Hej Mindhelper
Sådan som jeg har det nu har jeg haft det i næsten flere år. men det er først det sidste halve år at det er gået helt galt.
Jeg er en meget indadvendt person og gemmer mere på mine tanker end at fortælle dem.
Jeg har aldrig før fortalt nogle hvordan jeg virkelig har det. så dette vil blive den første gang.
jeg er bange. bange for mig selv, bange for mine tanker og blive efterladt alene med dem.
de hvirvler rundt i mit hoved som en endeløs storm. og når de hober sig op bliver de udløst i form af panikanfald. min hals snører sig sammen og jeg kan ikke trække vejret. det er som om rummene omkring mig prøver at mase mig og jeg må bare væk.
jeg har det sidste lange stykke tid gjort skade på mig selv, på flere tænkelige måde. Ved hjælp af ild, cigaretter, knive, sakse, glasskår, nåle osv. hvis jeg bliver overladt alt for længe til mig selv, bliver jeg bange for det næste jeg vil gøre.
dagene hvor jeg ikke længere kan magte at være her længere bliver hyppigere og hyppigere og det skræmmer mig. alt dette går ud over min skolegang. opgaver som jeg før i tiden klarede nemt virker utrolig uoverskuelige.
jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. jeg har ikke lyst til at have det sådan mere. Jeg ville gøre alt for at bare kunne give alting væk. bare at kunne rejse mig op og forsvinde.
ja til tider ønsker jeg at jeg aldrig var blevet født.
(Pige, 15 år)
Kære pige, 15 år
Det er nogle svære tanker du slås med, så derfor er det en meget vigtig og sej begyndelse at du åbner op ved at skrive til Mindhelpers brevkasse. Måske har det også allerede hjulpet dig lidt at sætte ord på, hvordan du har det.
Det lyder som om du allerede har kæmpet med dine tanker i lang tid. Det er kun blevet værre, og du har ikke snakket med nogen om det. Du beskriver, at du har lyst til at forsvinde – og næsten ønsker at du ikke var blevet født.
Når man går alene med tingene, kan det begynde at køre i en uendelig ring inde i hovedet og føre til både panikanfald og trang til at skade sig selv. Det kan få smerten i hovedet til at forsvinde for en kort stund, når det gør ondt i kroppen. Men det er ikke nogen god ting at gøre ved dig selv.
Det er derfor meget, meget vigtigt at du fortæller om dine tanker til nogle voksne omkring dig! Det allerbedste vil være at tale med dine forældre. Hvis du ikke synes det er en mulighed kan du også starte med en nær ven/venindes forældre, en anden fra din familie (ældre søskende, bedsteforældre måske?) din skolelærer eller skolens sundhedsplejerske. Bare det er én som du føler dig tryg ved. Du skal have hjælp til alt det der kører rundt i dit hoved, og det skal være NU.
Det vil også være en god idé at få en snak med din læge, men når man – som du – kun er 15 år kan det føles mega uoverskueligt. Det er derfor du skal have en tryg person med, som kan sidde ved siden af dig. Læs eventuelt vores artikel om: “Alt du skal vide om at gå til lægen når du har det svært“. Her er nogle råd til, hvordan du kan forberede dig til samtalen.
Der findes gode behandlingsmuligheder for panikanfald, selvskade og svære tanker, og de fleste unge får det meget bedre efter et stykke tid. Derfor er det vigtigt at komme i gang nu, så du ikke går glip af for meget skolegang og ungdomsliv.
Hvis du slet ikke kan tale med nogen omkring dig, kan du også starte med at ringe til eller chatte med anonyme telefonrådgivere. Det kan du gøre både hos Headspace, Cyberhus og Børnetelefonen. De kan hjælpe dig med at finde ud af hvordan du kan tage det første skridt hen imod den rette hjælp.
Varme hilsener, Mindhelper
