Jeg ændrer min person afhængig af selskabet, jeg er i

Det lyder, som om du har det rigtig hårdt, og at det er svært at være dig for tiden. Derfor er det også rigtig rigtig godt, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig første skridt på vejen til at få det bedre.

Har du oplevet noget før i tiden?
Du skriver, at du gennem hele dit liv har haft mangel på selvfølelse. Jeg kommer til at tænke på, om der mon er sket noget, der har givet dig denne manglende selvfølelse? Eller har det altid bare været der?

Du er i en svær situation
Du spørger, hvad der er galt med dig. Jeg opfatter det ikke, som om der er noget galt med dig. Jeg forstår det mere, som om du er i en situation, der er svær for dig at være i. Og derfor gør du dit bedste for at gøre den situation mere udholdelig at være i. Det er blandt andet at skade sig selv. På den måde bliver det nemmere at håndtere smerten, fordi den bliver fysisk. Smerten bliver nemmere at forholde sig til. Og det tager i øjeblikket over for den indre smerte, der er sværere at få hold på. Men det er desværre ikke en særlig hensigtsmæssig måde, for smerten kommer altid tilbage igen.

Jeg tænker på, om du mon har læst vores artikel om selvskade? Hvis du ikke har, synes jeg, du skal gøre det. Her har vi listet nogle steder op, hvor du kan få hjælp. Og de handler alle om det samme: At du skal dele dine problemer med andre.

Her kan du få hjælp:
Nu vi allerede er inde på, hvor du kan få hjælp, vil jeg lige liste nogle steder op. Det er måske en rigtig stor opgave for dig at skulle dele så svære tanker med andre. Men det er vigtigt, at du gør det. Og du har faktisk allerede taget det første skridt ved at skrive ind til os. Så jeg er sikker på, at du også kan fortælle det til andre omkring dig.

• Fortæl det til dine forældre:
  Det første, jeg synes, du skal gøre, er, at du skal fortælle dine forældre om, hvad du oplever. Og ja, det er helvedes svært at sige højt. Men du vil takke dig selv for at have gjort det bagefter. Dine forældre er en rigtig vigtig støtte at have igennem alt det her. Og hvis de ved, hvad du går og bokser med, kan de også bedre hjælpe dig igennem alt det her. Hvis det er for svært at sige højt, kan du altid skrive et brev til dem. Måske kan du endda vise det brev, du har skrevet her?
• Tag kontakt til LMS:
  Har du hørt om Landforeningen mod Selvskade? Det er et anonymt hjælpetilbud for personer, der skader sig selv. Her kan du henvende dig og få hjælp af folk, der er eksperter på lige præcis selvskade. De er super dygtige og kan komme med gode råd til, hvad du kan gøre. Hvis det virker for stort at tage fat i nogen omkring dig, så håber jeg virkelig, at du vil gøre dig selv den tjeneste at tage fat i LMS. For det vigtigste er, at du ikke går med de her tanker helt alene.
• Del det med dine veninder:
  Jeg kommer til at tænke på, om dine veninder ved, hvordan du går og har det? Ofte kan det lette meget at fortælle hvordan man har det til sine veninder. Så kan de bedre være der for en, når tingene bliver ekstra svært. Og måske kan de endda nikke genkendende til noget af det, du oplever for tiden?

Du kan lære din identitet at kende
Jeg synes lige, at du skal vide, at det er almindeligt, at man ændrer sig i forhold til det selskab, man befinder sig i. Det er noget, alle mennesker gør. Mere eller mindre ubevidst. Men det lyder ikke som noget almindeligt for dig. Det lyder, som om du synes, det er ret ubehageligt at opleve. Og du skriver, at du stjæler andres personlighedstræk. For lige at gøre det helt klart: Du har en identitet. Du har dine egne personlighedstræk. Du har måske bare ikke lært den og dem at kende endnu. Men det kan du komme til. Men det er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden. Det tager tid. Og det kræver også, at du har en, der kan hjælpe dig med det. Men det kan lade sig gøre.

Det kan måske også være ekstra svært for dig at mærke dig selv i de teenageår, du er i nu. Hormonerne raser rundt i kroppen, og det gør det bestemt ikke nemmere, når man skal lære sin identitet at kende. Så det kan godt være, at det kommer stille og roligt, når hormonerne har lagt sig igen. Men uanset hvad, er det stadig rigtig svært for dig lige nu. Og derfor endnu mere grund til, at du deler det med andre omkring dig.

Du kan også gøre noget selv
Her til slut vil jeg lige linke til nogle artikler, der indeholder nogle redskaber, du kan bruge for dig selv. Den første er om at skrive dagbog. Den linker jeg til, fordi det er rigtig sundt at få tanker ud af hovedet og ned på papir. På den måde kan du også lære dig selv lidt bedre at kende. Og der kommer oftest lidt struktur på tankerne, når man skriver dem ned.

Den anden artikel handler om vejrtrækningsøvelser. Og ja, det kan godt lyde lidt langhåret, og du tænker måske: “Hvad i alverden skal det nytte?”. Men! Det er faktisk en rigtig god måde at finde ro i sig selv på. Der er nemlig tid til at komme helt ned og trække vejret dybt, så man kan slappe af. Og det kan skrue ned for de hurtige tanker, man kan have i løbet af dagen. Tag et kig på dem, og brug dem, som det passer dig.

Jeg håber virkelig, at mit svar har givet dig idéer til, hvad du kan gøre ved din situation. Husk: Der er intet galt med dig. Du reagerer blot på en svær situation. Jeg ønsker det bedste for dig.