen kunne lide mig, men mest af alt igen fordi jeg bare føler mig som jeg bare er helt væk, tom, trist ingenting og bare i vejen men også usynlig og alt og intet, så mange ting for jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal putte ord på det, jeg ved virkelig ikke hvad det er og hvordan jeg beskriver det. Det er som om jeg bare ikke vil være på jorden længere, men min aller største frygt er at dø. Jeg har selvmordstanker, men ved ikke om det er det jeg kan kalde fordi jeg ville aldrig kunne finde på reelt at gøre det. Jeg ville ønske nogen andre kunne beskrive følelsen for mig for jeg kan ikke selv finde ud af det. Jeg kan heller ikke tale med mine forældre, selvom de har hjulpet mig gennem de svære tider, sukker min mor hver gang jeg kommer med problemer og min far kan ikke relatere så han forstår ikke at det kan være rigtigt.
Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med mig selv.
(17 år)
Kære dig,
Det lyder til, at der er rigtig meget som fylder lige nu. Du står et sted, hvor du er i tvivl om, hvad du skal stille op, og det kan jeg virkelig godt forstå er svært.
Jeg er så glad for, at du har skrevet herind, for du skal ikke gå med de tanker og følelser alene.
Når meget ændrer sig på kort tid
Det lyder til, at meget har ændret sig for dig på kort tid.
Du skriver, at du har haft et dejligt år på efterskole, hvor du har mødt søde venner, og virkelig har udviklet dig.
Men sidste år fik du en depression og angst, og efter du startede på din HF, droppede du ud igen.
Det kan i sig selv være rigtig svært at gå fra efterskole, hvor man hele tiden er omkring folk og ofte kender sine venner helt vildt godt. Til at starte på HF, hvor alt er nyt, og man ikke kender nogen. Og når man så samtidig har en depression, så gør det det ikke lettere.
Og så kan det hele blive meget overvældende og føles svært at være i.
Derfor kan jeg også godt forstå, hvis du sidder tilbage og har svært ved at finde hoved og hale i alt, hvad der sker for tiden.
Når man hele tiden er trist
Du skriver, at du hele tiden føler dig ked af det og tom indeni.
Det synes jeg giver god mening. For når man har en depression, så er der rigtig mange, som føler sig tomme og triste meget ofte.
Du nævner også, at du kan have tanker om, at du ikke har lyst til at være på jorden mere.
Det kan være rigtig ubehageligt, når man har det sådan. For det kan være svært, når man på den ene side er mega ked af det og ikke vil være her mere, men samtidig ikke kunne finde på at begå selvmord.
Men faktisk så oplever de fleste som har en depression, at de har tanker om ikke at have lyst til at være her mere. For det er et symptom, som ofte følger med, når man har en depression.
Og når man har det sådan, så er det vigtigt at man får hjælp og får talt med nogen om det.
Hvad skal du gøre?
Derfor er mit bedste råd til dig, at du skal tale med nogen om, hvordan du har det.
Tal med din mor og far igen
Det lyder til, at du allerede har nævnt det for din mor og far, men indtil videre har du en følelse af, at du ikke rigtig kan tale med dem om det.
Selvom det indtil videre er gået skævt, når du har prøvet at tale med dine forældre, så vil jeg alligevel prøve at foreslå, om du kunne sætte dig ned og tale med dem igen?
Nogle gange så har folk en masse på deres egen tallerken, og så kan de reagere på måder, der ikke er så smarte. Men det betyder ikke, at de er ligeglade. Nogle gange kan det være fordi, at de faktisk ikke helt forstår, hvordan situationen er.
Og måske ved dine forældre faktisk ikke, hvor svært du har det.
Derfor kommer jeg til at tænke på, om du kunne aftale et tidspunkt med dine forældre, hvor I kunne sætte jer ned sammen og tale om det.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal sige til dem, så kan jeg varmt anbefale dig at vise dem det brev, du har skrevet til os.
For i det beskriver du virkelig godt, hvilke tanker og følelser du går med.
Du kan også prøve at læse vores artikel: Guide til at snakke med dine forældre om svære ting.
Få hjælp hos lægen
Et andet sted, du kan søge hjælp, er hos din læge.
Læger ved rigtig meget om, hvad man kan gøre, når man har det skidt. For ofte ved de, hvilken hjælp man kan få i den kommune, du bor i. Og ofte har de også gode råd til, hvad man kan prøve at gøre.
Hvis du får talt med dine forældre, kan du eventuelt spørge dem, om de vil tage med dig til lægen. Dog behøver du ikke dine forældres tilladelse for at tage til lægen.
Så hvis du hellere vil tage til lægen, og tage en anden end dine forældre med, kan du sagtens det.
Det kunne for eksempel være en voksen i din familie eller en af dine venners forældre. Det vigtigste er, at det er nogen, du er tryg ved og stoler på.
Hvis du gerne vil læse mere om, hvor du kan søge hjælp i lige præcis din kommune, så kan du finde din kommune inde på vores kommuneoversigt til hjælp.
I den har vi samlet alle informationer fra kommunerne i hele landet. Du skal blot finde den kommune, du bor i og trykke på den. Så kommer alle hjælpetilbud i din kommune frem.
Tal med dine venner
Det lyder til, at du har fået nogle virkelig gode venner på efterskolen.
Jeg kommer til at tænke på, om du taler med dem om, hvordan du har det?
For når man har det skidt, så er det vigtigt at tale med nogen om det. Og ofte kan ens venner være rigtig rare at tale med, fordi de ofte kan støtte og være der for én.
Det kan også være, nogle af dine venner selv har prøvet at have det svært og har et godt råd.
Uanset hvad, kan ens venner kun hjælpe en, hvis de ved, hvordan man har det.
Derfor håber jeg, at du vil række ud til dem omkring dig, og få sagt højt hvordan du har det. For du skal ikke gå med de følelser og tanker alene.
Jeg er rigtig glad for, at du har skrevet ind til os, og du må altid skrive igen, hvis du har brug for det. Jeg håber mit svar kan hjælpe dig på vej, og jeg sender dig en masse god energi.
De bedste hilsner fra en Mindhelper