Hej MindHelpers.
Jeg ved godt at jeg er for ung til at skrive her ind (Jeg er 12) men jeg har flere gange skrevet til børnetelefonen og jeg har brug for andre til ar hjælpe end dem. Siden jeg var 10 har jeg bøvlet med selvskade. Jeg har også bøvlet med spiseforstyrrelser og selvmordstanker siden jeg var 8 eller 9. Jeg ved ikke hvorfor jeg har det sådan her. Der er ikke noget bestemt i mit liv. Jeg burde have det godt, fordi jeg har gode forældre, to søde storebrødre som jeg ser op til og gode venner. Måske er det fordi jeg hader mig selv så meget at det opsluger alt andet. Mine selvmordstanker er blevet meget værre her på det sidste og jeg tror at jeg er en fare til mig selv. Jeg har været så tæt på at gøre det engang, jeg sad klar med en kniv og afskedsbreve men kunne ikke gøre det alligevel. Hvad nu hvis jeg overlevede og kom på phyk? Eller jeg døde og mine forældre troede at det var deres skyld? Og så blev det bedre. Det kom ligepludselig og en dag følte jeg ægte glæde igen. For første gang i lang tid. Men det varede ikke ved, for lige så hurtigt som det gik væk kom det tilbage. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere. Det hele gør bare så ondt og jeg kan svaret ikke mere.
(Pige, 13 år)
Kære dig
Det kan være helt vildt svært at forstå, hvorfor man har det skidt, når man ikke rigtig kan se en grund til det.
Jeg er virkelig glad for, at du har skrevet til os. For du skal ikke gå med de følelser og tanker alene.
Det er virkelig godt, at du skriver
Når jeg læser dit spørgsmål, så synes jeg du lyder som en virkelig omsorgsfuld og god person.
Det er tydeligt, at du bekymrer dig rigtig meget om din familie og dem omkring dig. Det at du har det så svært, men alligevel kan tænke over, hvordan det ville påvirke din familie, synes jeg viser, hvor stærk du er.
Men uanset hvor stærk man er, så kan vi mennesker ikke klare alt alene. Nogle gange har vi brug for andres hjælp.
Du har allerede skrevet til børnetelefonen. Men det har ikke hjulpet helt nok. Jeg er glad for, at du skriver her, for det er meget vigtigt, at du får hjælp.
Du skal ikke klare det alene
Når man begynder at mærke, at man føler, at man er til fare for sig selv. Og når man selvskader og har selvmordstanker, så er det meget vigtigt, at man får hjælp fra nogen voksne.
Men samtidig kan jeg også godt forstå, hvis du er i tvivl om, hvor du skal starte.
Snak med dine forældre eller brødre
Du skriver, at du har nogle gode forældre og søde brødre.
Jeg kommer til at tænke på, om de ved, hvordan du har det?
Hvis du endnu ikke har fortalt dem det, så synes jeg, at det er meget vigtigt, at du får sagt det højt til dem.
For vores familie kan ikke hjælpe os med at få det bedre, hvis ikke de ved, hvordan vi har det.
Hvis du ikke rigtig ved, hvordan du skal sige det til dem. Så synes jeg sagtens du kan vise dem dit brev til os.
For i det beskriver du virkelig fint, hvad du tænker på, og hvordan du har det.
Du kan også læse vores artikel om at snakke med forældre om svære ting. I den kommer vi også med råd til, hvordan du kan tale med dine forældre.
Husk, det er bedre at sige det højt, end at holde det inde
Og hvis du nu tænker: “Men jeg vil jo ikke gøre min familie ked af det, ved at fortælle dem det her”. Så skal du vide, at det ALTID er bedre at sige svære ting højt, end at gå med dem alene.
For når man elsker nogen, så vil man gerne hjælpe dem. Men det kan vi kun, hvis vi ved, at de har brug for hjælp og støtte.
Du kan også tænke på det lidt omvendt. Hvis din bror gik og havde det svært, og fik det værre og værre, uden at sige det til nogen. Ville du så råde ham til at holde det for sig selv, eller fortælle dig og din familie om det?
Tag kontakt til foreningen spiseforstyrrelser og selvskade
Her til sidst vil jeg også lige fortælle dig om foreningen spiseforstyrrelser og selvskade.
Dem kan du nemlig få helt gratis hjælp fra på flere måder. Og hvis ikke du har lyst, behøver du heller ikke fortælle dem, hvem du er.
Men de ved helt vildt meget om selvskade og spiseforstyrrelser. Og så er de vant til at hjælpe mennesker, som har det svært.
Du kan både chatte med dem, ringe til dem, skrive med dem, skrive til deres brevkasse, få en samtale med dem og meget andet.
Hvis ikke du har lyst til at kontakte dem alene, så tal eventuelt med dine forældre om det. Så kan de hjælpe dig med at få hjælp hos dem.
Husk, det kan blive bedre, og første skridt er at sige det højt.
Jeg håber mit svar kan hjælpe dig i den rigtige retning, og så håber jeg, at du får det bedre snart.
De bedste hilsner fra en Mindhelper