Jeg får altid meget svedige håndflader, når jeg er i skolen

Du tumler med en masse svære ting for tiden. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er så vigtigt ikke at gå alene med de svære ting.

Kroppen bliver påvirket af følelser og tanker

Det lyder ikke særligt rart, at du får svedige håndflader og hjertebanken, når du er ovre i skolen. For det kan være ret ubehageligt at have det på den måde. Men når jeg læser dit brev, så tænker jeg, det giver ret god mening, at du har det sådan. For det lyder som om, du er rigtigt opmærksom på de andre i klassen. Og måske også på, hvad de andre i klassen ville tænke om dig, hvis du eksempelvis kom til at lave en lyd, når du rejser dig. Er det mon rigtigt? 

Når man er rigtigt opmærksom på de mennesker, der er omkring en, og måske også bange for, hvad de mon tænker om en. Så er det helt normalt, at ens krop reagerer på det. For kroppen kan nemlig blive påvirket af de tanker og følelser, som man har. Og hvis man er utryg eller usikker, så kan ens hjerte for eksempel begynde at banke rigtigt hurtigt, og man kan få svedige håndflader. 

Det sker, fordi ens krop forbereder sig på at skulle kæmpe mod noget farligt eller flygte fra det. Det er mega smart, hvis man faktisk står i en farlig situation, som man skal ud af. Men når der ikke er fare på færde, og det bare sker, mens man sidder i klassen, så er det super ubehageligt. Heldigvis så er det ikke farligt at have det på den måde, selvom det er ubehageligt. Tværtimod så er det et tegn på, at din krop og din hjerne fungerer, som den skal. 

Det skal ikke tage overhånd

Det er slet ikke unormalt at være opmærksom på de mennesker, der er omkring en og tænke over, hvad de mon tænker om en. For mennesker er udviklet til at være sociale dyr. Dengang vi stadig boede på savannen, var det nemlig farligt for os at gå alene rundt, for så var risikoen for at blive spist af eksempelvis en bjørn meget større. Så der var det super vigtigt, at vi kunne tænke over, hvad andre mon tænkte om os. Sådan så vi kunne rette ind efter de andre i gruppen og undgå at gøre dem så sure, at vi blev smidt ud af den. 

Men det med at tænke over over, hvad andre tænker om en skal heller ikke tage overhånd. Og hvis det begynder at være sådan, at der er en masse ting, man ikke kan, fordi man er bange for, hvad andre mon tænker. Så er det godt at være lidt opmærksom. For der er nemlig nogen, der har det på den måde, fordi de har social angst. Du kan læse mere om social angst i den artikel, jeg har linket til. 

Jeg kan desværre ikke svare dig på, om det du oplever kunne være social angst. Det er nemlig en professionel, der sidder sammen med dig, der skal hjælpe dig med at finde ud af det. Så hvis du synes, at du kan genkende mange af tingene fra artikelen om social angst, så er det en god idé at snakke med din læge om det. For din læge er nemlig en af dem, der kan hjælpe dig med at finde ud af, om det er social angst. 

Snak med nogen

Det allerbedste råd jeg kan give dig er, at du skal snakke med nogen om, hvordan du har det for tiden. For du tumler med en masse svære følelser og tanker. Og det er ikke noget, du skal gå alene med. Det er nemlig alt for hårdt i længden. Derfor tænker jeg også på, om der mon er nogen tæt på dig, som du kan snakke med? Det kunne eksempelvis være dine forældre. De fleste forældre vil nemlig rigtigt gerne hjælpe og lytte, hvis de ved, at man har det svært. Men det kan også være en lærer på din skole, en onkel eller en helt tredje voksen, som du er tryg ved. Det vigtigste er nemlig bare, du får snakket med nogen. 

Hvis du synes, det er svært at skulle sætte ord på dine tanker og følelser, når du snakker med nogen. Så kan du prøve at vise den, du gerne vil snakke med det brev, som du har skrevet herind. Der har du nemlig beskrevet super fint, hvad det er for nogle ting, du kæmper med. Så kan den, du gerne vil snakke med læse brevet og stille spørgsmål til det bagefter. På den måde slipper du for at være den, der skal starte samtalen op. Du kan også læse vores artikel om at snakke med sine forældre om de svære ting. Der er en masse gode råd om, hvordan man kan få sat ord på de svære tanker og følelser. 

Det er en copingstrategi

Du skriver, at du ind imellem skærer i dig selv, når du bliver ked af noget, som nogen har sagt til dig. Det giver god mening, at du kan komme til det. For at skære i sig selv er en copingstrategi – det vil sige noget, som man gør for at håndtere noget indeni, som er svært. Men selvom det hjælper lige i øjeblikket at skære i sig selv, så er det ikke nogen god copingstrategi. Både fordi man gør skade på sig selv, når man gør det. Men også fordi det ikke hjælper på den lange bane. For at skære i sig selv løser ikke de ting indeni en, som er svære, og så ender man lige pludseligt med at have to problemer. De ting indeni som er svære og, at man skærer i sig selv. 

Derfor er det super vigtigt, at du får fortalt en voksen tæt på dig, at du ind imellem skærer i dig selv, så du kan få hjælp til at håndtere de svære ting på en anden måde. Jeg ved godt, det kan være svært at skulle sige det. Men selvom de fleste måske kan blive bekymrede og lidt chokerede lige, når de har fundet ud af det. Så bliver de som regel også glade for, at man fortalte det til dem, fordi de holder af en og gerne vil kunne hjælpe. 

Du kan også altid tage fat i LMS, hvis du godt kunne tænke dig at snakke med nogen om, at du skærer i dig selv. Hos LMS sidder der nemlig nogle søde og dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke, som ved meget om blandt andet, hvordan man har det, når man skærer i sig selv. De frivillige rådgivere ved godt, det kan være svært at snakke om, så de skal nok gøre, hvad de kan for at hjælpe dig. Du kan være helt anonym hos LMS, hvis du helst vil det. 

Det kan være super hårdt, når man er rigtigt opmærksom på andre omkring en og, hvad de mon tænker. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så krydser jeg fingre for, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det for tiden. For du skal ikke gå alene med alle de svære ting.