Hej

Jeg Idk hvad jeg skal. Jeg har de her tre lærer på mit gym som jeg er trygge ved mere end mine forældre. Fordi jeg ikke et super godt forhold til dem. Men de 3 lærer jeg har, har hjulpet mig lige siden jeg mødt dem omkring starten af skole året. Hende den ene betyder enormt meget for min skolegang og har gjordt at jeg har været lidt længere i skole. Hende den anden er min klasselærer og en sød person men tør ikke sige så meget til hende fordi jeg er bange for hun går ned med stress igen. Hende den tredje har været en kæmpe hjælp for mig, hun er ikke min lærer dsv, men min psykoterapeut og er evig taknemlig for hende fordi ved ikke om jeg havde levet så meget længere, jeg kan snakke med hende om alt. Føler bare at jeg er underlig fordi jeg ikke ville have kunne klaret skolen uden de 3 og den ene forsvinder snart og ved jeg kommer til at græde. Tror ikke de ved hvor meget de betyder for mig. Er så bange for sommer fordi der stopper jeg på skolen og ser dem ikke igen og har allerede lyst til at dø over det. Ved ikke hvorfor jeg har det sådan. Har bare altid knyttet mig mere til kvindelige lærer end mine forældre er det underligt? Skal jeg sige det til min psykoterapeut? Eller ej

(18 år)


Kære Du

Det lyder til, at du har tænkt en del over, hvorfor du mon føler dig mere knyttet til dine tre lærere end dine forældre. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind, og delt dine tanker.

At knytte sig til andre
Du spørger, om det er underligt, at du føler dig mere knyttet til dine lærere end dine forældre. Og nej, det tænker jeg ikke, at der behøves at være noget mærkeligt i.

Vi mennesker er flokdyr, og derfor har vi også allesammen brug for at knytte os til andre. Dengang i urtiden var det nemlig vildt vigtigt, at være en del af en flok. For ellers kunne man risikere at skulle kæmpe mod vilde dyr alene. Og den mekanisme med gerne at ville føle sig knyttet til andre, sidder stadig i os i dag. 

Og det kan være ret forskelligt, hvem vi føler os mest knyttet til. Nogle er meget tætte med deres forældre – måske især som børn. Men mange unge føler sig f.eks også mere knyttet til deres gode venner eller kærester end deres forældre.

Der kan være forskellige grunde til, at man føler sig knyttet til en person. Ofte handler det om, at man føler sig tryg ved personen. Man har det måske sjovt og hyggeligt, når man er sammen. Eller måske kan man kan tale med personen om svære ting, eller komme til dem, hvis man har brug for hjælp. Derfor handler det med at føle sig knyttet til en anden heller ikke om, man f.eks. er i familie med personen. Det handler mere om, hvilket forhold man har. Giver det mening?

En afslutning
Du skriver også, at du er bange for at stoppe på skolen til sommer, fordi du så ikke skal se dine lærere mere. Det med at stoppe et sted er noget, som mange unge synes er svært. For når man er et sted med nogle gode mennesker, er det helt naturligt, at det kan være svært, at sige farvel. Derfor er det også normalt, at man bliver påvirket af det, og f.eks. kommer til at græde. 

Men selvom der man komme nogle svære følelser op i en, når man stopper et sted. Så bliver følelserne ikke ved med at være der for evigt. Så selvom man måske bliver ked af det og bange i situationen. Så vil følelser for det meste forsvinde af sig selv igen. Lidt ligesom en bølge der går op, også går ned igen.

Tal om det
Du spørger også, om du skal tale med din psykoterapeut, om de ting, du skriver i dit brev. Og det tænker jeg, er en rigtig god ide. For måske kan i så tale lidt mere om, hvorfor du føler dig knyttet til lærerne på skolen.

Jeg tænker også det ville være en god ide, hvis du fortalte psykoterapeuten om, at du er bange for at stoppe på skolen. For så kan i snakke om, hvad der skal ske bagefter, og hvordan overgangen, kan blive lettere for dig. Det kan måske være med til at give dig lidt mere ro i maven. Og det kan også være, at din psykoterapeut har nogle råd til, hvad du kan gøre.

Det kan også være, at du selv har nogle ting, som har hjulpet dig før? Her tænker jeg på, når du er stoppet andre steder – i folkeskolen for eksempel. Måske var der noget der, som gjorde overgangen lettere? Du kan også læse råd til at håndtere tristhed i artiklen I kulkælderen? få 10 gode råd.

Tal med en anden
Det kan også være en hjælp, f.eks. at tale med ens venner eller familie, når der er noget, som er svært. Du skriver, at du ikke har et super godt forhold til dine forældre. Så jeg ved ikke, om du har snakket med dem om, at du frygter at stoppe på skolen. Men ellers kan du overveje at gøre det. Ellers kan det også være, at du har en god ven, en søksnede, eller en helt tredje, som du har mere lyst til at tale med. Det kan nemlig være meget rart, at dem omkring en ved, hvordan man har det. 

Jeg håber at der er noget i mit svar, du kunne bruge. Jeg sender en masse gode tanker din vej, og krydser fingre for, at du får talt med nogen om, hvordan du har det.

De bedste hilsner fra en Mindhelper