Jeg spiser store mængder af mad i smug

Det lyder til, at du går rundt med nogle rigtigt svære følelser og tanker omkring din krop og mad. Derfor er jeg simpelthen også så glad for, at du har skrevet herind og delt det med os. For det er nogle hammersvære ting, at skulle gå rundt med helt alene.

Når jeg læser dit brev, så er der to ting, som det virker til, fylder rigtigt meget for dig. At du oplever en masse rigtigt svære tanker og følelser. Og at du spiser mad i smug, fordi du oplever, at du er blevet afhængig af mad. Og som du selv beskriver så super fint, så kan de to ting, godt hænge sammen.

Når vi har det svært

Når vi mennesker har det svært, så vil vi gerne have det stopper. Det er fuldstændigt naturligt og sådan har alle mennesker det. Men det kan være rigtigt forskelligt, hvordan man kan få det svære til at stoppe. Hvis man bliver slået af nogen, kan man eksempelvis slå igen eller løbe sin vej. Men hvis det svære er inde i en – altså eksempelvis ens tanker og følelser – så kan man ikke løbe fra det. Så prøver kroppen at finde en anden måde, at få stoppet det svære/ubehagelige på. At spise mad, selvom man ikke er sulten, kan være en måde, at få et pusterum fra de svære tanker og følelser på. Derfor er det heller overhovedet ikke mærkeligt, at du spiser, når du har det svært. Det er der rigtigt rigtigt mange mennesker, som kan nikke genkendende til. Men det kan føles skamfuldt. Det er bare ikke altid noget, man selv helt er herre over og når spisningen bliver en måde, at håndtere de svære følelser på, så kan man heller ikke bare lige stoppe igen. For så har man jo ikke nogen måde, at håndtere de svære tanker og følelser på. Men du skal vide, at man godt kan få hjælp, hvis man har det ligesom du har. Og det er helt okay, at have brug for støtte til, at kunne slippe overspisningerne igen.

Egentligt er det heller ikke et problem, hvis det bare er engang imellem, at man spiser sine følelser væk i chokolade eller rugbrødsmadder. Men for nogle kan det ende med at være rigtigt meget, man kommer til at spise og måske mange gange om ugen. Og så kan det være en rigtig god idé, at reagere på det. For det kan betyde, at man er ved at få en spiseforstyrrelse. Og det er alt for svært til, at man skal prøve at håndtere det helt alene. Så er det en rigtig god idé, at få en hjælpende hånd på vejen. Det skal jeg fortælle lidt mere om længere nede i brevet. Du kan prøve at læse vores artikel om tvangsoverspisning. Den beskriver nemlig rigtigt fint det her med, at man godt kan komme til at spise for at dulme sine svære følelser og det kan være rart at vide, at der er rigtigt mange, som kæmper med noget, som måske minder om det du gør.

Bekymringer, triste tanker og følelser

Når jeg læser dit brev, så fortæller du om rigtigt mange svære tanker og følelser, som du oplever i øjeblikket. Men det er super flot, at du har skrevet herind og fortalt os om det. For det er faktisk en af de bedste måder, at man kan komme nogle af de svære tanker og følelser til livs – ved at snakke om dem. Når vi snakker om de svære tanker og følelser, så kan det være med til, at de kommer til at føles lidt lettere. Man kan forestille sig, at det er lidt ligesom en ballon, man lukker noget af gassen ud af. Og hvis man snakker med nogen som man er tryg ved, så kan de også hjælpe og støtte en, når det bliver svært. Derfor tænker jeg også, at det kunne være en rigtig god idé, hvis vi fandt nogen, som du kunne snakke med.

Snak med dine forældre

Du skriver, at din familie ser negativt på dig. Det lyder ikke særligt rart. Men jeg kommer til at tænke på, om det er noget du ved, at de ser ned på dig? For eksempel fordi de siger det til dig. Eller om det mere bare er en følelse, du har? Hvis man har mange svære tanker og usikkerheder om sig selv, så kan man også godt tænke, at folk tænker meget negativt om en – også selvom det måske ikke er sådan ens familie selv oplever det. Hvis du er tryg ved det, så kan du overveje, at fortælle dine forældre om, hvad du oplever. Det kan godt være rigtigt sårbart at tage sådan en snak, men samtidigt er dine forældre måske også nogle af dem, som er aller-tættest på dig og derfor bedst kan hjælpe dig. Så måske kunne du prøve at snakke med dem.

Hvis du synes det er rigtigt svært at få tingene sagt, så kan du også vise dem dit brevkassespørgsmål. Det er helt okay, hvis du synes det er den nemmeste måde, at få tingene sagt. Du kan også læse vores artikel om at snakke med sine forældre om svære ting. Der står nemlig også nogle rigtigt gode råd til, hvordan man kan få taget en sårbar samtale.

Snak med en anden voksen

Hvis det slet ikke duer at snakke med dine forældre, så er der måske en anden voksen, som du kan tage fat i? Det kunne være en moster, farmor, storesøster eller et andet familiemedlem, som du er tryg ved. Det kunne også være en lærer, sundhedsplejerske eller pædagog på din skole. Hvis man fortæller på skolen, at man har det skidt, så skal skolen faktisk også hjælpe en. Lige nu er det selvfølgelig lidt svært, fordi du nok er hjemme. Men skolen åbner forhåbentligt snart og så kan du tage fat i dem der. Ellers kan du også sende din lærer en mail, hvis du synes det er rarest.

Kontakt LMS

Jeg tænker det kunne være en rigtig god idé, hvis du prøvede at kontakte LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade. Der kan man nemlig få masser af rådgivning om det med at bruge spisning til at dulme sine svære følelser. De er nemlig eksperter i lige netop sådan nogle problemer. De er super søde og mega dygtige. Og de er helt vant til at snakke med unge, som har det svært. Det er gratis at kontakte dem og du kan kontakte dem både sms, telefon, chat, mail eller få personlige samtaler. Det tror jeg kunne være rigtigt rart for dig.

Hvis man har det rigtigt svært, så kan spisning godt blive en måde, man håndtere det svære på. Men det kan være rigtigt hårdt at opleve og derfor er det en god idé, at reagere, når spisningen begynder at fylde rigtigt meget for en. Jeg håber at mit svar har kunne give dig en følelse af, at der ikke er noget galt med dig. Der er bare nogle ting i dit liv, som er mega svære lige nu. Jeg håber, at du har kunne bruge mit svar til noget og får snakket med nogen om det hele.