Hej Mindhelper
Mine forældre og jeg har altid haft vores uoverensstemmelser. Som alle har og det fint nok. Men når det er i mellem de to kun vi de aldrig snakke sammen om det. Jeg kan mærke på dem begge om de er kede af det. Fornyligt blev mig og min mor ret sure på min far over vi troede han sad og sagde at det jeg sagde var forkert – men det viste sig da jeg spurgte ham at jeg havde sagt ’fordi man bliver ældre når man bliver gammel’ i stedet for noget der ville hve givet mening. Jeg sagde undskyld, men dagen efter var han atdig ked af det. Min far sagde det var fordi mor slet ikke havde spurt ind til hvorfor han blev ked af det. Jeg prøvede at få dem til t snakke sammen om det men ingen f dem gad – jeg havde her fortalt det til mor som så sagde at sådan havde hun det da også nogen gange.
Det føles ikke som 2 der elsker hinanden længere. Det er jo helt i orden. Det sker. Hvis de blev skilt ville det knuse mig, men jeg vil da hellere have at de bliver skilt end at de bliver holdt fanget i et ægteskab hvor de ikke er glade.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre – eller om jeg skal gøre noget. Jeg har vist at de måske ikke holdt af hinanden på samme måde som da jeg fx blev født, men det er bare først gået op for mig nu hvor de egentligt savner at have en tæt på at snakke med – nemlig hinanden, også selvom de måske ikke ved eller har forstået det. Eller vil indrømme det. Eller noget! Men det gør også virkelig ondt på mig. Jeg synes fandme heller ikke det sjovt. Og det ikke fordi jeg forventer de bliver skilt, men begge mine mostre er blevet skilt Fornyligt. Den ene skilsmisse gik fint, den anden var rigtig grim. Frygten kryber bare længere og længere op i min hals. Og så er jeg også bare så bange for om de mon bliver ensomme..
Jeg ønsker bare et pejlemærke. Jeg ved godt de er vokse mennesker,men jeg vil bare så gerne hjælpe dem til at få det bedre med hinanden.
(Pige, 16 år)
Hej Pige på 16 år
Det er mega hårdt, hvis man kan mærke, at ens forældre ikke er helt så glade, som de plejede at være. Det er helt normalt at blive rigtigt bekymret og i tvivl om, hvad man så bør gøre eller ikke gøre. Derfor er jeg også rigtigt glad for, at du har skrevet herind og delt det med os. For det er svært, at skulle gå med de tanker og bekymringer alene.
Når jeg læser dit brev, så mærker jeg med det samme, hvor omsorgsfuld og betænksom du er. Og jeg kan sagtens forstå, at du synes det er rigtigt svært at finde ud af, hvordan du kan håndtere hele den her situation med dine forældre. Især når du så også lige har oplevet, at 2 af dine mostre er blevet skilt. Så kan det godt sætte yderligere gang i bekymringerne for ens egne forældre. Og det er mega svært, når det er ens forældre det handler om. Og som du selv så fint siger – de er voksne mennesker og derfor bør de jo kunne klare det selv. Men derfor er det stadig super hårdt at være datteren i den her situation og det er helt normalt, at du oplever, at det påvirker dig og gør ondt, når de virker til ikke at være glade mere.
Vi har allesammen svære perioder
Det er helt normalt at opleve, at der er svære perioder i ens liv og ens parforhold. Det tror jeg næsten alle par vil opleve på et tidspunkt – også dine forældre. Der kan være mange grunde til, hvorfor de måske ikke snakker lige så godt sammen, som de plejede. De ved nok kun selv, hvad handler om. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke elsker hinanden længere eller skal skilles. Det kan også være, at de bare går igennem en svær periode i øjeblikket. Det er mega frustrerende at være vidne til, men i sidste ende er det deres beslutning, hvordan de vil håndtere det.
Selvom det er rigtigt frustrerende, så kan og bør du ikke prøve at tvinge dem til at snakke sammen om det. Og det er heller ikke sikkert, at de har lyst til, at du blander dig i deres forhold. Det er ikke altid, at forældre har lyst til at snakke med deres børn om sådan nogle ting. Men derfor kan du sagtens fortælle dem, hvordan det er at være dig i det hele. For det påvirker dig, gør ondt på dig – og dine følelser er lige så vigtige og rigtige, som deres er. Dem skal der selvfølgelig også være plads til. Og det tænker jeg sagtens, at du kan prøve at snakke med dem om.
Hvordan snakker man om det?
Det kan være svært at finde ud af, hvordan man lige begynder sådan en snak med sine forældre. Men det lyder til, at du normalt godt kan snakke med dine forældre om de svære ting, som omhandler dig. Er det rigtigt forstået? Måske kan du prøve at snakke med dem enten sammen eller hver for sig om, hvad du oplever i øjeblikket. Så kan du fortælle dem de samme ting, som du har fortalt mig – at du oplever, at de virker kede af det og det gør ondt på dig. Og gør dig super bekymret. På den måde, så tvinger du dem ikke til at forholde sig til hinanden med det samme, men de kommer til at skulle forholde sig til dig og den måde, som de påvirker dig på. Og det kan måske sætte gang i nogle tanker hos dem? Det er ikke sikkert, at det kommer til at fikse alt. Men måske kan det ruske lidt gang i dine forældre.
Snak med nogen om det hele
Det lyder til, at du går lidt alene med alle de her tanker og oplevelser. Og hvis ens forældre er lidt optaget af sine egne problemer, så kan man nogle gange godt ende med at blive lidt glemt i det hele. Så kan det være en rigtig god idé, at prøve at snakke med nogle andre om de ting, som man oplever. Det kunne eksempelvis være et andet familiemedlem, nogle gode veninder eller måske en lærer, som man er tæt med. Så kan man få lidt støtte og et pusterum for de ting, som der sker derhjemme. Og det kan virkeligt være rart. Måske kunne det også være godt for dig?
Hvis du tænker, at du hellere vil snakke med nogle, som ikke kender dig, så kan jeg også anbefale Headspace. Headspace er en anonym ungerådgivning, hvor man kan komme og snakke med deres frivillige om det, som lige fylder. Der må man snakke om alt – og ingen problemer er for små eller store. Det har tid til at lytte og fokusere på dig, og måske hjælpe dig lidt på vej med, hvad der kunne være en god måde til snakke med dine forældre på. De er super søde og jeg kan varmt anbefale dem.
Det er en rigtig svær situation at stå i og jeg kan sagtens forstå, at du er bekymret. Men jeg håber at mit svar har kunne hjælpe dig lidt og du får snakket med dine forældre om, hvordan det er, at være dig i øjeblikket. Jeg krydser fingre for, at det kommer til at gå rigtigt godt.
De varmeste hilsner fra en Mindhelper
