Hvordan fortæller jeg min mor, at hendes “glade pige” bare gerne vil dø?

Det er ikke særligt rart at være dig for tiden. Derfor er jeg også super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig et tegn på, at du rækker ud efter hjælp, og det er det første skridt på vejen imod at få det bedre. 

Et klap på skulderen

Jeg vil lige starte ud med at give dig et klap på skulderen for, at du faktisk allerede har snakket med din mor en gang før. For det er så vigtigt at række ud til dem omkring en, når man har det svært. Sådan så man ikke skal klare sig igennem de svære perioder i livet alene. Det er bare ikke altid så nemt at få fortalt dem tæt på en, at man ikke har det godt. Derfor er det også super sejt, at du gjorde det. 

Du er ikke alene

Du skriver, at du helst ikke vil leve mere. Sådan kan man godt få det, når man har det rigtigt svært. For så kan det gøre så ondt indeni, at livet kan føles helt umuligt at holde ud at være i. Og så kan det komme til at føles som om, døden er den eneste måde, man kan få livet til at holde op med at gøre ondt på. Men det er det ikke. Der er hjælp at få, når man har det sådan, at man ikke har overskud til at komme ud af sengen og har selvmordstanker. 

Du skal også vide, at du ikke er alene om at have det sådan her. Der er rigtigt mange mennesker, der på et tidspunkt i deres liv har oplevet at have det så svært, at de ikke har lyst til at være her mere. Men heldigvis så får de fleste det godt igen. Nogle gange kræver det bare, at man får den rigtige hjælp. Hvis du har lyst, så kan du prøve at læse Claras historie. Clara havde heller ikke lyst til at være her mere, men i dag har hun det heldigvis godt igen, fordi hun fik hjælp efter, hun fik fortalt sin mor, hvordan hun havde det 

Du må gerne bekymre din mor.

Som jeg skrev i det første afsnit, så kan det være svært at få fortalt nogen, som man er tæt på om, at man har det svært. For det er ikke særligt rart at tænke på, at de måske kommer til at gå rundt og være bekymrede for en. Derfor kan jeg også sagtens forstå, at det er svært for dig at få fortalt din mor, hvor svært du har det for tiden. Men du må gerne bekymre din mor. Det er det, man har forældre til. De fleste forældre vil nemlig deres børn det allerbedste Derfor vil de også hellere vide, hvordan deres børn har det og være bekymret, så de kan hjælpe. End de vil have, at deres børn går og kæmper med en masse svære ting helt selv. 

Der er ikke en rigtig eller forkert måde at fortælle din mor, hvordan du har det. Det vigtigste er nemlig bare, at du får snakket med hende så hurtigt som muligt. Det kunne for eksempel lyde sådan her: “mor? Jeg har brug for at snakke med dig, for jeg har det rigtigt svært for tiden” eller “mor, kan vi snakke sammen? Jeg har det rigtigt svært lige nu.” Du kan også prøve at kigge i vores artikel om at snakke med sine forældre om de svære ting, hvis du har brug for flere tips til at få snakket med din mor.  

Skriv det

Hvis det er helt umuligt for dig at få sagt højt, hvordan du har det, når du står overfor din mor. Så kan du måske prøve at skrive det i et brev, som du kan give din mor i stedet. Eller du kan vise din mor det brev, som du har skrevet til mig. Der har du nemlig skrevet så fint, hvordan du har det for tiden. Hvis du vælger at skrive det i stedet for at sige det højt til din mor. Så er det vigtigt, at du giver din mor brevet på et tidspunkt, hvor du er der. Sådan så din mor har mulighed for at snakke med din om brevet efter, hun har læst det. 

De vil altid lytte hos Livslinien

Hvis tankerne om, at du ikke har lyst til at leve mere, kommer til at fylde for meget, så kan du altid tage fat i Livslinien. Hos Livslinien sidder der nemlig nogle super søde og dygtige frivillige rådgivere klar til at lytte det meste af døgnet, hvis man har det sådan, at man egentligt bare gerne vil dø. De frivillige rådgivere har snakket med mange unge, som har haft det lidt på samme måde som dig. Derfor ved de også godt, det kan være lidt svært at sige højt. Så de skal nok gøre deres bedste for at hjælpe dig med at få sagt de ting, som du har brug for at få sagt. Du kan være helt anonym hos Livslinien, hvis du helst vil det.   

Tag en tur til lægen igen

Jeg kan sagtens forstå, at du blev bange for, hvad lægen ville sige, da du snakkede med din mor sidst. For når man har det svært og har en masse at kæmpe med, så kan man godt blive lidt bekymret for, hvad der kommer til at ske, hvis man snakker med en professionel om det. 

Men du skal vide, at din læge er vant til at snakke med unge og voksne, som har det svært og har selvmordstanker. Og din læge gør ikke noget uden at snakke med dig og din mor om det først. Derfor synes jeg også, at det kunne være en rigtigt god idé hvis du og din mor tog en snak med din læge denne gang. For din læge er en af dem, som kan hjælpe dig med at få hjælp til at få det bedre. 

Det kan være super svært at få taget hul på en samtale om, at man har det rigtigt svært. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så krydser jeg fingre for, at du får snakket med din mor. Jeg tror i hvert fald på dig, for du har snakket med hende en gang før. Så jeg ved, at du har modet til at gøre det igen!