Jeg vil gerne fortælle min lærer om, hvordan jeg i virkeligheden har det

Du behøver slet ikke at undskylde, at dit brev er forvirrende. Det kan nemlig føles super kaotisk, når man har det svært, men jeg fangede fint pointerne i dit brev. Og jeg er så glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For du har ramt en mega hård periode, og det er så vigtigt ikke at gå med det alene.

Du er super sej

Først vil jeg bare lige skrive, at det er super sejt, at du har fået hjælp til din spiseforstyrrelse og er kommet mere eller mindre ud af den. Det kræver nemlig mega meget mod og styrke at bede om hjælp og komme igennem en spiseforstyrrelse. Og så synes jeg bare, det lyder så skønt, at du har en lærer, som du er super glad for, som har kunnet være med på sidelinien. For det er bare guld værd at have nogle mennesker, som man kan støtte sig op af og få et kram af, når man har brug for det.

Det er en del af livet

Det lyder til gengæld rigtigt hårdt, at du er ramt ind i en periode nu, hvor du ikke har haft det særligt godt. For det er bare så hårdt at kæmpe sig igennem sådan nogle perioder. Men det er også helt normalt at ramle ind i perioder, hvor det hele er svært. Som du selv skriver, så har man opture og nedture. Så selvom nedturene ikke er særligt sjove, så er de lige så meget en del af livet, som opturene er. Men det er vigtigt at få snakket med nogen om det, når det bliver ved med at være svært og træls. Sådan så man kan få noget hjælp til at få det bedre igen.

Har du snakket med din veninde?

Du skriver, at din veninde på dit hold, som du før var ret tæt med, nærmest ikke vil snakke med dig mere, efter hun er kommet hjem fra udlandet. Det kan jeg virkeligt godt forstå, påvirker dit humør. Det er helt normalt. For det er super hårdt, når nogen man har været rigtigt glad for, lige pludseligt ikke vil snakke med en mere. Så er det nemlig lidt som at have mistet et menneske, som man var super glad for, som du selv skriver. For lige pludseligt har man dem ikke til at snakke med om alle de ting, som man plejede at snakke om. Og det kan gøre rigtigt ondt.

Jeg kommer til at tænke på, om du har snakket med din veninde om, hvorfor hun ikke snakker med dig mere? Hvis du ikke har det, så synes jeg, at du skal prøve at gøre det. På den måde får du måske i hvert fald mulighed for at få svar på, hvorfor hun næsten ikke vil snakke med dig mere. Hvis du gerne vil snakke med hende, men mangler nogle råd til, hvordan du kan gøre det, kan du prøve vores artikel om at løse konflikter med sine venner. Måske er der nogle råd i den, som du kan bruge.

Du kan prøve at skrive det

Det lyder super hårdt, at du sætter en facade på, hver gang du ser den lærer, du er tæt med. For det er hårdt at gå rundt og lade som om, alt er fint, når det ikke er det. Men jeg tænker også, at det med at sætte en facade på er noget, som mange af os kender til. For eksempel hvis man er bange for, at man vil blive set som opmærksomhedskrævende, hvis man viser, hvordan man virkeligt har det. Lidt som du selv skriver. Men når man sætter en facade op, så forhindrer man også sig selv i at få hjælp, fordi folk ikke kan se, at man har det svært. Og jeg er næsten sikker på, at din lærer ikke vil se dig som opmærksomhedskrævende eller som, at du tager for meget af hendes tid.

De fleste mennesker synes nemlig, at det er en kæmpe tillidserklæring, at man tør fortælle dem, at man har det svært. Så jeg tænker, at din lærer vil blive rigtigt glad for, at du fortæller hende om, hvordan du har det. Fordi det viser, at du har tillid til hende. Og når du er så tæt med hende, så gætter jeg på, at hun virkeligt bekymrer sig for dig og gerne vil hjælpe dig, når du har det svært. Så jeg synes, du skal prøve at fortælle hende, hvordan du har det. Hvis det er for svært at sige det til hende, kan du prøve at skrive det i et brev eller sende en besked til hende på jeres skoleintra. Så kan hun læse det og spørge dig ind til det bagefter. Det kan nogle gange gøre det lidt nemmere, for så skal man ikke styre samtalen helt så meget selv.

Ved dine forældre, hvordan du har det?

Jeg kommer også til at tænke på, om dine forældre mon ved, at du går rundt og har det skidt? Hvis de ikke gør det, så synes jeg også, at du skal prøve at fortælle dem det, hvis du kan. Det er nemlig dine forældre, der har ansvaret for at hjælpe dig, når du har det svært. Hvis det er svært for dig at snakke med dine forældre selv, kan du eventuelt prøve at spørge din lærer, om hun har lyst til at hjælpe dig med at snakke med dem. Så har du nemlig hende at støtte dig op ad og til at hjælpe dig, hvis du går i stå og ikke helt ved, hvad du skal sige.

Tag fat i LMS

Du skriver, at du selvskader nogle gange. Og det lyder som om, det er noget, som du har gjort før, da du havde det rigtigt svært. Det giver god mening, for selvskade er en copingstrategi – altså en strategi man brugere til at håndtere nogle følelse, der er rigtigt svære. Men det er vigtigt, at du får snakket med nogen om det. For selvom selvskade hjælper på den korte bane, så gør det alting sværere i sidste ende. Selvskaden løser nemlig ikke de svære følelser, man kæmper med. Så når man holder op med at selvskade, så vender de svære følelser tilbage, og så har man lige pludseligt to problemer – selvskaden og de svære følelser.

Hvis du har brug for at snakke med nogen om det, som du ikke kender, så kan du altid tage fat i LMS. Måske kender du dem allerede – LMS står nemlig for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, og de ved rigtigt meget om både selvskade og spiseforstyrrelser. Hos LMS kan du komme til at snakke med en frivillig rådgiver. De frivillige rådgivere er vant til at snakke med folk, der kæmper med selvskade. Og de skal nok gøre deres bedste for at hjælpe dig. Du kan være helt anonym hos LMS, så der er ikke nogen, der behøver at vide, hvem du er, hvis du ikke har lyst til det.

Tag fat i din læge

Hvis du bliver ved med at gå rundt og være ked af det, synes jeg, du skal snakke med din læge. For selvom nedture er en helt normal del af livet, så skal det også helst gå over igen. Hvis det ikke gør det, så kan det godt være et tegn på, at man har brug for noget professionel hjælp for at få det bedre igen. Og din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, om det kunne være godt for dig at få noget professionel hjælp.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med din lærer om, hvordan du i virkeligheden har det. Så du ikke skal gå med alle de her svære følelser helt alene. Det er nemlig alt for hårdt, og det fortjener du ikke.