Hej

Jeg hedder K, og her på det seneste har jeg haft stress, og er bange for at jeg er ved få angst og depression.

Jeg kommer fra Sjælland, men går på uddannelse i Nordjylland. Jeg er super langt væk hjemmefra, og selvom at jeg bor på skolehjem hvor jeg har folk omkring mig hele tiden så føler jeg mig ensom.

Siden sommerferien har jeg haft det virkelig godt, og da jeg kommer fra efterskole af, tænkte jeg jo bare: ”fedt mand, tre-års efterskole!”.

Men pludselig i November ramte jeg en mur. Jeg blev pludselig ramt af usikkerhed, og mig som plejer at være åben, energisk og glad. Jeg begyndte at gå i panik for jeg vidste ikke hvad der skete for mig, jeg klatrede op af et bjerg, og pludselig blev jeg revet ned i stor kraft, det er sådan jeg føler mig.

Jeg havde svært ved at snakke med mine venner om det, for de havde jo ikke lagt mærke til at jeg havde det dårligt, og så troede jeg at de bare var ligeglade med mig, og ikke gav en fuck for hvordan jeg havde det.

Hvad forslår I at jeg går, for jeg vil gerne have en at snakke med perhaps, eller en mentor.

Kærlig Hilsen K

(17 år)


Hej 17 årig

Det kan være hårdt og svært at starte på en ny uddannelse. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er så vigtigt ikke at gå alene med de svære ting. 

Først vil jeg lige gøre dig opmærksom på, at jeg har rettet lidt i dit spørgsmål. Det er udelukkende for at være sikker på, at der ikke er nogen, der kan genkende dig ud fra dit spørgsmål.

Usikkerheden kan komme lidt forsinket

Det lyder som om, du har følt, at den sidste tid har været rimeligt svær og hektisk. Er det rigtigt forstået? Det synes jeg, giver rigtigt god mening. For det er både hårdt og hektisk at starte på en ny uddannelse. især, når man så ovenikøbet er langt væk hjemmefra, som du er. For selvom man måske har været vant til at gå på efterskole, så er det noget helt andet at tage en ungdomsuddannelse. Fagligheden er en anden, så der er en masse nye ting, man skal lære. Samtidigt så skal man lære den nye by, man er kommet til at kende. Og man skal lære alle de mennesker, som man går på uddannelse med og bor sammen med at kende.

Det er alt sammen noget, som ens hjerne bruger mega meget energi på. I starten lægger man måske ikke så meget mærke til det, fordi alt er nyt og spændende, og det hele kører derudaf. Men når man så har vænnet sig lidt til alt det nye, og det bliver hverdag igen. Så kan det godt pludseligt ramme en, at man er i en helt ny by, på en helt ny uddannelse, sammen med en masse mennesker som man ikke kender så godt. Og så kan usikkerheden over alt det nye godt komme drønende lidt forsinket. Giver det mening for dig? 

Har du mod på at snakke med dine venner?

Du skriver, at du troede, at dine venner var ligeglade med dig, fordi de ikke havde lagt mærke til, at du ikke havde det godt. Det giver rigtigt god mening, at du havde den tanke. For når man har det svært og selv tydeligt kan mærke, at man ikke er, som man plejer. Så kan man godt komme til at tænke, at det er lige så tydeligt for andre, at man ikke har det godt. Men det er det bare ikke altid. For tanker og følelser er ikke noget, man nødvendigvis kan se på hinanden. Så hvis man ikke selv fortæller folk, at man har det svært for tiden, er det ikke sikkert, de ved det.

Samtidigt så er der også mange, der synes, det kan være vildt grænseoverskridende at spørge, om man er okay. For eksempel fordi de er bange for at komme til at gøre en ked af det. Og så får de måske ikke lige gjort det, selvom de godt kan fornemme, at man ikke helt er okay. Men det er ikke det samme som, at de er ligeglade med en. Derfor tænker jeg også på, om du mon kunne have mod til at prøve at snakke med dine venner om, hvordan du har det for tiden? For de fleste venner vil rigtigt gerne hjælpe og lytte, hvis de ved, man har det svært. Og når man har det svært i en periode, så kan det være rigtigt rart at have sine gode venner at støtte sig op af. Hvis du ikke helt ved, hvordan du kan tage hul på snakken, så kan du læse vores artikel om at snakke med sine venner om de svære ting

Snak med en voksen på din uddannelse

Jeg kan sagtens forstå, at du godt kunne tænke dig at have nogen at snakke med. For når der er en masse svære tanker i hovedet, så er det hårdt at gå med dem alene. Vi mennesker er nemlig ikke bygget til at skulle klare os igennem de svære ting selv. Tværtimod er vi bygget til at have brug for at snakke med nogen om det, når livet er svært. 

Derfor tænker jeg på, om der mon er en voksen på dit skolehjem eller på din uddannelse, du vil kunne snakke med? Det kunne for eksempel være en lærer på din uddannelse. De fleste lærere vil nemlig rigtigt gerne hjælpe deres elever, hvis de har det svært, fordi de også bekymrer sig for sine elever og holder af dem. 

Men det kunne også være en studievejleder for eksempel. Studievejledere er nemlig uddannede til at hjælpe, når man har det svært på ens uddannelse. Samtidigt så tænker jeg også, at en studievejleder vil kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan finde nogen at snakke med udover på din uddannelse. Hvis du har lyst, kan du også prøve at tjekke vores vejviser ud. Der kan du taste den kommune, du bor i ind, og så viser den, hvad der er af tilbud i din kommune, hvis man er ung og har det svært.   

Snak med din læge

Det kunne også være en rigtigt god idé at tage et smut forbi din læge og snakke med dem om, hvordan du har det. For når man har det skidt og er bange for, at man måske har depression eller angst, så er det vigtigt at tage det alvorligt. For det er vigtigt, det bliver opdaget, hvis man går rundt og kæmper med depression eller angst. Der er nemlig hjælp at få, så man kan få det godt igen. Og ens læge kan hjælpe en med at finde ud af, om det mon er depression eller angst, der driller en. Samtidigt kan lægen også hjælpe med at finde ud af, hvor man kan få hjælp henne, hvis man bliver enig med lægen om, at det kunne være godt med noget mere hjælp. 

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen omkring dig om, hvordan du har det. Sådan så du ikke skal gå med alle de her tanker og følelser alene.

De bedste hilsner fra en Mindhelper